Udgivet i 1 kommentar

Hvad koster det at slå 100.000-vis af ukrainere og russere ihjel?

Well, det danske regimes ‘bidrag’ løber op i mere end 50 milliarder tvangsindrevne kroner, ifølge udenrigsministeriet. Hvis det går disse penge som mange andre er det først og fremmest betaling til våbenproducenter, men hey, de skal jo også leve…

Bemærk propagandaen: uprovokerede

Men Frederiksen ser ud til at forsøge at holde liv i en international Nato-karriere, koste hvad det vil for resten af befolkningen og talløse ukrainere samt den helt uacceptable risiko for eskalering af konflikten. Det handler ikke om en kamp for ‘demokrati’ – det ved vi, for der anvendes en forskellig målestok for forskellige interessenter, afhængig af om de fremmer Nato-interesser eller ej. Ukraine har ‘ret’ til at søge optagelse i Nato? Selvfølgelig! Tyrkiet søger medlemskab i BRICS? Dét er ‘bekymrende’! Læs Ted Snider her på antiwar.com.

I stedet for at fortsætte myrderierne skal vi deeskalere.

Tænk at man kan skal høre fornuft fra en Kennedy og en Trump (godt nok begge juniorer, men alligevel)! Her i uddrag fra Ron Paul Liberty Report

Ukraine-regimet har naturligvis ret til at forsvare sig mod den, ingenlunde uprovokerede invasion. Men hold os andre udenfor den bandekamp.

Rothbard dissekerede Statens Anatomi i Statens Anatomi. Få den her i butikken for 37,50.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

Hvis DU vil bidrage til fortsatte blodsudgydelser, så værs’go’ – men for egen regning! Og det gælder også Frederiksen-regimet!

Et regime der i øvrigt bør gå af.

Udgivet i 1 kommentar

Kan demokrati forhindre borgerkrig?

Polariseringen af den brede befolkning, især i USA, er et eksempel på hvordan ‘magthaverne’ dygtigt manipulerer folk. Sålænge de slås indbyrdes, tænker ingen på ondets rod eller på at gøde frihedens træ med tyranners blod. På den anden side af dammen mener ca halvdelen, at den anden halvdel er helt fra snøvsen og flere og flere ser ud til at mene at demokrati kun gælder når udfaldet af stemmeri behager en selv.

Er illusionen om demokrati ved at briste? Er det ved at gå op for (flere) folk at repræsentativt demokrati ikke er en disse… repræsentativt? At demokratiet er fallit? Folkets stemme findes ikke!

Som tidligere nævnt er det et vigtigt gode, hvis man kan undgå voldeligt magtskifte. Hvis mekanismen med det, der kaldes valg opfylder denne funktion, kunne man måske acceptere alle skadevirkningerne. Man kunne også tænke sig den lykkelige situation, at alene ‘magtskiftet’ bestemmes på ‘demokratisk’ manér, men at den magt der kan udøves af de valgte begrænses maksimalt (helst til 0). Jo færre gaver magthaveren råder over til at købe ‘loyalitet’ desto bedre!

Demokratiets fallit er grundigt behandlet af Hans-Hermann Hoppe i Democracy, The God that Failed. Tillader man legal plyndring i demokratiets navn, vil man før eller siden alligevel ende i den situation, man netop ønskede at undgå. Demokrati kan tåles, men kun i det ganske snævre øjemed at undgå borgerkrig. Lad alle andre problemer finde løsning uden voldsmonopolets indblanden. (Demokratisk diktatur)

Desværre har udyret en tendens til at vokse sig stor og stærk som Fenrisulven, og bliver til et uvæsen der grådigt blander sig i alle livets detaljer. Mange funktioner der tidligere varetoges i privatsfæren har staten raget til sig, og det er lykkedes at bilde mange ind, at KUN staten kan levere X, Y og Z og hvis du mener at det ikke er statens opgave at levere for eksempel uddannelse, ja, så må du jo være modstander af uddannelse! Og de fattige? Skal vi bare lade dem sulte? Lad dem sulte!

Når loven bruges til at plyndre andre har vi lagt kimen til eskalerende konflikter.

Hvad er Lov?
Frédéric Bastiat

Derfor bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Vær beredt!

Be prepared! That’s the Boy Scout’s marching song, Be prepared!

Således sang Tom Lehrer for et halvt århundrede siden – hele kataloget er værd at lytte og forbløffende aktuelt! Tag bare denne her:

Her en optagelse fra København i 1967 😅

Beredskabstyrelsen er ude med gode råd. Statspropagandaen lander i samtlige borgeres postkasse takket være systemer tvangsfinansieret via plyndring af samme borgere. Vi ‘advares’ om at verden er usikker (vejret, russeren…) og derfor er der risiko for, at vores relativt komfortable tilværelse kan blive, hm, forstyrret. Derfor bør vi alle overveje at forberede os på en situation hvor vi skal kunne klare os uden adgang til strøm, vand, varme og mad i… 3 dage.

Vi har at gøre med en mafiøs bande der tager sig betalt, med tvang, under dække af, at beskytte os mod ulykker af den ene og den anden slags. Til trods for en støt stigende byrde fra plyndringen skal ofrene nu også ‘selv’ sørge for alle de ting som staten netop bryster sig af at være den (eneste) der kan levere! Vi skal købe generatorer, brændstof, batterier, solceller, og udvide kælderrum med plads til konserves og vand (og andre ting som vi alligevel spiser til daglig!! – fordi konserves er lige det der står øverst på listen over yndlingsretter til daglig!). Der er ikke nævnt noget om våben og ammunition…

Ikke et ord om statens rolle i trusselsbilledet. Hvad enten det drejer sig om tilskud til destabiliserende, ustabile, vejrafhængige teknologier parallelt til energi produceret via fossile brændsel, eller krigsførsel til fordel for korrupte regimer på bekostning af egne skatteborgere og korrupte regimers befolkninger, der i parentes bemærket skal forvente betydeligt mere end 3-dages afbrydelser af forsyninger.

Det ene fører til fordyrende parallelle systemer, som stadig kræver fuld back-up fra pålidelige kilder til stand-by, hvilket medfører mindre effektiv udnyttelse og endnu mere økonomisk misallokering af ressourcer. Til gengæld er det uden effekt på den (ikke-eksisterende) klimakrise der benyttes som påskud for tåberierne.

Det andet der nævnes er om muligt værre – flirten med krig, ikke mindst krig med en falleret, men ikke tandløs, atomvåbenbevæbnet, tidligere supermagt er grotesk i al sin rædsel. ‘Risiko for sabotage’ – hvis vi undlod at blande os i korrupte regimers grænseuoverensstemmelser og levere våben og bureaukratpensioner til den ene af de korrupte parter, var risikoen for at den anden part skulle reagere på voldelig vis mod ‘os’, formentlig mindre.

Krigene som usa fører og danske politikere agerer som medløbere i, har fået inkarnerede demokrater i usa til at forlade den synkende skude – se Tulsi Gabbard forklare hvordan Cheney’ernes støtte til Harris bør være udslagsgivende for modstandere af evig krig ved det kommende ‘valg’. I al snakken om demokrati og diktatur er diskussionen af, hvordan den liggende præsidents manglende kognitive evner diskvalificerer ham til kampagne og genvalg, men ikke til at ligge perioden ud, totalt fraværende. Sikke en presse vi har!

Som et kuriosum og illustration af, at staten forfølger ‘forbrydelser’ mod staten ‘begået’ af borgere intenst, men ikke kan ulejlige sig med at undersøge indbrud og tyveri under en ‘bagatelgrænse’, har den også etableret systemer der inddriver større gæld:

Hvad er den rette indkomstskat? (og ja, en afgift er teknisk set ikke en indkomstskat…)

Det kommer fra en mafiøs organisation der konsekvent bytter om på årsag og virkning:

Nej, fordi skat er der, er det ikke enkelt!

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

En velmenende stat som forudsætning for velstand?(!)

Måske lykkes det en dag at få konverteret de gode folk i CEPOS til anarkisme. Bjørnskov tager i hvert fald igen et fornuftig skridt i den rigtige retning (den væk fra statstilbedelse) når han påpeger at vigtige opgaver, så som uddannelse, forsvar, håndhævelse af private kontrakter og andre vigtige ting, tidligere har været organiseret privat, men efterhånden er blevet udsat for en fjendtlig overtagelse af staten. I modsætning til manges forventning (efter årtier i institutioner drevet og domineret af staten) om at den slags positive eksternaliteter kun kan tilskrives staten, minder Bjørnskov om de faktiske forhold.

Her er det på sin plads at gøre opmærksom på, at staten ødelægger alt den lægger sin hånd på. Sande gratis goder findes faktisk, men i den private sfære – se mere i Guido Hülsmanns værk der tager emnet under grundig behandling.

Når ‘evidensen’ peger på at ældre stater også har de ‘bedste ‘institutioner presser spørgsmålet om hønen og ægget sig på. Er langlivede statskonstruktioner baseret på statslig intervention eller på frivillige handlinger – i sidste tilfælde bliver den akkumulerede rigdom ‘overtaget’ af staten, for vores alle sammens bedste, naturligvis.

Når man tager i betragtning hvad der sker, igen og igen, når politikere foretager indgreb – og det gør de altid for at tilgodese en vælgergruppe på bekostning af en anden – nemlig at indgrebet fører til uforudsete og/eller utilsigtede afledte effekter, der så give påskud for atter andre indgreb, så er det svært at opretholde forestillingen om at dette blot skyldes uvidenhed. Mønsteret bliver tydligere og tydeligere og blev beskrevet udførligt af Mises i Bureaucracy fra 1944.

Vejen til socialisme er brolagt med indgreb begået i (tilsyneladende) god mening, der er ingen middelvej.

Mange kan enes om at staten har vokset sig for stor; at den måske skulle begrænses til at beskytte privat ejendom og håndhæve kontrakter. Hvis vi kunne bevæge os et syvmile-skridt eller to i den retning, ville det også komme de mindst rige blandt os til gode. Et rigere samfund er renere og der er mindre anledning til konflikter end i et fattigere. Samarbejde mellem mennesker der slet ikke kender hinanden har ført til enorme forbedringer af levestandarden – læs gerne med dine børn eller børnebørn hvordan i Den Mirakuløse Blyant:

Markedsmiraklet
Miraklet

Dernæst kan vi tage fat på at få udsat konfliktløsning og håndhævelse af loven for konkurrence og reduceret mængden af lovskrald. Sæt i værk!

I øvrigt bør regeringen gå af.