Udgivet i Skriv en kommentar

Råderum og råddenskab

CEPOS har begået et notat der beskriver hvordan et såkaldt ‘råderum’ kunne anvendes til at forenkle skattesystemet og tak for det.

Enhver forenkling af skattesystemet må hilses velkommen. Jo klarere det bliver for folk hvorledes skattens skarpe klo trækker blod, desto mindre tilbøjelige vil de måske være til at acceptere yderligere tvangsmæssige omfordelinger. Et system der er skruet sammen så folk med ond hensigt kan malke det til for 100-vis af millioner og som selv eksperter ikke kan overskue i sin helhed, er et uretfærdigt system, et råddent system. Selve det at systemet er nødt til at bruge tvang og trusler om vold og indespærring burde mane til eftertanke, men det er en anden historie. Man må mistænke at at politikerbyrden og deres medsammensvorne har en interesse i at holde lovgivningen så kompliceret så mulig, så færre blandt ofrene kan gennemskue hvordan udplyndringen finder sted.

Jeg kunne ønske mig at vi i stedet for at diskutere hvordan rovet skal fordeles, overvejede hvordan vi undgår at der overhovedet ER et rov. Med andre ord – en frivillig (sic) udveksling af varer og tjenester mellem mennesker, i stedet for en konfliktskabende opdeling i to uskarpt afgrænsede grupper, hvoraf den ene overvejende producerer og den anden overvejende forbruger. Hvis en udveksling foregår frivilligt er den selvsagt retfærdig, og begge parter er rigere efter byttet. Foregår udvekslingen ved tvang, hvad enten det er direkte hvor én part tvinger en anden til noget, eller indirekte, hvor en tredie part tvinger én person til at gøre noget for en anden, da er det uretfærdigt, forkert og værdiødelæggende.

Et ‘råderum’ skal derfor ikke bruges til noget andet end at reducere mængden af tvang – og er kun et lille skridt på vejen.

Har DIT folketingsmedlem fået læst på lektien – eller skal de sendes forbi Oplysning til Medlemmerne af Folketinget igen – operation OMF?

Udgivet i Skriv en kommentar

Når der skæres til benet…

I de forenede Stater ‘trues’ der af og til med ‘government shutdown’ – og sjovt nok vælges der som regel funktioner ud, som virkelig kan ‘mærkes’. På den måde får befolkningen at mærke hvor ondt livet ville være uden regeringen og Staten til at tage sig af os alle sammen. Læs med her på mises.org

Det er den samme taktik der ofte benyttes herhjemme, f.eks med sygdomssektoren hvor det er umuligt at fjerne så lidt som én krone, fra et system der er lige ved at bryde sammen. (Hvis man er så uheldig at få brug for systemet, kan man ved selvsyn konstatere at det ER brudt sammen, til trods for den sobre indsats der trods alt leveres af enkeltpersoner her og der.)

Diskussionen bliver derfor ofte begrænset til hvor mange ressourcer Staten skal (tiltvinge sig og derefter) allokere til det ene eller det andet område – i stedet for den langt væsentligere diskussion om HVAD Staten overhovedet skal levere – mens man husker på at den eneste måde den kan levere noget på, er ved først at true eller tvinge sig til andres ejendom, og derefter at uddele en mindre del af rovet.

Læs om hvornår det kan retfærdiggøres at bruge magt over for andre i Loven af Frédéric Bastiat.

Læs om Statens Anatomi af Murray Rothbard her – og forstå at den ikke er din ven og beskytter.

Udgivet i Skriv en kommentar

Pølse for eller pølse bag…

Socialistisk demokrati eller demokratisk socialisme – ligegyldigt hvad, er det et system der indebærer tvang. Endvidere kan mangelen på priser i et system hvor privat ejendomsret de facto er elimineret ikke allokere ressourcerne i overensstemmelse med folks præferencer. Læs her hvorfor Ocasio-Cortez (heller) ikke bliver den der løser cirkelens kvadratur.

Når Staten med tvang omfordeler ejendom er der vindere og tabere. Når frivillige udvekslinger af ærligt anskaffet ejendom finder sted, er der kun vindere. Når erklærede socialister, hvad enten de kalder sig demokratiske, nationale eller noget andet, bilder folk ind, at de kan sørge for gratis uddannelse, sundhedsvæsen, transport, opera eller rugbrød, så ved vi at omfordelingen nødvendigvis indebærer uretfærdighed og at folk dermed ikke har lige rettigheder. 

To af de vigtigste principper du kan lære dine børn handler om Loven – hvornår kan magtudøvelse retfærdiggøres – og Specialisering og frivillig handel – hvordan vildt fremmede mennesker kan samarbejde i fred og skabe bedre vilkår for hinanden, helt uden at det er planlagt.

Der er 20% julerabat i butikken frem til jul ved brug af koden jul2018.

Udgivet i 1 kommentar

Ytringsfrihed forstås bedst som ejendomsret

Spørgsmålet om ‘absolut’ ytringsfrihed dukker af og til op og et argument imod er, at man jo ikke har ‘ret til’ at råbe Brand! i en tætpakket biografsal og derfor at ‘nogen’ (sædvanligvis Staten) må sørge for at regulere ytringsfriheden på passende vis. Ytringsfrihed forstås imidlertid bedre som en følge af ejendomsret. Du har ret til at sige lige hvad du vil på din egen ejendom, inklusive udsagn som er fornærmende, anstødelige, uhøflige, politisk ukorrekte eller bare stupide. Men hvis du råber Brand! i din egen biografsal (og det ikke brænder) overtræder du biografgængernes ejendomsret til den film de har betalt for. Du har heller ikke ret til at sige hvad som helst på en anden persons ejendom eller platform og du har ikke ret til at folk skal høre hvad du har at sige. Direkte opfordringer til vold mod andres person eller ejendom er heller ikke en naturret.

Læs mere i kapitel 15 af Rothbards Ethics of Liberty (online her).

Et eksempel på hvordan Staten til en afveksling mudrer vandene også på dette felt ser vi i de såkaldt sociale platforme. De kaldes privatejede, og har derfor ret til at vælge hvad de vil tillade på deres platforme, men nyder privilegier bevilget af Staten i form af ansvarsfrihed for, hvad brugerne af platformen måtte finde på at bringe til torvs af tåbeligheder. Privilegier som Staten ikke vil tøve med at udnytte til at undertrykke synspunkter den finder ‘upassende’.

Løsningen er ikke at Staten bestemmer hvad der må eller ikke må siges på diverse platforme, men et reelt frit marked for platforme som folk kan vælge at ytre sig på, uden privilegier tildelt af Staten.

Læs Justin Raimondo på antiwar.com tilbage i august.

 

Læs om hvad Staten er for en størrelse i Rothbards Statens Anatomi – der indtil jul fås her i butikken med 20% rabat (brug koden jul2018 ved check-ud) 

Udgivet i Skriv en kommentar

Mere om migration

Ryan McMakens post på mises.org om mere privat (=frivillig) indflydelse på migration og mindre statslig indflydelse kan læses her.

Endnu engang glimrer staten ved sin ødelæggende indgriben i sociale forhold. Løftet om at tage fra nogle individer i landet og dele ud til andre individer, hvad enten disse har samme nationalitet eller kommer fra andre lande end de udplyndrede, skaber en række uheldige incitamenter.

I stedet for at se på migranter som en homogen masse af atomfysikere, læger, forbrydere, velfærdsturister eller voldsmænd, så skulle vi se på dem som individer. Ganske som borgere her i landet burde ses som individer (og have deres individuelle ejendomsret respekteret uden forbehold). Det ville betyde at tilrejsende (og herboende) individer – selvfølgelig! – forventes at forsørge sig selv, via frivillige udvekslinger med andre personer. Eller via frivillig hjælp fra private organisationer finansieret af frivillige donationer (af ressourcer, herunder f.eks. arbejdskraft).

Det er klart at personer der kommer til landet og indgår i frivillige udvekslinger med herboende tilfører værdi – ellers var udvekslingen ikke foregået. Det er også klart at herboende ikke kan have interesse i, at tilrejsende plyndrer de lokale indbyggere, enten direkte, eller, som oftere, via statens mellemkomst.

Den såkaldte Marrakesh-aftale lader ikke til at fremme frivillige interaktioner mellem private mennesker fra forskellige lande.

En uautoriseret oversættelse til dansk kan læses her.

Udgivet i 2 kommentarer

Anti-frivillighedens ulidelige lethed

Ludwig von Mises diskuterer i Den Antikapitalistiske Mentalitet fejltagelserne der vildleder så mange og fører til tilbedelse af Staten, hvad enten det er i form af socialisme, kommunisme eller interventionisme.

Værket bør læses i sin helhed, men en forsmag tilbydes her.

Det man idag kunne kalde de knævrende klasser, ofre for årtiers fejluddannelse, hævder at løsningen på alle problemer kun kan foregå via Staten – der via planøkonomi og central styring af samfundet i almindelighed, kan sikre en ‘retfærdig’ fordeling af goder. Goder, hvilket forbigås i tavshed, der ikke opstår spontant men tilvejebringes takket være iværksætteres energi, risikovillighed, kapitalapparat og investering. Denne gruppe, ‘kapitalisterne’ anses for grådig og tilbøjelig til kun at lade ‘arbejderklassen’ få et absolut minimum ud af deres anstrengelser. Omend den hårde kerne ønsker at få afskaffet ‘kapitalisterne’ fuldstændigt, som i udrydde, så er de fleste mere moderate og går ikke ind for total konfiskering af ejendom de ikke selv har tjent. De hælder mere mod midten og en stor, omfordelende velfærdsstat. Imellem disse yderpunkter står den tilsyneladende neutrale intellektuelle som opmand. De må undgå ‘ekstremerne’, både tilhængere af kapitalisme og kommunisme, og ‘uvildigt’ stå for moderation, planlægning og ‘rimelig’ fordeling [af andre folks ressourcer].

Mises peger på tre punkter:

Den store konflikt er ikke om hvordan samfundets ressourcer skal fordeles. Det er en fundamental uenighed om, hvilket system der bedst koordinerer den økonomiske aktivitet således at menneskets levestandard kan forbedres mest muligt. Spørgsmålet er om socialisme overhovedet kan anses for en erstatning for kapitalisme – eftersom rationel økonomisk planlægning ikke er mulig under et system hvor staten ejer produktionsmidlerne.

Der er ingen principiel forskel på socialisme og kommunisme, begge opererer med offentlig kontrol over produktionsmidlerne. Ordene ‘planlægning’ og ‘velfærdsstat’  i munden på politikere og embedsmænd betyder heller ikke noget andet end socialisme eller kommunisme. Det er blot statens planer, der erstatter private borgeres planer for hvordan knappe ressourcer skal forbruges. Socialisme og central planlægning er ikke et bolværk mod kommunisme, men fører til samme elendighed.

Kapitalisme og socialisme er to distinkte systemer for social organisation. Privat kontrol og offentlig kontrol over produktionsmidlerne er uforenelige systemer og kan ikke ‘blandes’. ‘Ekstrem’ kapitalisme er ensbetydende med frivillighed i transaktioner mellem mennesker; transaktioner kan ikke være ‘lidt’ frivillige. Et system med en ‘blanding’, et kompromis mellem socialisme og kapitalisme er ikke en blanding, men et helt tredie system, interventionisme, som må bedømmes for sig selv. De som hævder at dette system end ikke leverer det, som fortalerne ønsker at opnå, snarere tværtimod, er ikke vrangvillige ekstremister. De beskriver blot de uafvendelige konsekvenser af interventionisme.

Udgivet i 2 kommentarer

Mere om stemmeriets misforståelser

Igen og igen hører man folk skamrose demokratiske valg og udskamme folk der ikke stemmer.

Det gælder her i andedammen og også i de 50 forenede stater der for nyligt har været igennem ritualet endnu engang. Vi indoktrineres systematisk om, at Statens repræsentanters overgreb, fejlgreb, møggreb og andre kunstgreb er rimelige og at vi selv har været med til at bestemme fordi vi har valgt ‘vores’ repræsentanter; repræsentanter som ‘varetager vores interesser’. Her i landet er et folketingsmedlem offizielt kun bundet at sin egen samvittighed(!) – men selv hvis vedkommende skulle repræsentere mange tusinde forskellige menneskers nuancerede holdninger til mange og forskelligartede problemstillinger, ville det være umuligt. Dertil kommer at mange problemstillinger slet ikke burde være genstand for lovgivernes frådende aktivitet!

En af grundene til at folk bliver så ophidsede over valg, har at gøre med at valgene bruges som påskud for at politikere kan forgribe sig på folks ejendom og bruge den til at købe stemmer for. Endnu engang: Man kan ikke uddelegere en ret, man ikke selv besidder. Jeg kan ikke banke på hos naboen og forlange at de betaler for min genbos tandlægeregning, fordi jeg synes genboen har mere brug for de ressourcer end min nabo. Det gælder også for ‘fællesskabet’, regeringen eller en hvilken som helst anden myndighed. Jeg kan få de øvrige på vejen til at stemme for, at naboen skal betale mere, men det gør det ikke til et mindre overgreb. Heller ikke selv om vi kalder det ‘bidrag’ for ‘skat’, og ‘noget vi giver til hinanden’.

Det er stadig forkert at stemme sig til andre folks ejendom!

Find ‘dit’ folketingsmedlem her, ring og spørg om de er bekendt med Operation OMF

Udgivet i Skriv en kommentar

Skal Staten stjæle for at yde erstatning for slavers tab?

Sydafrika følger den kedelige sti trådt af Zimbabwe…

Artiklen her diskuterer ejendomsret og tilbageførsel af tidligere røvet ejendom, samt kollektiv skyld med udgangspunkt i Sydafrikas katastrofale udvikling

Hvordan skal tidligere generationers overgreb genoprettes for efterkommere af ofre? Tidligere var erhvervelse af ressourcer ved erobring en ‘anerkendt’ metode, og endda ‘lovlig’.

Der kan ifølge libertariansk lov ikke herske tvivl om, at stjålet ejendom forsat tilhører den oprindelige ejer, helt uafhængig af hvad en bande der kalder sig Stat, Konge eller Regering måtte udstede af påbud, forbud eller regler. Hvis jeg stjæler min nabos bil og skynder mig at give den til et af mine børn, bliver dette ikke pludseligt barnets bil. Hvad enten hun er klar over oprindelsen eller ej. Det er de fleste vist enige om.

Det bliver vanskeligere når det sande ejerskab fortoner sig i fortidens tåger og retmæssige krav kan være ganske vanskelige at bevise. At det forholder sig sådan kan imidlertid aldrig blive et argument for at plyndre tilfældige mennesker for at overføre værdi til efterkommere af ofre for tidligere overgreb. At overgreb har fundet sted og erstatning er berettiget bør anerkendes, men giver ikke automatisk anledning til erstatning.

Block og Alston diskuterer her erstatning i forbindelse med slaveriet i USA – værd at læse hele artiklen.

Konklusionen: Slaveri er forkert (uanset hvad gældende lov måtte stipulere). Erstatning for tab af privat ejendom er et kernetræk for et frit samfund, men må finde sted ved overførsel af værdi fra personer der beviseligt er uretmæssigt i besiddelse af stjålen ejendom, til personer der beviseligt har retmæssigt krav på samme ejendom.

Det bemærkes at også i denne artikel henvises til Loven af Frédéric Bastiat – køb den her;)

Når der sker overførsel af ejendom fra ham som har erhvervet den til ham som ikke har, uden ejerens samtykke og uden kompensation – hvad enten det sker med magt eller bedrag – da kalder jeg det for et overgreb på ejendom, da siger jeg at der er begået plyndring.

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Hoppe og migration

Serien om migration – Hans-Hermann Hoppe argumenterer for privatisering (også) af migration. Udelukkelse af tilflyttere – inviteret af ejeren – fra privat ejendom eller tvungen adgang til privat ejendom for tilflyttere er ikke forenelig med frihed og privat ejendomsret. I en situation hvor en (illegitim) statsmagt tvangsomfordeler folks ressourcer, herunder til tilflyttere, giver ‘Åbne Grænser’ anledning til yderligere konflikter og fortsættelse, ja, intensivering, af tvangsomfordeling.  Du kan invitere hvem som helst i hele verdenen hjem til dig selv, men du kan ikke forlange at dine naboer skal betale for opholdet.

Frivilligt samliv og adskillelse, inklusive langs politiske, religiøse, racemæssige, sproglige, kulturelle eller andre skel og karakteristika er forudsætningen for fredelig sameksistens. Ikke nødvendigvis på samme territorium, men med accept af at andres præferencer kan deviere – ganske meget – fra egne, og det er i orden sålænge de ikke påtvinger andre deres præferencer. Det er fraværet af tvang eller trusler om tvang, der fjerner behovet for at tilrage sig magten for enten at beskytte sig mod andre eller vende den mod andre.

Har man ikke tidligere stiftet bekendtskab med Hoppe, er det på høje tid at indhente det forsømte! Her er et udvalg af bøger.

Udgivet i Skriv en kommentar

Block og migration

I serien om migration står Walter Block for den ‘mest’ Åbne Grænser-tilgang.

Hans argumenter omfatter blandt andet at fra et libertariansk synspunkt bør mennesker, ligesom varer og ydelser, frit kunne bevæge sig og krydse grænser uhindret. Der er i princippet ikke forskel på om en person flytter sig inden for et lands (‘arbitrære’) grænser og mellem lande. Tillader man det første bør man også tillade det sidste – i et frit samfund. Statens kontrol (i USA f.x af enorme landarealer) af ‘offentlige’ bygninger og anden infrastruktur anser han for illegitim og sammenlignelig med jomfrueligt land, der kan tages i besiddelse og bruges af enhver, herunder tilvandrede der måske er mindre tilbøjelige til at bøje nakken for den eksisterende statsmagt.

Læs mere her.

Udgivet i Skriv en kommentar

Rothbard og migration

I serien om migration er vi nået til Murray Rothbard, en af de allerstørste libertarianske tænkere. Han skrev relativt lidt direkte om migration og hans tilgang udviklede sig fra at se fænomenet hovedsagligt fra en økonomisk synsvinkel med ‘åbne grænser’, til efterhånden at lægge mere vægt på, at jordejere eksklusivt har retten til at bestemme hvem der skal opholde sig på deres ejendom. Han anså konsistent privat ejendomsret som den bedste, omend ikke perfekte, måde at angribe dette vanskelige spørgsmål.

Det er iøvrigt et almengyldigt forbehold: Frie markeder og absolut respekt for privat ejendomsret får ikke alle konflikter til at forsvinde og paradis til at opstå, men det forbliver den bedste, i betydningen mest retfærdige måde at indrette sig på. Hvis altså man mener at alle individer har krav på samme rettigheder og at der ikke findes hverken andenrangsborgere der er mindre værd, eller førsteklasses væsener der, hævet over pøbelen og loven, kan dirigere rundt med resten af samfundet og dets ressourcer.

https://mises.org/library/immigration-roundtable-murray-rothbard

Udgivet i Skriv en kommentar

Mises og migration

Mises.org har en serie om migration fra en østrigsk og libertariansk vinkel, og lægger ud med Mises selv.

Redaktørens caveat illustrerer nogle af de udfordringer der er i den ofte betændte debat.

  • Ingen sandt libertarianske løsninger er mulige sålænge regeringer ‘ejer’, dvs kontrollerer store offentlige omåder, såsom kystlinier, havne, hovedfærdselsårer, lufthavne, veje, militæranlæg og andre offentlige rum.
  • Derfor handler debatten hovedsagligt om hvad regeringen skal gøre ved immigration under de givne omstændigheder.
  • Der findes ingen nemme løsninger på, hvordan myndighederne skal kontrollere områder i det offentlige rum. Sand økonomisk kalkyle er ikke mulig når staten kontrollerer ressourcerne og ikke-økonomiske overvejelser er håbløst subjektive.
  • ‘Velfærd’, i form af forskellige skatteyderfinansierede varer og ydelser, gør situationen mere kompliceret.
  • Demokratiske afstemninger, kombineret med politikere domineret af kortsyn, gør situationen mere kompliceret

 

Mises beskrev migration fra et økonomisk, men også fra et kulturelt synspunkt. Den økonomiske produktivitet lider under restriktionen af migration. Nogle grupper i samfundet kan have interesse i at holde konkurrence fra tilrejsende ude, men det sker på bekostning af både de tilrejsende og de øvrige indbyggere, når sidstnævnte kommer til at betale højere priser end nødvendigt. Men andre faktorer end de ‘rent’ økonomiske gør sig også gældende. Under indtryk af ’20’ernes forfølgelser af f.eks tyske minoriteter i Czekoslovakiet, Italien, og Polen, var Mises opmærksom på de overgreb statsmagten, i hænderne på en majoritet, kunne begå mod minoriteter. Minoriteter som principielt har ret til at frigøre sig fra et land, danne deres egen nation og selv bestemme deres skæbne. Muligheden for at danne mindre, uafhængige politiske enheder – decentralisering af magt – kombineret med respekt for individet og privat ejendomsret, så Mises som et imperativ for en fredelig løsning på ‘migrationsproblemet’.

Udgivet i Skriv en kommentar

Danish MPs learn about the law

In an unprecedented effort to educate lawmakers run rampant, Danish members of parliament have received copies of Frédéric Bastiat essay The Law.

Together with a copy of The Tuttle Twins Learn About The Law by Connor Boyack it is the hope of the donator that at least some of MPs will read, discuss, and also talk to their children or grandchildren about when the use of force against others is justified. The Danes are among the peoples who suffer the most from government intervention with the State extorting about half of the GDP from the citizens (Fig 1).

Thanks to an education system controlled by the government many Danes now see to the State for help with any problem they encounter in life, including problems created by…the State!

The result is ever increasing size of governmental expenditure (fig 2).

Fig 1 Taxes, OECD

 

Fig 2 Income tax and other taxes

Udgivet i 2 kommentarer

Inger Støjberg og Loven

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har høfligt kvitteret for modtagelsen af Loven.

1/179 eller lidt over 1/2 procent af folketingsmedlemmerne har dermed kvitteret for muligheden for opgradering af deres viden. (Der skal nok være nogle stykker som kender til Bastiat i forvejen, de tåler ganske givet at genlæse den – også for børnenes skyld!.)

Godt begyndt er halvt fuldendt – det er uvist om det afstedkommer nogle positive handlinger.

Har “DIT” folketingsmedlem læst Loven? Find deres telefonnummer her og ring og spørg!

Udgivet i Skriv en kommentar

Malice and Evil

Michael Malice om skjult manipulation af søgeresultater – hvis du er i tvivl om et vist firmas onde eller gode vilje, er diskussionen her bestemt værd at høre på.

Se diskussionen med Robert Epstein og Matt Taylor – det springende punkt er den manglende transparens (buzzz-word). Man kan være enig eller uenig i synspunktet om, at Staten bør, skal eller overhovedet er, i stand til at ‘beskytte’ os mod den slags manipulation. Eller om Staten overhovedet har interesse i at beskytte nogen.

Et aspekt der ikke diskuteres er at den form for skjult, og såmænd også åbenlys, manipulation, foregår ganske systematisk i det offentlige ‘uddannelses’system…

Se den her på tuben https://www.youtube.com/watch?v=zDFO8KWS7O0

Eller på iTunes – https://itunes.apple.com/dk/podcast/episode-017-on-internet-matt-taylor-dr-robert-epstein/id1389660155?i=1000420089950&mt=2

Alternativ søgemaskine: https://www.startpage.com

Udgivet i Skriv en kommentar

En slaves historie

Robert Nozick, 1974 – stadig aktuel, ikke mindst nu hvor vore herskere er trådt sammen til et nyt folketingsår.

Fra Anarchy, State, and Utopia

“Betragt udviklingen i nedenstående scenarier og forestil dig, at de handler om dig:

  1. En slave er fuldstændig underlagt en brutal herres nykker. Han bliver ofte mishandlet på det groveste, kaldet på om natten osv.
  2. Herren er mildere og slår kun slaven for erklærede overtrædelser af reglerne (f.eks. for ikke at opfylde de stipulerede kvoter). Han giver slaven en smule fri af og til.
  3. Herren har en gruppe slaver, og han beslutter velvilligt hvordan tingene skal fordeles blandt dem, og tager deres behov og flid i betragtning…
  4. Herren lader slaverne arbejde fire dage for dem selv, og forlanger kun at de arbejder for ham tre dage om ugen. Resten af tiden er deres egen.
  5. Herren lader slaverne arbejde hvor de vil og kræver kun at de overlader tre syvendedele af hvad de tjener til ham. Han forbeholder sig også retten til at kalde dem på arbejde på sin plantage, hvis en nødssituation opstår der. Endvidere forbeholder han sig retten til at øge eller sænke den andel af deres indtjening de skal overlade til ham. Han forbeholder sig retten til at forbyde slaverne at foretage sig noget farligt, der kunne bringe hans indtjening i fare, såsom bjergbestigning eller rygning.
  6. Herren tillader alle sine 10.000 slaver, undtagen dig, at stemme, og fælles beslutninger træffes af dem alle. Der er frie diskussioner blandt dem, og de har magt til at afgøre hvordan den andel af deres (og dine) ressourcer, de beslutter sig for at tage, skal anvendes og hvilke aktiviteter de kan forbyde dig at udføre.
  7. Selvom du stadig ikke har ret til at stemme, må du gerne (og har fået ret til at) deltage i diskussionen med de 10.000 andre slaver, og forsøge at overbevise dem om forskellige tiltag og om at behandle dig og dem selv, på bestemte måder. Derefter stemmer de så om, hvilke tiltag blandt mange der skal gennemføres.
  8. I anerkendelse af dine nyttige bidrag til diskussionerne, tillader de 10.000 dig at stemme, i tilfælde af stemmelighed blandt dem selv, på følgende måde: Når diskussionerne om et emne er afsluttet, skriver du din stemme på et stykke papir og de andre stemmer. Hvis der er stemmelighed, f.eks 5.000 mod 5.000, kigger de på din stemme og tæller den med. Dette er endnu aldrig indtruffet; de har aldrig været nødt til at tælle din stemme med. (En enkelt herre kunne også lade en slave bestemme over sig selv på ethvert område, som herren selv var ligegyldig overfor.)
  9. De tæller din stemme med fra starten. Hvis der er stemmelighed, bliver din stemme udslagsgivende, ellers gør den ingen forskel på valgresultatet.

Spørgsmålet er dette: Hvornår i overgangen fra 1-9 ophører dette med at blive en slaves historie?

 

Hør Tom Woods fortælle historien her (3 minutter)

Udgivet i Skriv en kommentar

Folketingets åbningsdag truer…

På tirsdag den 2. oktober åbner folketinget officielt.

179 personerrepræsenterer” 5 789 957 personer (Danmarks statistik, 3. kvartal), eller godt 32 000 personer pr folketingsmedlem og lovgiver i stort og småt om, hvordan disse knap 6 milliioner skal leve deres liv.

Det er på høje tid at de stopper op, og overvejer hvad formålet med lovgivning egentlig er.

Ring til dit folketingsmedlem (find telefonnummeret her) og spørg om der er noget område de mener, de ikke skal blande sig i. Har de læst Bastiats Loven?

Gå til operation OMF

Udgivet i 2 kommentarer

Profit er belønningen for at have tjent sine medmennesker

…jo bedre man har betjent dem, desto højere er belønningen – i et frit samfund.

Profitten tjener til at allokere knappe ressourcer til de producenter der bedst udnytter dem til at servicere andre folk. Den er et signal om at her begrænses spild. Hvor staten uddeler belønninger virker denne mekanisme ikke. Her sker der blot en tvungen omfordeling af ressourcer fra en gruppe til en anden, med ledsagende bureaukrati der føjer spot til skade.

Læs mere her

Udgivet i 4 kommentarer

‘Økonomien’ er ikke et rumskib

Brian Balfour har skrevet et nyttigt indlæg om det misvisende i at omtale økonomien som en motor.

Det florerer også herhjemme, ofte med den udtalte eller underforståede betydning, at ‘maskinrummet’ i økonomien må overlades til folk som er meget dygtige(re end alle andre). Disse folk må have magt og ret til at gøre det nødvendige for at rette op på kursen, ændre kursen, eller…noget!

Men økonomien er ikke en motor eller et rumskib, bygget til ét bestemt formål. En bedre analogi ville være et økosystem, med mange komplicerede biologiske systemer der alle påvirker hinanden og konstant skifter retning, formål og præferencer. At tale om én retning for sådant et system er selvfølgelig muligt i en matematisk model, men det giver ingen indsigt i systemet eller nytte med hensyn til valg om, hvilke beslutninger der bør træffes og handlinger der bør udføres.

Mises beskrev markedet som en proces, og en proces har ikke et formål i sig selv. Balfour kommer ind på, at nogle mennesker kan have interesse i at beskrive økonomien som en maskine der kan styres, eller et væsen med sin egen vilje; er man den der skal styre maskinen eller fortolke ‘væsenets vilje’ har man magt.

Læs med dine børn om økonomien i Tuttle Tvillingerne og den Mirakuløse Blyant.

Udgivet i Skriv en kommentar

Tuttle Tvillingerne 2 – Den Mirakuløse Blyant

Andet bind i serien om Tuttle Tvillingerne er nu tilgængelig i shop’en.

Læs med dine børn om hvordan specialisering, arbejdsdeling og markedet bringer muligheder til verden som tidligere forbeholdt en ganske lille skare. Og uden at der er behov for en kaptajn på broen eller en mester i maskinrummet – snarere tværtimod.

Leonard Reads essay I, Pencil er grundlaget for historien om Tuttle Tvillingernes udflugt til en blyantsfabrik.

Køb den nu – køb flere eksemplarer og brug som værtindegave, fødselsdagsgave, finanslovsgave, forlovelsesgave eller i anden anledning.

Udgivet i Skriv en kommentar

‘Forbrugersamfundet’ – bebrejd ikke kapitalismen!

Kapitalisme er det mest effektive system til at masseproducere varer og services for…masserne, og i den kvalitet og mængde forbrugerne efterspørger. Nogle klager over at ‘folk’ forbruger for meget og forkert og giver gerne ‘kapitalismen’ skylden.

Men selvom folk efterspørger det ‘forkerte’, og på den forkerte måde – så giver det ikke andre ret til at forsøge at tvinge dem til at føre en mere simpel og mindre materialistisk livsstil. Man kan forsøge at overbevise dem og foregå med et godt eksempel, men alligevel vil der være mange der hellere vil noget andet end det nogle mener er det ‘rigtige’. Og de skal selvfølgelig have lov til at disponere frit over egne midler.

Bebrejd ikke markedet for at levere hvad folk efterspørger! (David Gordon på mises.org)

Udgivet i 7 kommentarer

Loven perverteres når alle kæmper om at få mest muligt til sig selv og ‘sin gruppe’

Fra min oversættelse af Bastiats Loven…(køb den her)

Man mistænker at han havde en tidsmaskine der bragte ham til nutiden, siden han så præcist beskrev den for knap 200 år siden

Tidens vildfarelse er at alle bliver rigere på bekostning af hinanden; at almindelig plyndring udbredes under dække af at ville forhindre det. Legal plyndring kan foregå på uendelig mange måder. Derfra stammer alle de talløse regler og forordninger: Told, konkurrencebeskyttelse, skattefritagelse, frynsegoder, subsidier, progressiv beskatning, ‘gratis’ offentlig uddannelse, ret til arbejde, ret til profit, ret til løn, ret til hjælp, ret til redskaber, ret til kredit osv. osv. Det er alle disse love og forordninger der, samlet set, har den legale plyndring som fællestræk og som betegnes socialisme.

CEPOS – 3 ud af 4 voksne modtager overførselsindkomst.

Det ene indgreb sår frøet til det næste, ved at give ophav til en (eller flere) urimeligheder, der så også må gribes ind over for…

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Mere om repræsentativitet – og Folkets Vilje

Donald Boudreaux fra George Mason University har ofte nogle gode indlæg.

Han bestyrer Cafe Hayek og beskriver her med et fint eksempel at Folkets Vilje ganske simpelt ikke findes!

En anden væsentlig problemstilling er spørgsmålet om, hvad der kan stemmes om. Sålænge det tillades at nogle stemmer sig til andres ejendom, udvikler samfundet sig i en retning som fører til flere og flere love og forordninger, drevet af forskellige gruppers ønske om enten at beskytte sig mod andres overgreb, eller ønsket om at kunne forgribe sig på andres ejendom. Udover at være moralsk forkert er det også kontraproduktivt, hvis ønsket er retfærdighed og mere velstand for flere. Det er lige ud af Bastiats LovenKøb den her!

Læs også tidligere indlæg om (manglende) repræsentativitet.

 

Udgivet i 5 kommentarer

Hvad er Lov?

Spørger man Frédéric Bastiat (og det bør man gøre) er svaret ‘Lov er retfærdighed’. Hvad betyder det? Det betyder at lov og midlerne til at håndhæve love – magt – alene kan anvendes til at beskytte den enkeltes person, frihed og ejendom mod overgreb fra andre. I samme øjeblik man forsøger at bruge loven til andet, underminerer man dette. Forsøger man med lov, det vil sige med magt, at tilgodese en gruppe af mennesker må man tage fra en anden gruppe. Efterhånden fører dette til at alle grupper kæmper indbyrdes om magten, for at tvinge andre grupper til at gøre eller betale for dette eller hint. Loven perverteres og bliver middel til uretfærdighed i stedet for at beskytte mod uretfærdighed.

Læs mere i Bastiats Loven der nu foreligger i dansk oversættelse og fås her i butikken!