Man kan lave flere ordspil på afgift – hvorfor ordet ‘gift’ indgår osv – her vil vi se på betydningen afvænning. Når man har har vænnet sig til at støtte sig til statens tunge arm, så er det sin sag, pludselig at stå på egne ben. Det medfører usikkerhed og frygt for hvad fremtiden måtte bringe. Der er brug for et opbrud med forestillingen om, at hvis noget ikke virker ‘optimalt’ er det statens opgave at gribe ind og korrigere – uden tanke for, om den, staten, overhovedet bør påtage sig opgaven (Nej!) eller om den er opgave voksen (Nej!). Det er skruen uden ende.
Christian Bjørnskov berører emnet på punditokraterne med henvisning til Slovenien, hvor man har set på konsekvenserne af at den offentlige pengestrøm ophørte. Ca 72.000 virksomheder, eller stort set de fleste med kontakt til det offentlige i Slovenien var omfattet af undersøgelsen.
Danmark har en af verdens største offentlige sektorer. Det betyder ikke blot, at lidt mere end halvdelen af borgernes indkomst enten bruges eller administreres gennem den offentlige sektor, men også at tusinder af virksomheder har kontakt til sektoren…
For at regnestykket skal ende med noget som helst andet end et stort tab, må man således antage aldeles gigantiske såkaldte ’eksternaliteter’ ved offentligt forbrug. Og ser man på resten af litteraturen, er det mere sandsynligt, at de er negative end positive. ’Afkastet’ ved de offentlige køb er voldsomt negativt.
‘Markedet’ er summen af utallige beslutninger om at gøre dette eller hint, truffet af individer. Det ‘begår’ ikke fejl. Nogle gange former verden sig ikke som man (et individ eller en gruppe) ønsker sig, men det er ikke ensbetydende med at man skal, kan eller bør forsøge at tvinge andre til at indrette sig efter ens ønsker.
Der er behov for akut afgiftning efter årtiers misbrug.
