Måske vil en af de mest interessante – utilsigtede? – konsekvenser af ‘AI’ være at vi får aflivet misfosteret ‘intellektuel ophavsret’ – selvom nogle slår sig i tøjret og mener at de har krav på betaling for information de selv har gjort offentligt tilgængelig. Information kan ikke ejes. Hvis du ikke ønsker at information skal benyttes af andre, så hold den for dig selv. Ingen tager noget fra dig ved at kopiere information du har gjort tilgængelig – du har stadigvæk selv informationen.
Situationen er selvfølgelig en anden, hvis du har dit partitur på papir liggende på skrivebordet eller i pengeskabet og en slyngel bryder ind og stjæler papiret, eller tager en kopi og efterfølgende distribuerer. Dem der derved får adgang til informationen er ikke hælere. Tyven er en tyv og bør holdes ansvarlig for indbruddet.
Forretningsmodellen med at tjene penge på musik, video, billeder, bøger og anden information der distribueres via fysiske medier er ikke længere holdbar. Hvis du vil tjene penge på den slags, må du optræde eller på anden vis finde på noget som folk vil betale for.
En der har skrevet meget og mest præcist om dette emne er Stephan Kinsella, advokat med speciale i patentlov. Han forklarer hvorfor patenter og ophavsret er noget af den mest fremskridts- og menneskefjendske lovgivning der findes.
Læs mere her, hvor han har samlet en række tekster gennem tiden.
Stephan Kinsella, ed., The Anti-IP Reader: Free Market Critiques of Intellectual Property (Papinian Press, 2023; www.stephankinsella.com/ip-reader)
Og for de mere nørdede er Kinsellas indføring tilgængelig på hans website i 3(!) afsnit 😀
- KOL412 | IP Law Tutorial, Part 3: Trademark, Trade Secret, and Other
May. 16, 2023- KOL411 | IP Law Tutorial, Part 2: Copyright Law
Apr. 27, 2023- KOL409 | IP Law Tutorial, Part 1: Patent Law
Apr. 24, 2023