I den udmærkede podcast Regelstaten havde Jonas Herby for nylig besøg af professor i statskundskab, Martin Bækgaard. Man konverserede om de byrder borgerne pålægges (og finder sig i), af en mere og mere dominerende stat. På et tidspunkt berørtes digitaliseringens velsignelser for borgerne, herunder at mange ting er blevet lettere end tidligere, hvor man måske med hatten i hånden, skulle møde op for at søge om ‘tilladelse’ til et eller andet. Her fandt professoren anledning til at prise skattesystemet og dets digitalisering som en ‘lettelse’ fordi systemet leverer en automatisk selvangivelse. Læs lige den sætning en gang til. Hør selv her, hvis du tvivler på min udlægning.
Takket være statens de facto monopol på udannelse (sic!) har vi en situation hvor den andel af folks produktion der beskattes, udmærket kan diskuteres, sålænge den befinder sig i intervallet 40-125%. Magen til ‘statskundskab’ – et skattesystem, der er så kompliceret at folk ikke selv kan regne ud hvad de skal betale men må forlade sig på ‘systemet’, statens system endda, og det betragtes som et gode at den plyndring kan foregå ‘automatisk’ – fordi… samfundskontrakten, du ved.
Vi nævnte i forrige uge Herbys katalog til nedbringelse af regelbyrden – og at det næppe er vidtgående nok. Eksemplet fra en professor i ‘statskundskab’ illustrerer at, ligesom kirke og stat bør være adskilt, således bør også uddannelse og stat adskilles. Uddannelse er alt for vigtigt til at overlade til statstilbederes regimente.
Gad vidst om professoren anbefaler sine statskundskabsstuderende at læse Statens Anatomi – det er stærkt tiltrængt! Den fås her i butikken!
I øvrigt bør regeringen gå af og foretage sig noget fornuftigt!