Udgivet i 2 kommentarer

Skat på pålidelig energi

Energi, pålidelig energi, konstant tilgængelig og masser af den, er forudsætningen for den enorme materielle velstand vi har i vores del af verdenen. Det er også en nødvendighed for at kunne opretholde en behagelig tilværelse i et relativt fjendligt miljø i form af vejrlig – især kulde, regn og blæst på vores breddegrad. For ikke at tale om mørket – nu vi nærmer os oktober, og november, november, november. Når billig energi tvangspålægges ekstraomkostninger bliver vi fattigere og dermed ringere stillet end vi ellers ville have været. CO2 afgifter i Danmark eller USA medfører ikke en væsentlig reduktion af den globale CO2-udledning. Vi kommer ikke til at se global enighed om at begrænse CO2 udledning – selv ikke hvis der var enighed om behovet for at gøre det. Milliarder af mennesker lever i dyb energi-fattigdom og vil bruge den billigst mulige pålidelige energikilde til at forbedre deres levestandard. Vi har hverken magt eller ret til at forhindre dem i det.

Subsidiering af upålidelige energikilder, med lav energitæthed, som vind og sol (her på 56’ breddegrad!) medfører øgede omkostninger til back-up energiproduktion, enorme arealer til energihøst og spild af ressourcer, der kunne bruges bedre på andre formål – herunder bedre fremstilling af billig, pålidelig og fleksibel energi. Uvillighed til at fjerne restriktioner på brug af kernekraft, især i et land hvor der er så relativt lidt plads, klinger hult i denne sammenhæng.

Læs mere om CO2-afgifters skadelige effekter her – det er en amerikansk kontekst, men gælder også for Danmark. Alex Epstein plæderer for en menneskelig vinkel på de problemer der skal løses, fremfor katastrofisternes menneskefjendske begrebsverden, der foretrækker en klode uberørt af menneskelig aktivitet. Problemer der stort set alle sammen kræver masser af pålidelig energi at løse.

Kuvøse. Produkt fremstillet af olie, drift dybt afhængig af pålidelig adgang til energi.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 2 kommentarer

Velstand – hvad skal der til?

Forleden gæstede Deidre McCloskey byen og deltog i et Cepos-event. Man kan se videoen her. Et diskussionspunkt er hendes tese om at velstand skabes af ideer (og deres udførelse) – ikke af ‘kapital’, som nok er en nødvendig men ikke tilstrækkelig forudsætning for at skabe velstand. Det er ikke nogen ny ide – men et godt argument for at bruge hendes ‘nye’ ord innovisme i stedet for ‘kapitalisme’ som en bedre beskrivelse af den samfundsindretning der fremmer velstand, er de negative konnotationer ordet kapitalisme har fået (tak til udannelsessystemet (sic!)). Tilhængere af fri markedsøkonomi bruger ofte kapitalisme som synonym, og det er dels upræcist og dels lider det under opfattelsen af kapitalisme som noget negativt i sig selv.

Kapital – fysiske eller eller mentale midler til at nå mål – er ikke noget værd i sig selv. Hvis man ikke ved hvordan den skal bruges skabes der ikke meget velstand. Velstand bruges her i betydningen bedre materiel levestandard og mere tilfredshed eller ‘psykisk’ velbefindende. Mennesker handler for at opnå noget – en forbedring af tilværelsen på kort eller længere sigt – og viden om hvordan man bedst anvender midler til at fremme ens mål er afgørende for ens succes med hensyn til at nå målene. Human Action – Mises’ magnus opus – anbefales for en omfattende behandling af emnet😉 læs den fra ende til anden, eller se ned over indholdsfortegnelsen og start med punktnedslag du finder særligt interessante. F.eks Human Cooperation, og The Role of Ideas.

Martin Ågerup havde efterfølgende besøg Jesper Geisler hvor de diskuterede McCloskeys Innovism – og endelig!! blev begrebet privat ejendomsret nævnt i forbindelse med skabelse af velstand. Godt nok kun som en blandt adskillige ‘institutioner’ der er nødvendige. Jeg vil mene at viden og kapital er særdeles nødvendige forudsætninger for at mennesket kan forbedre sin situation, men også at kun når den private ejendomsret nyder ubetinget respekt kan det fulde potentiale efterstræbes. Jo mindre respekt for ejendomsretten, desto fattigere samfund og et fattigere samfund er i mindre udstrækning i stand til at tage sig de ringest stillede personer i samfundet. De personer som den tidligere(!) marxist McCloskey brænder for at hjælpe.

Hvorfor ‘har’ vi overhovedet ejendomsret? I en verden med knappe ressourcer kan (vil) der opstå konflikt når to personer ønsker at benytte den samme ressource. I erkendelse af, at voldelig ‘løsning’ af konflikten har betydelige omkostninger, opstår der behov for at løse sådanne konflikter uden at gribe til fysisk kamp. Ejendomsret peger på en løsning og den løsning der ser ud til at klare sig bedst er, når den person der først erhverver sig en ressource der anses for ikke ejet af nogen, eller får ressourcen overdraget fra en tidligere ejer, er den med det bedste krav på ressourcen: Dens retmæssige ejer. Stephan Kinsella har skrevet meget og godt om ejendomsret – her et eksempel. Ikke mindst om misfosteret Intellectual Property, IP, som illustration af, at ideer netop ikke kan ejes fordi de kan bruges samtidigt af flere personer. (Når ideer, viden, deles, bliver vores evne til at forbedre verden omkring os bedre og bedre. Du har ikke krav på dine eventuelle kunders fremtidige omsætning, og kan ikke bestemme hvordan ‘din’ ide bruges af andre.)

Ideerne og den måde de bringes i anvendelse på skaber velstand. Hvis der er stor risiko for at en bande kommer og tager frugten af folks ideer og det de har produceret, så bliver der alt andet lige produceret færre ideer og færre varer – velstanden bliver mindre end den ellers ville have været. Jo mere banden rager til sig, desto værre.

Læs om hvad banden er for en størrelse hos Rothbard:

Statens Anatomi

Udgivet i Skriv en kommentar

Skruen uden ende

Når Moder Stat griber ind for at beskytte undersåtterne viser det sig at indgrebet har utilsigtede konsekvenser (i forhold til de påståede hensigter). Disse konsekvenser kalder på handlekraft – Moder Stat har identificeret endnu et problem der skal løses! De groteske overgreb de forgangne 18 måneder er en sørgelig illustration af dette. Børnene (Børnene, for pokker!) lider under nedlukningerne – vi må have et Trivselsministerium!

Ingen rettroende tilbeder af Staten kan være modstander af at beskytte de uskyldige små mod tilværelsens onder, hvad enten Vormoder har påført dem onderne eller de blot er kommet af sig selv. Således vokser bureaukratiet i omfang og rækkevidde indtil intet ligger udenfor Statens interesseområde.

Når politikerbyrden, hin vederstyggelige, blander sig i stort og småt og truer med knytnæven, så fører ansvarsovertagelsen til at befolkningen bliver mere og mere afhængig. Ikke af hinanden, men af en velvillig hersker og ansvarsfraskrivelsen er en af de værste moralske konsekvenser. Man kommer til at opfatte sig selv som offer og som en der har ‘ret til’ dette eller hint, blot fordi man eksisterer – uden at indse ens positive ‘ret’ nødvendigvis må føre til overgreb på en andens ret.

Mennesker der samarbejder om at forbedre tilværelsen for dem selv og hinanden – uden at kende hinanden! – er et fænomen der har mirakuløs karakter. Jo mere staten blander sig, desto værre bliver udkommet. Læs om miraklet sammen med dine børn i Tuttle Tvillingerne og den mirakuløse blyant. Her i butikken kan den købes.

Miraklet

I øvrigt bør regeringen gå af!

Udgivet i Skriv en kommentar

Heldigvis…

…er overlevelsen høj. Hvilket sætter regimernes reaktion i relief (den er helt ude af proportioner!).

Vi er også heldige mht aldersfordelingen af den værste risiko:

Hvis vi bare allesammen var vaccinerede ligesom i Israel…

Men dør de så som fluer?

Det er vanskeligt at afgøre – men det ser ikke rigtig sådan ud:

Læs mere om Israel her. Lyt til Martin Ågerups samtale med Christine Benn der mener at denne virus ikke er til at udrydde; vi skal lære at leve med den (og som det fremgår, gør rigtig mange netop dét).

Trænger du til sjov med figurer så kig på quizzen her og se om du kan regne den ud.

Det ikke er for vores beskyttelse at vi har fået beskåret basale rettigheder – hvorfor er det så? Se svaret her.

Rothbard beskrev i Statens Anatomi hvad staten er for en størrelse og hvorfor vi ikke skal overlade en millimeter til den.

I øvrigt bør regeringen gå af.