Kategori: stemmeri

Udgivet i af — 2 kommentarer

Stemmesvindel er en god anledning…

…til at tale om hvad der er så vidunderligt ved det stemmeri. For nylig blev endnu? et problem med stemmemaskiner i USA beskrevet. Henvisningen til sentensen der tilskrives Stalin (hin folkets velgører /s), om at det der er afgørende er ikke hvem der stemmer, men hvem der tæller stemmerne, peger på en vigtig antagelse vedrørende stemmeriet: Hvis bare stemmeoptællingen er foregået ‘korrekt’, er antagelsen at afstemningen dermed er ‘gyldig’. Det er imidlertid ikke tilfældet – man kan ikke stemme sig til andre folks ejendom, ligegyldigt hvor omhyggelig man er med optællingen. Man kan ikke uddelegere en ret man ikke selv har: Når jeg finder at naboens udgifter til syge børn er for høje står det mig frit for at spæde til. Og at banke på døre for at spørge om frivillige bidrag. Jeg kan imidlertid ikke bare gå ind til genboen og tage deres værdier, eller true dem til at aflevere noget til mig, for at jeg kan give det til naboen.

Det er helt uafhængigt af, om vi på vejen har ‘stemt’ og udnævnt mig til minister for tvangsinddrivning af flere ressourcer, eller noget andet (se en oversigt over ‘koncernen’ SKAT her). Det er forkert at tage andres ejendom, selvom (du mener at) du bruger værdierne på noget bedre end dem du tager fra ville gøre.

Stemmeri kan ikke legitimisere plyndring. Svindel med stemmer i håb om at man dermed kan få ‘mandat’ til at plyndre andre er skidt – men det grundlæggende problem er den underliggende tvang.

I analogi med afskaffelsen af slaveri er målet et samfund frit for tvang (undtagen i selvforsvar og for at opretholde frivilligt indgåede kontrakter…) – det kan forekomme uopnåeligt, men det gjaldt også for afskaffelsen af slaveriet for få hundrede år siden. Til trods for at slaveri har været en del af menneskehedens vilkår i årtusinder, lykkedes det på ganske kort tid at ændre folks indstilling til det (der er undtagelser, og som kedelig konsekvens af forsøg på at tvangsindføre ‘demokrati’ visse steder, stikker uvæsenet nu sit grimme fjæs frem igen).

Hvordan skal man da beskytte sig mod overgreb? Ved at overlade en gruppe dygtige politikere mennesker monopolet på magtudøvelse? ! !!
Ikke en god ide. Læs om den sociale kontrakt her. Mere om privat produktion af forsvar her, her og her.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

(Skal) Simplere skattelovgivning søges?

Hvad skulle formålet være, kan man spørge? Tjah – hvad er formålet med at det er så kompliceret at selv specialister ikke kan overskue skattesystemet – og bureaukratiet ikke kan administrere det. Måske er formålet at folk holdes uvidende om hvor meget de egentlig plyndres for. Måske er det bare en konsekvens af talløse lapperier, hvor utilsigtede konsekvenser af tidligere indgreb forsøges justeret. Hvilket fører til…nye utilsigtede konsekvenser. Eller både ondskab og dumhed…

CEPOS forsøger sig med et forslag til forsimpling. Alt andet lige bør folk uden de store forudsætninger kunne beregne hvor stor en tvangsopkrævning de påføres, uden at søge hjælp fra specialister (eller misdæderen selv ‘SKAT’). Forslaget kunne afsløre hvorvidt banderne i folketinget rent faktisk er interesseret i at pøbelen kan regne det ud selv, og om alle kommissionerne til forsimpling af lovgivning blot er røgslør.

Forslaget undlader helt – formentlig tilsigtet – at påpege det urimelige i selve tvangsopkrævningen, uanset hvordan den foretages og hvor stor eller lille den er. Det har dog været nævnt før både på Cepos og ikke mindst her på sitet.

Målet bør være en flad skatteprocent på 0 (nul).

Ligesom en del af menneskeheden for nyligt indså at slaveri var forkert og derfor satte som mål at afskaffe den (ikke reducere til 25% eller noget lignende), skal vi stræbe efter frivillighed i omgangen med andre mennesker på alle områder. Gennem det meste af menneskehedens historie har slaveri været et normalt vilkår – først inden for de sidste ret få årtier har en stor del indset af det er forkasteligt. Sådan kommer det forhåbentlig også til at gå med beslaglæggelse af privat ejendom med tvang og trusler.

Når Loven bruges til noget som helst andet end beskyttelse af person og ejendom ender det i magtkampe om, hvem der kan plyndre andre. Bastiat beskrev dette præcist i Loven:

…Når en politiker, med det snævre udsyn fra sit skrivebord, ser ud over samfundet bliver han slået af den ulighed der udspiller sig. Han begræder de manges lidelser; lidelser som bliver mere udtalte i kontrasten til luksus og rigdom.
Han burde nok spørge sig selv, om ikke denne tingenes tilstand er en følge af tidligere tiders plyndring, i form af erobringer – og, i nyere tid, plyndring via lovgivning.
Han burde spørge sig selv om ikke retfærdighed, givet at alle mennesker ønsker velfærd og forbedringer, ville være tilstrækkeligt for at sikre den største fremgang, og den største lighed forenelig med det individuelle ansvar, der er belønningen for både dyder og ugerninger.
Han skænker det ikke en tanke. Han spinder i stedet rænker og smeder kunstige, men legale arrangementer. Han søger løsningen ved at forevige og overdrive netop dét, der har skabt ondet…

Køb den her i dansk oversættelse for kun 37,50!

Udgivet i af — 2 kommentarer

Den sociale ‘kontrakt’…

Nu hvor vores ‘nye’ herskere har hersket et stykke tid og truer med endnu mere konfiskering er det på sin plads at genbesøge spørgsmålet om Den Sociale Kontrakt. Altså, samtykket (dette ikke-eksisterende spøgelse) til at blive kostet rundt med, af medlemmer af en bande.

Robert Higgs skriver skarpt om den her og man kan undre sig over at ‘argumentet’ bliver med at stikke sit fæle fjæs frem. Og så måske ikke når man tager i betragtning hvem der står for ‘undervisningen’ (her i landet)…

Kilde: Danmarks Statistik

Historien går jo på at Staten, regeringen, har sit mandat via de regeredes samtykke. Hvordan dette samtykke i praksis indhentes er ikke klart (jamen det er da via stemmeurnerne – vi får jo lov at stemme!). Men skal alle give samtykke? Til alle tiltag som regeringen med magt vil gennemføre? Skriftligt? Delvist samtykke – ‘I må gerne bruge de af mine penge I har konfiskeret på X projekt, men under ingen omstændigheder på Y’?
Hvad med dem som er født, eller har nået ‘den rette alder’ siden der sidst blevet ‘givet samtykke’?

Med andre ord – i praksis er der ganske mange overvejelser at tage i betragtning.

En kontrakt er en bi- (eller multi) lateral aftale der frivilligt indgås – ikke et dekret fra en hersker. Ingen har nogenside set den sociale kontrakt. Hvis den skulle pindes ud giver Higgs et bud (løst oversat):

Herskeren lover følgende:
At dekretere hvor stor en andel af dine penge du skal aflevere til mig…Du har i praksis ingen mulighed for indsigelse udover at bede om barmhjertighed, og hvis du nægter at underkaste dig sender jeg mine lakajer efter dig med bøder, fængsel og, hvis du gør modstand, vold, i yderste grad med døden til følge.

At udstede 1000-vis af love som du skal følge uden at kny. Mange af dem er komplicerede og endda indbyrdes modstridende, i et omfang så intet menneske kan have styr på dem alle. Hvis du bryder dem vil jeg måske sende mine lakajer efter dig…

At stille offentlige goder og tjenester til rådighed, på mine betingelser. Nogle vil du værdsætte, mange vil have begrænset værdi for dig, og atter andre vil du finde forfærdelige…

I tilfælde af uenighed mellem kontraktens parter instruerer jeg mine dommere (udnævnt og betalt af mig) om at løse uoverensstemmelsen. Hvis din sag overhovedet antages kan du forvente at tabe…

Til gengæld for disse ‘fordele’ lover du, undersåt:

At holde bøtte, forholde dig i ro, adlyde enhver ordre fra herskeren og dennes lakajer, udvise passende underdanighed over for dem, som om de var vigtige, ærværdige personer, og, når de siger ‘hop!’, spørger du blot ‘hvor højt’ (eller betal! og du replicerer med ‘hvor meget’)…

Sikke en aftale 😉
For indvendingen Hvis du ikke bryder dig om lugten i bageriet kan du bare flytte! Læs addendum 1 (og gerne til Somalia – så kan du lære hvordan det er (selvom forholdene i Somalia var endnu værre den gang der var en ‘fungerende’ regering!)

Vil du hellere lytte til en podcast (på engelsk) om den sociale kontrakt, så snup denne her hos Tom Woods…

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Spildt ungdom…

Hvis du ikke før har haft fornøjelsen af at læse noget fra Theodore Dalrymples pen, så und dig selv den fornøjelse i dag. Denne artikel om et af de særeste og frastødende eksempler på fraværet af almindelig fornuft kan særligt anbefales. Det handler om ‘ungdommens’ totale mangel på selvindsigt, på almen dannelse, på manerer – ja, der er lagt i kakkelovnen fra gamle sure mænd 😉

EN ting er klimahysteriet (snup denne lektion, hvor Bob Murphy gennemgår de data der ligger til grund for IPCC’s ‘anbefalinger’), en anden og lige så graverende detalje er personen der citeres for følgende udsagn: Jeg ved ikke alt endnu. (Min fremhævelse.)

Man kunne erklære sig enig i det afsluttende udsagn om at alderen for stemmeret burde hæves. Eller blot konstatere at stemmeri, som det anvendes i nutidens demokrati, er og bliver en moralsk forkastelig måde at tvinge andre folk til noget, de ikke frivilligt vil være med til.

Bastiat beskrev det umoralske og kontraproduktive i at tvinge andre ved hjælp af lovgivning i pamfletten Loven, allerede i 1849! Køb den her på dansk for kun 37,50. Der er en version beregnet på læsning med mindre børn som også findes på dansk – lige her.

Udgivet i af — 1 kommentar

Mette og demokratiets entydige fallit

Bandelederen med “A” som rygmærke har udlagt resultatet af en afstemning hvor 85% af de 4.219.537 stemme’berettigede’ har sat et kryds ud for et navn eller en liste og når frem til at ‘befolkningen’ entydigt vil noget (som Mette så definerer). Det er en glimrende illustration af, at demokratiet som det har udviklet sig, burde have været aborteret for længe siden. Det er umuligt, hvis man har et minimum af respekt for andre folks synspunkter og ejendom, at hævde at en sådan afstemning kan sige noget ‘entydigt’ om, hvad en regering der vil blande sig i stort og småt skal gøre med de konfiskerede ressourcer. ‘Folkets stemme‘ findes ikke – eller kun i det autoritære sinds vrangforestilling om egen storhed. Det trediestørste ‘parti’ udgjordes af knap 650.000 (15.4% af stemmerne) personer som undlod at deltage i skuespillet. Bevæggrundene for deres valg kendes ikke – og kan spænde over ligegyldighed, uvidenhed, opgiven, foragt for systemet eller moralsk kvababbelse over at kunne blive mistænkt for at uddelegere ‘retten’ til overgreb på andre personers ejendom. PÅ samme måde kender vi ikke til motiverne for de personer der har stemt på bande B, Ø, V, S eller et andet rygmærke. Men det er formentlig et godt bud at der intet ‘entydigt’ ligger bag.

Man kan kun frygte hvordan det vil degenerere yderligere. Ikke at den forgående bande overhovedet var bedre … Når man accepterer at banden er hævet over almindelige mennesker, og kan gøre ting som er den almindelige borger forbudt, så har man at gøre med legal plyndring. Loven perverteres og bliver til kampen om at høre til den plyndrende gruppe frem for ofrene.

Den moralske løsning og modellen for forbedring af levestandarden er frivillige handler med andre mennesker.

Udgivet i af — 2 kommentarer

En stemme er ikke et samtykke

Lysander Spooner argumenterede for at man kunne afgive en stemme i et valg uden at man derved kan siges at have givet samtykke til noget som helst. Man kan diskutere om man tror ens stemme har nogen som helst(!) betydning – men man skal ikke (nødvendigvis) tænke dårligt om folk der forsøger sig med at stemme i selvforsvar.
Spooners beskrivelse af datidens herskere som slyngler, bedragere, røvere og mordere og blod-penge-ågerkarle er vel stadig en nogenlunde præcis karakteristik 😉

Sandelig, for individers vedkommende kan faktisk stemmeafgivelse ikke tages som udtryk for samtykke, selv ikke midlertidigt. Tværtimod, man må tænke på, at en person, uden overhovedet at være adspurgt, befinder sig i et område domineret af en regering som han ikke kan modstå; en regering der tvinger ham til at betale, til at yde service, og til at give køb på mange naturrettigheder under truslen om hård straf. Han ser også at andre øver deres tyranni over ham ved hjælp af stemmeurnen. Han ser videre, at hvis han blot selv benytter stemmeurnen, så har han chance for at undslippe tyranniet, ved i stedet at udsætte andre for tyranni. Kort sagt, han befinder sig, uden at have givet samtykke, i den situation at han ved at bruge stemmeurnen kan herske over andre, og hvis han undlader må han være slave. Og han har ikke andre muligheder end disse to. I selvforsvar forsøger han sig med det første.

…

Moralen af alt dette er følgende: Så længe menneskeheden vedblivende betaler ‘landets gæld’, altså så længe de lader sig narre og på kujonagtig vis fortsætter med at betale for at blive snydt, plyndret, holdt som slaver og myrdet – sålænge vil der være nok, der vil udlåne penge til formålet; og med disse penge vil der være redskaber, dvs soldater, der kan hyres til holde dem kuet. Men når de nægter fortsat at betale for at blive snydt, plyndret, holdt som slaver og myrdet, da vil de ophøre med at have slyngler, bedragere, røvere, mordere og blod-penge-ågerkarle som herskere.

http://www.famous-quote.net/wp-content/uploads/2016/09/principle-majority-right-rule-minority-practically-resolves-government-mere-contest-two-bodies-men-shall-masters.jpg

Lysander Spooner, 1870, No Treason: The Constitution of No Authority
Hent den her (en del af flere tekster)
https://mises.org/library/lets-abolish-government

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Enten fri eller ufri

I direkte forlængelse af forrige citat fra Bastiats Loven kommer følgende guldklump (mine fremhævelser):

Jeg taler her om en af tidens mest populære fordomme. Det er ikke nok at en lov er retfærdig; den skal også være filantropisk. Det er ikke nok at den sikrer enhver fri og fredelig brug af evner til fysisk, intellektuel og moralsk udvikling; den skal også bringe velfærd, uddannelse og moral direkte til nationen. Dette er det forførende aspekt ved socialismen.
Men, og jeg gentager, disse to formål med loven er i modstrid med hinanden. Vi er nødt til at vælge imellem dem. En borger kan ikke på én gang være fri og ufri. Hr. de Lamartine skrev for nyligt til mig: “Deres doktrin er kun halvdelen af mit program; De stopper ved frihed, jeg fortsætter til broderskab”. Jeg svarede ham: “Den anden halvdel af Deres program vil ødelægge den første”. Faktisk er det mig umuligt at adskille ordet broderskab fra ordet frivillig. Jeg kan ikke forestillle mig lovpligtigt broderskab uden at friheden ødelægges og retfærdighed trædes under fode. Legal plyndring har to rødder: Den ene som vi har set er grådighed og den anden misforstået filantropi.

Køb Loven her i dansk oversættelse for kun 37,50.

Se hvad dit yndlingsbandemedlem har modtaget af oplysning her, og betænk så om vedkommende har taget sig tid til eftertanke inden du overvejer om du skal stemme.

Udgivet i af — 11 kommentarer

Hvad er legal plyndring?

Der er få dage til endnu et folketings’valg’ – Oplysning til Medlemmerne af Folketinget er mere nødvendig end nogensinde!
Hvad er legal plyndring? Frédéric Bastiat svarer:

Det er bydende nødvendigt at få afklaret dette spørgsmål om legal plyndring og der er kun tre mulige løsninger

1. Når de få udplyndrer de mange
En moderne variant er når et flertal udplyndrer et mindretal (red., 2018)

2. Almen udplyndring – når alle udplyndrer hinanden

3. Når ingen plyndring finder sted

Delvis plyndring, almen plyndring eller ingen plyndring – vi må træffe et valg. Loven kan kun udmøntes i ét af disse valg.
Delvis plyndring: Dette system hersker når ikke alle har stemmeret; et system der faldes tilbage på for at undgå socialismens invasion.
Almen udplyndring: Vi trues af dette system når stemmeretten udbredes til alle; alle vil påvirke loven baseret på princippet fra tidligere lovgivere (om udplyndring af visse grupper til fordel for andre).
Ingen plyndring: Dette er princippet om retfærdighed, fred, orden, stabilitet, overenskomst og sund fornuft – et princip jeg vil tale for af mine lungers fulde (men, ak, utilstrækkelige) kraft, indtil min dødsdag.

Og oprigtigt talt – kan man ønske sig andet af loven? Kan loven, som om nødvendigt må bruge magt, fornuftigvis anvendes til andet end at sikre enhvers ret (ret som i person, frihed og ejendom)? Min påstand er, at hvis man lader loven brede sig til andet end denne snævre kreds, da vil den perverteres og bøjes – og vil blive magt over for ret. Dette er den mest fatale og ulogiske, sociale pervertering man kan forestille sig. Den længe efterstræbte løsning på det sociale problem er indeholdt i disse simple ord: Loven er organiseret retfærdighed.

Det må understreges at for at organisere retfærdighed via lov, dvs. med magt, da må man afvise ideen om at nogen anden menneskelig aktivitet kan organiseres ved lov (dvs. med magt) – hvad enten det drejer sig om arbejde, velgørenhed, landbrug, handel, industri, undervisning, kunst eller religion – fordi organisering ved lov ville ødelægge disse områders egen organisering. Hvordan skulle vi forestille os at begrænse borgerens frihed med magt, uden at begå en uretfærdighed og dermed handle imod lovens ånd?

Fra Frédéric Bastiat Loven. Køb den her for blot 37,50!

Læs om Operation OMF – Oplysning til Medlemmerne af Folketinget her.

Udgivet i af — 1 kommentar

Moralsk opførsel – valg

Tom Woods episode 1399 handler om en ny bog (af Dan Moller) der lyder til at komme godt fra start. Den åbner med et eksempel som illustrerer det umoralske i at kræve – under trusler om vold og tvang – at andre folk afgiver ressourcer til hvad der nu måtte være dagens nødlidende. Bemærk at dette ikke er et argument mod at hjælpe folk i nød – kun at dette nødvendigvis må foregå uden trusler for at være en god gerning. Det er nævnt før her på stedet.

Fra indledningen af bogen (oversat fra Tom Woods episode 1399):

Forestil dig at indkalde til borgermøde på rådhuset og give følgende tale. Mine kære medborgere, jeg ved de fleste af os ikke kender hinanden, men jeg er fornylig blevet ramt af uheld,, ganske uforskyldt. Jeg har næsten ingen opsparing og heller ikke venner eller familie der kan hjælpe. Som I ved har jeg tidligere, som privat borger, bedt om hjælp i form af velgørenhed, men desværre har dette ikke været tilstrækkeligt. Derfor står jeg nu her og fastholder at I, ja, du Emma og du John, retfærdigvis skylder mig hjælp; det er en grov overtrædelse hvis I ikke arbejder flere timer, om nødvendigt tager kortere ferier, bor i mindre huse og sender jeres børn i dårligere skoler for at hjælpe mig. Undlader I at gøre det, er det intet mindre end en uretfærdighed, på samme måde som hvis I undlod at betale jeres gæld. Det, at kalde denne uretfærdighed for dens rette navn, betyder at I ikke bare skal opfylde jeres forpligtelse og arbejde på mine vegne, men også hjælpe mig med at tvinge andre til at gøre det samme. Det er ligegyldigt hvis disse andre siger til jer, at de selv skal bruge deres penge, eller at de finder andre mere værdigt trængende eller blot er hårdhjertede og ligeglade. Hvis du bekymrer dig om retfærdighed er du nødt til at hjælpe mig med at tvinge disse andre til at bidrage til mig, hvad enten de vil det eller ej, eftersom man skylder mig det, i lyset af det uheld der har ramt mig.

En gruppe som trænger til en lektion i hvad der er moralsk forsvarligt at tvinge andre til, er medlemmerne af den bande der forsøger at bilde os ind at vi selv er med til at vælge hvordan vores tvangsinddrevne midler bliver fordelt (med dertil hørende betydelige svind). Har du her op til ‘valget’ en yndlingspolitiker kan du sende vedkommende en påmindelse: Operation OMF – Oplysning til Medlemmerne af Folketinget har forsynet hver af de folke’valgte’ med et eksemplar af Bastiats Loven – på dansk, såvel som i børnebogsformat som oplæg til samtale med børn om dette vigtige spørgsmål.

Udgivet i af — 3 kommentarer

Folkets stemme

…findes ganske enkelt ikke. Det der derimod findes er en mangfoldighed af forskellige interesser og ønsker samt ligeså mange forskellige sæt af omstændigheder, der bringes i anvendelse i håbet om at realisere ønskerne for hvert enkelt individ. For at komplicere sagen yderligere skifter individets interesser over tid og det er meningsløst at operere med een Folkets Stemme eller een fælles interesse. Det kan være politisk opportunt at forsøge at oppiske en stemning hvor man kan få folk til at samles om et fælles mål, en fælles fjende, der -midlertidigt- kan undertrykke alle andre mål. Klimaændringer, Svensken, overbefolkning, underbefolkning, meteorstorm, finanskrise, racisme eller hvad der nu er det seneste skud på katastrofestammen. Problemet er selvfølgelig at det bliver sværere og sværere at opretholde katastrofestemningen og den dermed forbundne (indbildte) ret til at undertrykke individets rettigheder for kollektivets.

I forbitrelsen over det danske folketings rutinemæssige overgreb på en befolkning der, med overlæg, er fastholdt i uvidenhed skal vi imidlertid ikke glemme at harcelere over at vi også forventes at deltage i et cirkus med udnævnelse af bandemedlemmer til en europæisk overnational institution, det såkaldte EU-parlament. På linie med de mere lokale bandemedlemmer er der her tale om en gruppe af personer, der mener sig berettiget til at dirigere rundt med endnu flere mennesker og oven i købet tage sig betalt af de selv samme mennesker som de dirigerer rundt med. En ‘normal’ landevejsrøver prøver ikke at bilde sine ofre ind, at de er bedst tjent med at overlade en del af deres ejendom til røveren – år efter år. Læs om den europæiske centralbanks systematiske arbejde for misallokering af ressourcer her.

Demokratiets snedigste bedrag er få folk til at tro at det er det mindst ringe system. Det er det ikke – hvis man kan stemme om andre folks ejendom bliver demokratiet til en kamp om magten til at netop at tvinge andre til underkaste sig vinderens vilje. Læs om hvordan i Bastiats Loven – får her for 37,50. Læs også Rothbard dissektion af Statens Anatomi inden du overvejer om du skal stemme – fås også her for 37,50.

Hvis du mener at dine (eller andres) børn bør få lejlighed til at tale med om den slags vigtige ting, kan jeg anbefale serien om Tuttle Tvillingerne. Bind 1 (baseret på Bastiats Loven) og bind 2 (baseret på Leonard Reads I, Pencil) om miraklet der følger af frivillige transaktioner) fås på dansk her i butikken.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Kursen er sat…

En Rasmus Paludan udstiller på provokatorisk vis hykleriet i meget af debatten om indvandring. Det er et fuldstændig legitimt synspunkt at man ønsker at begrænse adgangen til tvangsoverførsler. Nogle vil mene at tvangsoverførsler af ressourcer er principielt forkert😍, andre at tvangsoverførsler til bestemte mennesker er i orden og atter andre at tvangsoverførsler til stort set hvem som helst er helt på sin plads (hvis altså de pågældende kan bestemme hvem der er ‘de rigtige’ overførselsmodtagere). Har nogen ret til andres ejendom…?

M Krasnik på weekendavisen beskylder Paludan for at være nazist – og har stort set dermed diskvalificeret sig selv. Nazist (national socialist) er nærmest blevet synonymt med ‘en vi ikke kan li’. Spørgsmålet om hvordan demokratiet beskytter sig mod anti-demokratiske kræfter er ikke nyt. Krasnik lader til at tro at demokratiet er et mål i sig selv – det er det imidlertid ikke – for demokratiet har en tendens til at degenerere til almindeligt flertalsdiktatur og bliver nemt til en kamp om at erobre lovgivningsmagten for at tilgodese egne interesser på bekostning af andre. Bastiat beskrev det i Loven i 1849 – køb den her i butikken til 37,50!!

Lars K Andersens beskrivelse af ‘fænomenet’ Paludan har jeg mere fidus til. Se hans korte video her.

Læs mere om migration set gennem en libertariansk linse her.

Udgivet i af — 10 kommentarer

‘Retten’ til at stjæle kan ikke uddelegeres

Mises.org har et indlæg bl.a. om falskmønteri, men også andre urimeligheder som drab på andre (‘ok’ når ‘statens’ militær gør det) eller plyndring af medborgere (‘ok’ når ‘statens’ skatteinddrivere gør det) – læs indlægget her.

Det illustrerer det fundamentalt forkerte ved at man lader andre gør det beskidte arbejde som man selv moralsk er forhindret i. Som for eksempel at bringe penge til verden, hvad enten det foregår ved seddelpresse eller tastetryk – konsekvensen er den samme, nemlig at den der først får adgang til at spendere de falske penge har en fordel på bekostning af senere modtagere. De første får adgang til rigtige ressourcer til den gamle pris, mens de sidste må betale mere efterhånden som det går op for folk, at de nye penge enten er værdiløse eller mindre værd end de gamle.

Historien om penge forværres yderligere af at private institutioner (banker) har adgang til legalt at lave dette nummer – mens alle andre ville blive forfulgt hvis de gjorde det samme.

Helt analogt har vi at gøre med en bande som kalder sig ‘Stat’ og som mener sig berettiget til at bemægtige sig andre folks ejendom og gøre med den som bandemedlemmerne finder for godt. Inklusive at give noget af rovet tilbage til de udplyndrede og på den møde købe sig genvalg.

Rothbard beskrev i Statens Anatomi hvad det er for en størrelse vi har med at gøre. – Køb den her for 37,50DKK (!)

Bastiat beskrev i 1849 i Loven at man (selvfølgelig) ikke kan uddelegere en ret man ikke selv har – at illusionen om at alle kan leve på alle andres bekostning er netop en illusion. Loven perverteres og bliver et middel til at begå ulovligheder i stedet for at beskytte mod overgreb. Køb den her for 37,50 DKK (!)

Udgivet i af — 1 kommentar

Privat ejendomsret er forudsætningen for forbedring af levestandarden

Forestillingen om at omfordeling med tvang kan føre til et mere ‘retfærdigt’ samfund hviler på en misforståelse. Nemlig den at goder, hvad enten det er varer eller tjenester, kommer ‘af sig selv’, eller på guddommelig vis opstår fordi ‘nogen’ vil det. Dermed bliver det uforståeligt at nogle har meget og andre mindre og man kunne i et ueftertænksomt øjeblik have sympati for ideen om tvangsomfordeling. Men goder skal skabes, vristes ud af tilværelsen ved transformationen af råvarer (input) og ved hjælp af iderigdom, håndværk og kapital. Den der skaber goderne ejer dem, dvs har uindskrænket råderet over dem og kan gøre med dem hvad han vil. Herunder udveksle dem med hvad andre har produceret og når dette foregår frivilligt er begge parter rigere efter udvekslingen end før. Levestandarden for begge er forbedret.

Specialisering er, kombineret med respekten for privat ejendomsret, fundamentet som den ufattelige fremgang i levestandard vi har set i de seneste århundreder hviler på. Respekten for ejendomsretten er forudsætningen for at folks produktion stiger. Når man føler sig sikker på at opsparing og investering i kapitalgoder (produktionsapparat) ikke bliver beslaglagt af tilfældige bander, hvad enten de kalder sig banditter eller smykker sig med politiker-titler, er villigheden til at producere langt større end ellers. Insisterer man på frivillige transaktioner kan man kun forbedre sin levestandard ved at betjene andre. Je bedre man betjener dem, desto mere kan man få retur og dermed forbedre sin egen levestandard.

Dette er i stærk modstrid til systemet hvor levestandarden kun kan forbedres ved at en stærk mand/stat påtager sig byrden med hensyn til at beslaglægge og derefter, på ‘retfærdig’ vis, fordele en andel af rovet blandt dem som derved bliver statens tilhængere.

Magt korrumperer – og magten til at tage andre folks ejendom via stemmesedlen korrumperer bestemt også. Når den slags overgreb tillades, bliver politik til alles kamp om at erobre ‘retten’ til at udskrive love. Love der legaliserer plyndring og skaber grobund for strid og ufred.

Privat ejendomsret er bolværket mod en brutal samfundsform og fremmer et samfund hvor samarbejde dominerer og fremgang og stigende velstand følger af frivillige transaktioner. Et system med ubøjelig respekt for individets selvbestemmelse og ejendomsret er den eneste moralske måde at indrette sig på.

Læs Gary Galles indlæg om kapitalismen som den eneste moralsk samfundsform på Mises.org.

Der er snart ‘valg’. Send dit yndlingspolitiker forbi siden med Oplysning til Medlemmerne af Folketinget. De har brug for det…

Udgivet i af — 4 kommentarer

Dæmonkrati – med lov skal land bygges, ikke plyndres

Demokrati anprises i tide og utide som om det var et mål i sig selv. Det er det naturligvis ikke, men en måde hvorpå mennesker kan organisere sig mhp, i videst muligt omfang, at undgå voldelige konflikter under arbejdet på at forbedre levestandarden. Frivilligt samarbejde, med fuld respekt for individets autonomi og ejendomsret, muliggør velstand i et omfang som er den enkelte umuligt at opnå. Erkendelsen af dette er en vigtig forudsætning for at det fulde potentiale kan realiseres.

Ryan McMaken har en læseværdig artikel på mises.org. Den beskriver vanskelighederne med demokrati når territoriet og antallet af mennesker i et ‘land’ vokser sig stort. Med udgangspunkt i det amerikanske eksperiment hvor et antal stater indgår i en føderation, kan diskussionen om hvordan kejseren på toppen af den føderale kransekage vælges ‘mest’ demokratisk. Direkte valg blandt alle indbyggere/undersåtter eller direkte valg blandt et antal personer valgt i hvert enkelt stat i føderationen? Han argumenterer for at der i så stort et land vil være grupper af mennesker med vidt forskellige værdier, interesser og ønsker om hvordan tilværelsen skal indrettes og en naturlig følge af dette, er at begrænse en central magts indflydelse over resten af området. En oplagt konsekvens heraf er retten til uafhængighed og en opdeling i mindre autonome enheder. Vanskelighederne for Storbritanien i forbindelse med eksekveringen af Brexit er et interessant fænomen i sig selv🙂 Schweiz fremhæves som et land der med en vis succes har fastholdt sammenhængskraften, måske som følge af den begrænsede magt placeret hos centralregeringen i forhold til de enkelte kantoner. Læs også her om demokratiet i Lichtenstein – Hans Adam er et bedre alternativ end både Løkke og Mette!

Danmark er et relativt lille land (omend med flere indbyggere end halvdelen af de amerikanske stater) og man kunne håbe at lokal beslutningskompetence med mere magt i forhold til folketinget kunne retfærdiggøre demokratiet som institution. Demokrati kan imidlertid ikke anses for moralsk forsvarligt hvis man kan stemme sig til andre folks ejendom – så ender man uvægerligt med det Bastiat beskrev i Loven, nemlig kampen om at få stemmer nok til at få magt over andre og plyndre dem med legale midler.

‘Dit’ folketingsmedlem har brug for oplysning – send dem til operation OMF, Oplysning til Medlemmerne af Folketinget

Med lov skal land bygges, ikke plyndres…



Mere om stemmeri…

Udgivet i af — 4 kommentarer

Socialisme – cyankalium

Ludwig von Mises argumenterer uimodståeligt for socialismens fallit som model for samfundsorganisation. (Det betyder ikke at, i et frit samfund, folk der frivilligt ønsker at indgå i og underkaste sig socialisme ikke kan gøre det!)

Fattigdom er et vilkår, naturtilstanden, en følge af at midler til livets opretholdelse ikke bare manifesterer sig af sig selv, men skal frembringes – velstand og forbedret levefod er et resultat af hårdt arbejde. Jo mere man arbejder desto bedre levestandard. Indser man at man aldrig alene vil være i stand til løfte sin levestandard ret meget over subsistensniveauet, men at ufattelig rigdom er mulig i samarbejdet med andre mennesker har man forstået kapitalismens (kun delvist indfriede) potentiale. Jo mere man kan samarbejde med andre mennesker desto mere man kan man hæve hinandens levestandard. Tager man med vold og magt hvad andre har produceret, ender man med mindre end hvis man frivilligt udveksler frugterne af egne anstrengelser med andre. (Ja, der er på kort sigt nogle der bliver rigere af at stjæle…)

Det, at ikke alle ens behov – øjeblikkeligt – kan opfyldes skyldes ikke manglende sociale institutioner eller fejl ved en markedsbaseret økonomi. Det er en følge af at mennesket ikke befinder sig i et utopisk paradis!

De der mener sig i stand til at dirigere og orkestrere samfundet til alles bedste lider under (mindst!) to misforståelser. Den ene er den usikkerhed der altid er når man handler med fremtidige mål for øje. De kan ikke vide hvilke mål folk mest ønsker at knappe ressourcer skal bruges til eller i hvilken rækkefølge problemer skal løses. Det kan iværksættere og kapitalister heller ikke og derfor begår de også fejltagelser og lider tab – tab, som korrigerer deres adfærd, hvilket er forskellen i forhold til en centralstyret økonomi. Den anden vigtige fejltagelse handler om løn. Den løn der betales for et stykke arbejde er afhængig af den værdi der tilføres produktet – ikke hvor lang tid der bruges på det. Jo flere enheder der produceres og jo bedre kvalitet – desto bedre kan man tage sig betalt – ikke for sin tid, men for den værdi man har tilført.

Når aflønning og værditilførsel afkobles bliver resultatet tiltagende pauvert. Levestandarden falder sammenlignet med hvad den ellers ville have været. Tilhængere af socialisme kan måske anerkende at den totale produktion (P) er større i en markedsøkonomi end under socialisme (p) – men hvis p fordeles ligeligt blandt alle, vil mange alligevel få mere end den andel de fik af P. Man kan indvende at P vil være så meget større end p, at selv de med de laveste lønninger vil få mere ud af leve i et system der producerer P, end i et der producerer p. Og tilhængere af socialisme kan så hævde at det er bedre at alle har lige meget, selv om det er lidt, end at nogen har meget mere end andre. (Det er typisk velstillede der argumenterer for at andres levefod skal være lavere i lighedens navn.)

I et system hvor man belønnes for at tilføre mere værdi for andre har man en tilskyndelse til at sørge for mest mulig værdi for andre! Socialisme kan ikke bringes til at fungere fordi den fundamentalt mangler en metode til økonomisk beregning.

Valget er ikke mellem kapitalisme og socialisme, men mellem kapitalisme og det kaos socialismen indebærer. Socialisme er gift – cyankalium – for samfundet, ikke en løsning.

Udgivet i af — 1 kommentar

Valget truer! OMF – hvad nyt?

12 marts opdateret:
Alle med fb-side der tillader offentligt opslag fået en venlig påmindelse.

Der er ikke rigtig nogen af vores herskere der har tilkendegivet hvorvidt de har lært, eller blot læst, noget af den grund(ud)dannelse de blev forsynet med tilbage i september 2018. Så nu prøver jeg i stedet at lave et opslag på hver enkelt politikers fb-side som en venlig påmindelse. Du kan også minde din yndlingspolitiker om betydningen af overvejelser om, hvad de overhovedet skal blande sig i – ikke mindst nu hvor valget truer.

Men fb bryder sig tilsyneladende ikke om den strategi – for jeg er nu blokeret. Jeg er nået til liste A, Orla Hav 😀

Du kan holde øje med om der er nogen af dem svarer ved at checke siden her. (Hold ikke vejret.)

Udgivet i af — 5 kommentarer

Har jeg ret til (en andel af) din ejendom?

…andelen kan variere i intervallet større end 0 til og med 100%.

Svaret er selvfølgelig Nej!
Jeg har intet krav på en andel af din retmæssige ejendom – heller ikke selvom du åbenlyst er en klovn med den og ikke bruger den fornuftigt. Heller ikke selvom jeg ville kunne bruge den til din fordel (medmindre du frivilligt(!) overlader den til mig med det formål). Heller ikke selvom jeg ville bruge den på gode formål som ville komme andre mennesker til gavn.

Ingen andre har ret til nogen andel af din ejendom!

Jo mere magt en bande har desto mere vil folk og fæ forsøge at bringe sig i en position hvor denne magt bruges til fremme egne formål eller lægge hindringer i vejen for konkurrenters mål. Løsningen er ikke at give mere og mere magt til banden, hæve den op på en piedestal og give den et nyt navn ‘Regeringen’ Man kan stadig ikke tage andres ejendom under dække at regeringen er os allesammen. Det er den ikke, og den kan ikke have rettigheder som vi ikke har som enkeltpersoner. Læs om hvad Staten er for en bande her.

FEE har en udmærket artikel om negative rettigheder (frihed for overgreb; kan være universelle=gælde for alle mennesker) versus positive rettigheder (når nogle har pligt til at levere noget til andre og om fornødent kan tvinges eller trues til at producere eller aflevere). Når nogen taler for at ‘vi’ har ret til gratis adgang til f.eks uddannelse så indebærer det for det første at vi lader som om uddannelse ikke skal produceres men bare opstår – ellers kunne det ikke være gratis. For det andet, i erkendelse af at det rent faktisk ikke er gratis, indebærer det at nogen skal tvinges til at levere eller betale for uddannelse til andre.

Når politikerbyrden efterhånden får blandet sig i stort og småt medfører det en politisering og en polarisering som igen fører til mere fjendskab imellem mennesker. Alle kæmper om at bruge statens magtapparat til at allokere ressourcer til netop ens egen gruppe eller interesser. Udover at være moralsk forkasteligt skaber det ufred og alternativomkostninger.

Det er heller ikke noget nyt fænomen – Bastiat beskrev det præcist i pamfletten Loven i 1849. Køb den her.

Find din yndlingshadeobjekt her og spørg om de, nu hvor det er valgår, har fået læst op på Loven – Oplysning til Medlemmerne af Folketinget.

Udgivet i af — 2 kommentarer

Mere om stemmeriets misforståelser

Igen og igen hører man folk skamrose demokratiske valg og udskamme folk der ikke stemmer.

Det gælder her i andedammen og også i de 50 forenede stater der for nyligt har været igennem ritualet endnu engang. Vi indoktrineres systematisk om, at Statens repræsentanters overgreb, fejlgreb, møggreb og andre kunstgreb er rimelige og at vi selv har været med til at bestemme fordi vi har valgt ‘vores’ repræsentanter; repræsentanter som ‘varetager vores interesser’. Her i landet er et folketingsmedlem offizielt kun bundet at sin egen samvittighed(!) – men selv hvis vedkommende skulle repræsentere mange tusinde forskellige menneskers nuancerede holdninger til mange og forskelligartede problemstillinger, ville det være umuligt. Dertil kommer at mange problemstillinger slet ikke burde være genstand for lovgivernes frådende aktivitet!

En af grundene til at folk bliver så ophidsede over valg, har at gøre med at valgene bruges som påskud for at politikere kan forgribe sig på folks ejendom og bruge den til at købe stemmer for. Endnu engang: Man kan ikke uddelegere en ret, man ikke selv besidder. Jeg kan ikke banke på hos naboen og forlange at de betaler for min genbos tandlægeregning, fordi jeg synes genboen har mere brug for de ressourcer end min nabo. Det gælder også for ‘fællesskabet’, regeringen eller en hvilken som helst anden myndighed. Jeg kan få de øvrige på vejen til at stemme for, at naboen skal betale mere, men det gør det ikke til et mindre overgreb. Heller ikke selv om vi kalder det ‘bidrag’ for ‘skat’, og ‘noget vi giver til hinanden’.

Det er stadig forkert at stemme sig til andre folks ejendom!

Find ‘dit’ folketingsmedlem her, ring og spørg om de er bekendt med Operation OMF

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Mere om repræsentativitet – og Folkets Vilje

Donald Boudreaux fra George Mason University har ofte nogle gode indlæg.

Han bestyrer Cafe Hayek og beskriver her med et fint eksempel at Folkets Vilje ganske simpelt ikke findes!

En anden væsentlig problemstilling er spørgsmålet om, hvad der kan stemmes om. Sålænge det tillades at nogle stemmer sig til andres ejendom, udvikler samfundet sig i en retning som fører til flere og flere love og forordninger, drevet af forskellige gruppers ønske om enten at beskytte sig mod andres overgreb, eller ønsket om at kunne forgribe sig på andres ejendom. Udover at være moralsk forkert er det også kontraproduktivt, hvis ønsket er retfærdighed og mere velstand for flere. Det er lige ud af Bastiats Loven…Køb den her!

Læs også tidligere indlæg om (manglende) repræsentativitet.

 

Udgivet i af — 1 kommentar

Hvilke emner ‘får vi lov til’ at stemme om – hvilke ikke…

Diskussionen om provokeret abort er vanskelig og kan dele vandene. Med god grund, for det er et moralsk ikke trivielt spørgsmål.

Irland stemte fornylig 2:1 for at ophæve forbuddet mod provokeret abort. Altså retten til, under bestemte omstændigheder, at aflive et ufødt foster.

Personligt har jeg med årene fået en langt mere nuanceret holdning til dette spørgsmål, og en større respekt for synspunktet om at abort kun bør anvendes i ganske begrænsede tilfælde. Man kunne argumentere for at fosterfordrivelse kun kan forsvares, hvis fosteret er levedygtigt uden for moderens krop – sådan at andre – frivilligt – kan påtage sig ansvaret for det.

Et interessant træk ved denne afstemning er imidlertid at befolkningen får lov at stemme om den slags – vigtige – emner, men ikke om andre – vigtige – emner som for eksempel indvandring.

Det er også et eksempel på et emne som (heller) ikke er velegnet til lovgivning. Een gruppe betragter fosteret som et helligt liv lige fra undfangelsen; en anden finder at fosteret er en parasit der trænger sig uønsket ind på og i kvindens krop. Disse synspunkter kan vanskeligt forliges.

 

Rothbard om kvindens ret til at bestemme over sin krop – trumfer den fosterets ret til liv? Og børn rettigheder. – Link

Også i en tid hvor der adgang til effektive præventionsmidler og ‘fortrydelsespiller’? Når man ved at undlade at beskytte sig har påtaget sig ansvaret for et andet liv – kan man så ‘bare’ opsige den ‘kontrakt’ med det ufødte barn?

Stefan Molineux behandler emnet om abort, promiskuitet og mulige konsekvenser i denne podcast – Link

Hans-Hermann Hoppe om tvungen indvandring – Link

Udgivet i af — 1 kommentar

Hvorfor gå så højt op i om der fuskes med stemmerne ved et valg?

Der er nogen der har opdaget at der kan fuskes med stemmemaskinerne…(surprise!)

Diskussionen i linket mangler helt at påpege det altafgørende forhold: Hvad (kan) der stemmes om? Kan “vi” stemme om at dele af din ejendom skal fordeles blandt andre medlemmer af samfundet som “vi” synes fortjener det mere end du selv?

Problemet er endnu engang, at der er nogen medlemmer af samfundet som sætter sig uden for loven og på illegitim vis misbruger den til at forsyne sig med andres ejendom.

Herved kan de dele gaver ud, blive genvalgt og fortsætte deres plyndringsrus. Når statens repræsentanter ikke tillades nogen handling som heller ikke den enkelte kan begå, så kan den ikke blande sig i stort og småt i samfundet, folk må indrette sig med hinanden og komme overens og pludselig er det ikke så vigtigt hvilket rygmærke den bande der for tiden sidder på magten i folketinget har. Lad os afpolitisere samfundet – politik betyder magt, trusler om vold og vold – det stik modsatte af frivillig udveksling af varer og tjenester.

Få politikerne ud af livet – overlad beslutningerne om folks ejendom til…folk selv!

Udgivet i af — 5 kommentarer

Repræsentativt demokrati er ikke repræsentativt

Artikel på Mises.org (engelsk)

Normalt hvis jeg udpeger nogen til at repræsentere mine interesser betyder det netop dét – at vedkommende sørger for at varetage mine interesser og jeg står til ansvar for repræsentantens handlinger på mine vegne. Når en fra politikerbyrden skal varetage interesser for et større antal personer, er disse interesser sjældent på linie, og kan endda være i indbyrdes modstrid. Endvidere er vælgerne uden ansvar for politikerens handlinger. Det kan anses for umuligt at repræsentere mange forskellige interesser samtidigt under disse omstændigheder. Så er det vi kalder repræsentativt demokrati ikke snarere blot en konkurrence blandt bander med forskellige rygmærker om, hvem af dem der skal have hjørnekontoret betalt af skatteyderne?