Udgivet i 2 kommentarer

Skat på pålidelig energi

Energi, pålidelig energi, konstant tilgængelig og masser af den, er forudsætningen for den enorme materielle velstand vi har i vores del af verdenen. Det er også en nødvendighed for at kunne opretholde en behagelig tilværelse i et relativt fjendligt miljø i form af vejrlig – især kulde, regn og blæst på vores breddegrad. For ikke at tale om mørket – nu vi nærmer os oktober, og november, november, november. Når billig energi tvangspålægges ekstraomkostninger bliver vi fattigere og dermed ringere stillet end vi ellers ville have været. CO2 afgifter i Danmark eller USA medfører ikke en væsentlig reduktion af den globale CO2-udledning. Vi kommer ikke til at se global enighed om at begrænse CO2 udledning – selv ikke hvis der var enighed om behovet for at gøre det. Milliarder af mennesker lever i dyb energi-fattigdom og vil bruge den billigst mulige pålidelige energikilde til at forbedre deres levestandard. Vi har hverken magt eller ret til at forhindre dem i det.

Subsidiering af upålidelige energikilder, med lav energitæthed, som vind og sol (her på 56’ breddegrad!) medfører øgede omkostninger til back-up energiproduktion, enorme arealer til energihøst og spild af ressourcer, der kunne bruges bedre på andre formål – herunder bedre fremstilling af billig, pålidelig og fleksibel energi. Uvillighed til at fjerne restriktioner på brug af kernekraft, især i et land hvor der er så relativt lidt plads, klinger hult i denne sammenhæng.

Læs mere om CO2-afgifters skadelige effekter her – det er en amerikansk kontekst, men gælder også for Danmark. Alex Epstein plæderer for en menneskelig vinkel på de problemer der skal løses, fremfor katastrofisternes menneskefjendske begrebsverden, der foretrækker en klode uberørt af menneskelig aktivitet. Problemer der stort set alle sammen kræver masser af pålidelig energi at løse.

Kuvøse. Produkt fremstillet af olie, drift dybt afhængig af pålidelig adgang til energi.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

‘Etik’

Skal staten blande sig i folks beslutninger vedrørende formering? Nej, og den skal heller ikke finansiere folks køb af fertilitetsydelser. Den skal blande sig uden om – men det gør den ikke. Desværre. Hvor længe æg eller sædceller kan eller skal gemmes må afgøres af folk selv, for deres egne penge, hvad enten det er opsparing eller forsikring der er modellen. Det er også! noget som (burde) falde(r) uden for politikeres ansvarsområde. På karakteristisk vis går det pludselig for stærkt, fordi det ‘haster’ med at få gennemført lovgivning og uhensigtsmæssigheder opstår…der giver anledning til at ‘vi må se på det igen’…nye indgreb…

Eksperter på det ene eller det andet felt skal være så hjertelig velkomne til at producere råd, vejledning og viden – og sælge det til dem der er interesserede – og det er formentlig mange, hvis rådene er gode. Men køberne skal betale med deres egne midler – og ikke med tvangsinddrevne skatter.

At medlemmer af etisk komite mener at pøbelen ikke er i stand til at tage stilling til komplicerede spørgsmål med henvisning til at vi er ‘vant til at der sættes grænser for os i det her samfund’ er problematisk. Endnu et lod i vægtskålen til fordel for adskillelse af skole og stat. Der er meget der skal aflæres med hensyn til at forstå at staten ikke bør, ikke vil og ikke kan løse alle vores problemer for os. Det begynder tidligt og som modgift kan du her i butikken købe 2 bøger der giver anledning til at tale med mindre børn om vigtige emner. Nemlig hvad lov egentlig er for noget og hvordan mennesker kan arbejde sammen uden overhovedet at kende hinanden.

Cover
Miraklet

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Om nytten af modeller

Modeller kan være nyttige, også selvom de ikke kan (bør) bruges til som redskab for at tvinge andre folk til noget. Denne uges EconTalk med Russ Roberts der har besøg af John Kay og Mervyn King diskuterer modeller, deres nytte og begrænsninger, hvordan beslutninger (må) træffes på oftest begrænset grundlag, og kan varmt anbefales (1 time 14 minutter – godt givet ud!) – du kan også læse highlights i transscriptet her.

Når det handler om fremtiden kan det have sine udfordringer at ville forudsige begivenhedernes gang. Afhængig af hvilket system man har med at gøre og hvilken tidshorisont kan udfordringerne være større eller mindre. Er det et lille, isoleret system med stort set velkendte og velkarakteriserede parametre som man observerer en kort periode kan visse matematiske modeller have fremragende præcision. Fra fysikkens og kemiens verden er der talrige eksempler på nytten af sådanne modeller.

Når systemet involverer mange mennesker, deres valg og indbyrdes relationer over længere tid bliver det mere kompliceret. Meget mere kompliceret. Der kan stadig siges noget om den orden der optræder, i et meget komplekst system, uden at det er styret eller ‘villet’. Det såkaldte marked er et eksempel på et fænomen, der har gjort tilværelsen for myriader af mennesker bedre end den ellers ville have været. Med et minimum af tvang, og des mindre tvang jo bedre udfald. (Man kan endda få det beskrevet på vers!)

Den usikkerhed der er forbundet med så komplicerede systemer betyder at man skal være meget forsigtig med modeller som hævdes at sige noget om fremtiden, ikke mindst hvis man ønsker at tvinge andre mennesker til noget på baggrund af modellens ‘forudsigelser’. Eksperters overbevisning om deres (egne) modellers fortræffelighed kombineret med politikeres tilbøjelighed til at ville ‘gøre noget’ er en cocktail der fører meget skidt med sig. Affæren med Den Virus er blot et nyligt, omend meget grelt, eksempel på den uhellige alliance mellem politikere der vil udvise handlekraft og henviser til ‘videnskaben’ og modelfremstillere som tilbyder fremtidsscenarier med en komplet uvirkelig præcision baseret på antagelser som kan justeres til at give et hvilket som helst resultat. Modelfremstilleren putter sig så med at det jo er en politisk beslutning i hvilket omfang man vil følge anbefalingerne baseret på modellen. Begge parter kan frasige sige ansvaret, men pålægger resten af befolkningen byrder.
Som regel med utilsigtede konsekvenser.

Inden politikerbyrden iværksætter endnu flere tiltag bør de betænke hvad lov egentlig er og de fleste medlemmer af byrden har stadig muligheden – se operation OMF for at læse herom – både i Bastiats udgave og i et børnevenligt format.

DU kan læse om hvad staten er for en størrelse og hvorfor vi ikke skal lade dens repræsentanter bestyre nogle af vores ressourcer overhovedet (medmindre vi frivilligt afgiver midler til specifikke formål…) i Statens Anatomi.

Find børnebogen om det mirakuløse marked, baseret på Leonard Reads I, Pencil her:

Markedsmiraklet
Udgivet i 1 kommentar

Kan vi stole på myndighederne?

Næppe. Og vi kan med sikkerhed forvente at standard-pressen ikke løfter sin opgave om at holde kritisk øje med magthavere.
Når det drejer sig om den pågående virus-virak lader der til at være delte meninger blandt såkaldte eksperter med hensyn til de medicinske konsekvenser. Der er imidlertid mere konsensus om, at de ekstremt vidtgående tiltag der rulles ud fra diverse regereringer kommer til at have vidtgående økonomiske konsekvenser, med tilhørende negativ indflydelse på helbredsydelser og også rammer civile frihedsrettigheder.

Vidste du at CDCs test ifølge CDC(!) havde ‘performance issues’ (og det er ikke fordi budgettet er blevet sablet ned)? Politikere, og den kleptokratklasse omfatter embedsmænd i sundhedsforstyrrelsen, reagerer på data som ikke er solide. Ekstatiske over en lejlighed til at vise handlekraft og beslutsomhed dekreterer de udgangsforbud under trusler om bødestraf, og uddeler gaver. Gaver der kun kan komme fra andre folks produktion – samtidig med at de har forbudt folk at producere.

Hvad enten den ‘nye’ virus er et resultat af naturlige processer, eller, hvad der synes mere sandsynligt, processer der er hjulpet godt på vej enten i godt eller skummelt øjemed, så er der grund til at frygte regeringers indgreb og overgreb endnu mere end sygdommen. Det minder om historien om landsbyen i Vietnam der blev udslettet for at redde den.

Der er grund til at udvise ekstra omhu mht håndhygiejne (det må gerne fortsætte efter epidemien!) og deltagelse i større forsamlinger. Noget som de fleste finder ud af helt uden dekreter fra landets ‘ledelse’… Endnu engang kan man konstatere at en centralt styret beslutning der påvirker mange mennesker, næppe er i stand til at afstedkomme de erklærede hensigter. Se også her for en diskussion af vanskeligheden i at ramme netop det rigtige tidspunkt for intervention. Se en gennemgang her af forskellige figurer, hvor hensigten snarere synes panikskabende fremfor oplysende.

Udgivet i 1 kommentar

Bestikkelse, korruption og andre dagligdags begivenheder

Man kan ofte læse om den ene eller den anden politiker der er blevet ‘opdaget’ i en eller anden bestikkelsesaffære 😉 – eller har fået et nyt spændende ‘job’ efter at have huseret i folketinget. (Læs om aktion OMF – Oplysning til Medlemmerne af Folketinget her.)

På Mises er der et indlæg om den arbitrære skelnen mellem legal og illegal bestikkelse der er værd at læse.

Bestikkelse er en måde at betale for en vare eller ydelse så prisen bliver en anden end den annoncerede – hvis køber er tilfreds med at betale den annoncerede pris + bestikkelses’gebyret’, bør dette så være et problem? Ikke ifølge Rothbard – hvis ellers de involverede parter ikke bryder en aftale med deres respektive arbejdsgivere. Bestikkelse betegnes lobbyisme når det foregår på ‘reglementeret vis – og grunden til at nogle regeringer ønsker at slå ned på hvad de betegner som korruption, jævnfør indledningen til

the Inter-American Convention Against Corruption: “The Member States of the Organization of American States, Convinced that corruption undermines the legitimacy of public institutions …”

…er at det underminerer legitimiteten af offentlige institutioner. Institutioner som netop ikke er legitime. For hvad er politikere andet end personer der for det første selv er ganske korrumperbare, og for det andet gør deres bedste for at korrumpere resten af befolkningen også, ved at bestikke nogle grupper for at købe stemmer på bekostning af andre…

Får du lov til at ‘vælge’ en ny hersker – eller er vi mere ude efter en ordning hvor statens rolle er underordnet? Se f.eks til Hans-Adam som et (rigtigt) alternativ til Løkke eller Mette.