Det spørgsmål besvarede Murray Rothbard i essayet af samme navn. Det kan læses her og anbefales. Men du kan også se nogle glimrende korte videoer produceret af Mises Institute. Oven på de seneste år(tier)s katastrofale håndtering af begivenhederne i verden omkring os er det vigtigt at forstå, hvorfor magt ikke kan overlades til politikere. Politikere der som alle andre (og måske endda i særlig grad) er korrumperbare og magtbegærlige. De ni korte, animerede videoer gennemgår penges oprindelse, betydning for en moderne levestandard, konsekvenser når et sundt pengesystem forlades og i stedet politiseres, og mulige fremtidige alternativer.
Når inflationen og forfaldet bliver tydeligere og tydeligere gælder det om, ikke at falde for tilbøjeligheden til at lade nogle andrepolitikere fortsætte uføret, med forventning om at denne gang bliver det anderledes. Den andel af folks produktion der bestyres fra centralt hold skal nedbringes radikalt (i ordets oprindelige betydning), så statens knytnæve bliver så lille og svag som muligt.
Der er ingen lette løsninger på fattigdomsproblemet. Vi har før anbefalet denne her The Ethics of Money Production af Guido Hülsman – kan downloades frit – om hvordan adgangen til easy money langsomt, men sikkert ændrer på folks adfærd og moral.
SÅledes må man tro at den klasse der betragter sig som herskere mere end tjenere, tænker om undersåtterne (ikke medborgerne). Derfor må kloge mennesker naturligvis sørge for at ingen gør noget dumt – og der er altid et hoved man kan tage til indtægt for handling fordi nogen må gøre noget!
Folkets vilje… er oppe at vende igen og tak, Otto, for det! Vi har har før behandlet emnet om den ikke-eksisterende folkevilje og demokraturets begrænsninger, se her og her og her, men den lektion tåler bestemt gentagelse. Ikke mindst fordi folket røst ustandseligt tages til indtægt for dette eller hint – som regel i sammenhæng med noget politisk opportunisme. ‘Demokratiet har talt’. (Det betyder hold på din tegnebog!)
Bastiats pamflet fra 1849 om hvad Lov er og hvilke beføjelser kollektivet har sammenlignet med individet er stadig læseværdig i dag – ‘dine’ folkevalgte fik chancen men de færreste har vist udnyttet den.
Følg op med Rothbards Statens Anatomi, der starter med hvad staten ikke er, nemlig ‘vi’ og ‘os’. Dette korte essay dissekerer statens anatomi og blotlægger dens forskellige organer.
Forleden var der en udmærket samtale på podcasten Samfundstanker med vært Martin Ågerup og Otto Brøns-Petersen og Jonas Herby. Tak for det! Ågerup fortjener ros for at holde fokus på regeringsovergrebene, Brøns-Petersen har indlagt sig uvisnelig hæder for gang på gang, at have påpeget at det væsentlige spørgsmål er, OM staten skal udføre en given opgave (for statister er svaret altid JA!) og Herby har utrætteligt analyseret på data for at illustrere fraværet af evidens for den førte politik. Dette burde være et tilbagevendende tema. Intet indgreb på borgerens person eller (anden) ejendom kan forsvares uden grundig bevisførelse for, at den pågældende har forgrebet sig på andres ejendom. Heller ikke selvom man har tænkt sig at bruge tyvekosterne til ‘gode formål’! En grundig analyse af fordele og ulemper for alle grupper, inklusive umiddelbare og afledte effekter må forudgå ethvert indgreb. (Se Hazlitts lektion.)
Magtfuldkommenheden, og ikke mindst undertrykkelsen af uenighed blotlægges undervejs i samtalen der kan anbefales, hvis man overhovedet er interesseret samfundsforhold. Klart et lyspunkt.
Der var selvfølgelig også et par skæverter – og eftersom det kun giver mening at korrigere folk som er indenfor pædagogisk rækkevidde kommer her et par synspunkter der kan forekomme korrigerende.
Brøns-Petersen nævner at grunden til at vi har procedurer at følge når der skal lovgives, netop er for at man skal tænke sig om om – også, eller især, når man står overfor hvad der opfattes som en krise. Som et positivt eksempel (i modsætning til ‘epidemi-loven’) nævnes gudhjælpemig skattelov; der kan kan ifølge grundloven kun beskattes hvis der lovgives (ikke pr dekret). Til det må man sige at vi nu beskattes med statens skarpe klo således at over halvdelen af BNP spenderes af staten, og indkomstskatten, der oprindeligt var midlertidig, nu har antaget samme sikkerhed som døden. Med andre ord, grundlovsbeskyttelsen af borgenes private ejendom er intet værd!
Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ej heller kan noget mandskab udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov.
Kommentar:
Folketinget sidder tungt på retten til at bestemme landets skatter, afgifter og statslån. Det er et af Folketingets væsentligste magtmidler, og det kan ikke overlades til regeringen. § 43 slår nemlig fast, at spørgsmål om skatter, afgifter og statslån kun kan besluttes ved lov. Og det er jo Folketinget, der vedtager lovene. Bestemmelsen sikrer en demokratisk styring af og kontrol med skatteudskrivningen.
Bemærk lovkommentarens sidste sætning – demokratisk styring og kontrol… Når først det accepteres at folk kan stemmes sig til andres ejendom, har vi at gøre med et tyranni – i 1849 skrev Bastiat om Loven og konsekvenserne når alle forsøger at berige sig på andres bekostning. Legal plyndring følger, retfærdighed undermineres og eventuel rigdom der måtte have været opbygget borteroderes.
Jeg tror det var Herby der nævnte at staten selvfølgelig (sic!) har en rolle som mægler/konfliktløser/opmand/opretholder af lov og orden. Men når der er monopol på så vigtigt et område, VIL det føre til misbrug. Det betyder ikke at et frit marked for konfliktløsning er vejen til Nirvana, der vil være masser af tilfælde hvor resultatet er mindre tilfredsstillende. Men der vil være færre end under et magtmonopol. Også på dette område har vi brug for andet end monopolløsningen. Er det muligt? Se her.
Fraiman and colleagues have produced the best evidence yet regarding the overall safety of the mRNA vaccines. The results are concerning. It is the responsibility of the manufacturers and FDA to ensure that benefits outweigh harms. They have failed to do so.
Kulldorf var en af hovedkræfterne bag Barrington deklarationen der anbefalede fokuseret beskyttelse af de mest udsatte og frarådede de ødelæggende generelle nedlukninger. Angrebene på forfatterne som følge af anbefalingerne var personlige og voldsomme og der burde rejses en skamstøtte i den anleding.
En anden mere nuanceret analyse, der blandt andet anerkender at vi endnu ikke har data på lang sigt af disse nye vacciner, er denne her fra SWPRS.
Den troværdighed myndighederne måtte have haft (hos de naive) er, eller bør være, sat over styr. Det kræver en årelang målrettet indsats at rette op på den, hvis det overhovedet er muligt. Husk det når vinterens ‘bølge’ kommer ledsaget af råd fra klimalarmisterne om at sænke temperaturen indendørs til 18 grader, for at spare på energien. Som tidligere nævnt har vi at gøre med to menneskefjendske religioner. Lad dem ikke slippe afsted med en tilsvarene byge af overgreb.
Læs loven (‘dit’ folketingsmedlem gør det ikke, sjovt nok var Inger med rigsretsdommen den eneste der høfligt kvitterede for modtagelsen) og forstå hvorfor det ene overgreb afløses af det næste når respekten for den private ejendomsret er væk.
‘Vi’ har fået (pålagt) en såkaldt grøn reform, omend detaljerne endnu er ukendte. Emnet behandles i ugens udgave af podcastenBag om nyhederne, og der er ikke ros at hente. Et af hovedproblemerne med kritikken er imidlertid antagelsen om, at formålet med disse tiltag er at forbedre verden. Den samme antagelse om logisk ræsonnement ligger til grund for den undren, der kom til udtryk i samtalen mellem Martin Ågerup og Lars Tvede tidligere på ugen, der først og fremmest anlagde vinklen at reformen pga dens planøkonomiske karakter er dømt til at mislykkes og føre til skadevirkninger der overstiger eventuelle fordele for udvalgte interessenter. Antagelsen om de gode hensigter er dog vanskelig at opretholde når CO2-alarmisterne holder fast i groteske mål for reduktion af CO2 udledning uden at anerkende at det, de ønsker, faktisk er markant færre mennesker på jorden; en jordklode ubesmittet af menneskelig aktivitet. Dog uden selv at gå forrest. Hvis de faktisk mente hvad de sagde ville de være fyr og flamme mht atomkraft, og mht f.eks at erstatte kulfyrede kraftværker med gasfyrede.
Nej, det perspektiv der anlægges er snarere et menneskefjendsk hvor ønsket er ingen menneskelig aktivitet skal tilsmudse den skrøbelige jordklode. SOm Alex Epstein påpeger giver alarmisternes handlinger først mening, når man opfatter dem som en gruppe der ønsker at eliminere menneskelig indflydelse på den sarte klode, og betyder det en decimering af klodens befolkning, er det en pris de er parate til at (lade andre) betale. For en glimrende diskussion af emnet, lyt til denne episode af Human Action podcast med Jeff Deist, Bob Murphy og Alex Epstein. Læs også bogen Fossil Future – en anmeldelse kan du finde hos klimarealisterne her.
En mere sympatisk vinkel er erkendelsen af, at adgang til rigelig, billig energi er tvingende nødvendig for at bringe de fattigste ud af elendigheden og for at opretholde og forbedre en høj levestandard i blandt de mere velstillede. Det betyder fossile brændstoffer i store mængder, suppleret med alle andre energiformer hvor det giver praktisk og økonomisk mening. At CO2 er en drivhusgas er ubestrideligt, men det samme kan ikke siges at være tilfældet mht gassens betydning for fremtidens klima. Der er både skadevirkninger men især gavnlige virkninger ved brugen af fossile energikilder. At se bort fra de gavnlige effekter, som er forudsætningen for et avanceret, civiliseret samfund og nægte andre adgang til billig energi er en dybt menneskefjendsk vinkel.
Energi er altafgørende for menneskers evne til at overleve og skaffe sig en ordentlig tilværelse – det er et alt for vigtigt emne til at overlade til folk med troen på at de kan udvælge den rigtige energiform for resten af befolkningen eller sågar menneskeheden med henvisning til uredelige påstande om truende katastrofe(r).
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
