Ministeren (i princippet hvilken som helst, men her er tale om ministeren for propaganda og indoktrinering) indser at ‘vi’ har taget fejl. Et indgreb har ikke haft den ønskede effekt, nærmest det modsatte og derfor skal ‘vi’ nu gøre det modsatte. Endnu en gang kan man konstatere at en politiker nok kan pege på et problem, men de kan ikke ‘løse’ det – i hvert fald ikke uden at skabe andre problemer som de må ‘løse’ – og pålægge de fleste andre en byrde, hver gang. Politikerbyrden ser desværre ud til at være ganske oplysningsresistent – se Operation Oplysning til Medlemmerne af Folketinget.
Uddannelse er alt for vigtigt et område til at det kan forsvares at lade staten have indflydelse på det. Ganske som religion og stat skal adskilles, således skal stat og uddannelse adskilles. Vil det føre til et perfekt samfund? Nej, det findes ikke – men i det mindste bliver de fejl der begås ikke påtvunget hele befolkningen. Såkaldte markedsfejl er ikke et argument for at politikere skal begå politik-fejl. At strø uddannelsesinstitutioner ud over det ganske land for at belønne visse områder som er regeringen velbehagelige, er et andet eksempel på den magtfuldkommenhed der opstår, når vi lader statens ‘opgaver’ vokse udover alle grænser.
Hvor går grænsen? Det er der delte meninger om – men at den er overskredet forlængst burde være tydeligt. Læs om hvornår magtanvendelse og lovgivning er på sin plads i Bastiats lille pamflet, Loven. Fås her i butikken på dansk til 37,50.
Det er et godt udgangspunkt, med eller uden ‘nuancer’. Men når det gælder aflivning af fostre mener statsministeren, hin velærværdige, at der ikke er plads til nuancer. Det er ellers et emne hvor der nok er brug for nuancer. Hvornår livet starter, hvornår et foster bliver et menneske, og hvornår det er ok at aflive et andet menneske er komplicerede spørgsmål. Statsministeren, hvad enten hen hedder Mette eller Løkke, har ikke det endelige svar på nogle af de spørgsmål og er ikke den der skal afgøre hvad der kan diskuteres. I Texas har man netop skærpet abortloven og forbudt aborter når der kan påvises hjerteslag hos fosteret, hvilket kan ske ganske tidligt – før nogle ved at de er gravide. Den modsatte ende af spektret er såmænd også repræsenteret i USA, hvor spædbarnemord visse steder accepteres. Så jo, Mette, det er i allerhøjeste grad noget der står til debat, også herhjemme. Karakteristisk nok, er en af de indvendinger der fremhæves graviditeter som følge af voldtægt eller incest?
Man kunne ønske sig at alle menneskers krop var underlagt det enkelte individs selvbestemmelsesret – eller rettere at den selvbestemmelsesret, som ikke er en ret staten tilstår os, blev respekteret således at ingen bliver presset til for eksempel at ‘lade sig’ vaccinere. Når en gravid kvinde beslutter sig for abort (legalt eller ej) så er konsekvensen at et foster dræbes. Det skal man finde en måde at forlige sig med, hvis man går ind for den ‘ret’. Hvis en person ikke ønsker at lade sig vaccinere, f.eks mod sars-covid 2, af mere eller mindre gode grunde (de findes) så er konsekvensen ikke at andet menneske dør, ej heller at der er en overhængende risiko herfor.
Min krop, mit valg er et stærkt argument mod vaccinepres, langt stærkere end et argument for abort – Pas på når staten vil afkræve dig ‘bevis’ på at du ikke er til skade for andre. Det vil føre til misbrug.
Diskussionen om patenter som ‘nødvendige’ for at ‘vi’ kan have investeringer der først giver afkast efter lang tid dukker af og til op. Når Mette eller andre politikere finder det ‘interessant’ at se på patent-lovgivningen er det ikke fordi de pludselig har indset hvor skadeligt patentet er for privat ejendomsret og fremskridt. Intet ligger dem fjernere. De lider under vrangforestillingen om, at andre folks ejendom er noget politikere frit kan omfordele. Det var patentets oprindelse, hvilket ikke gør det bedre. Men hvad er formålet med at have ejendomsret? Og til hvad giver det mening at have ejendomsret? Formålet kan siges at være forsøget på at undgå voldelige ‘løsninger’ på uenighed om, hvem der har retten til at disponere over en knap ressource. Luft er for eksempel generelt ikke en knap ressource, men kan være det i 10 km højde eller på månen, hvor det giver mening at tale om ‘min luft’ i den flaske jeg har medbragt. Formålet med lov er retfærdighed – ikke at fremme bestemte interesser, bestemte aktiviteter eller at sikre nogle en indtjening – som altid vil ske på bekostning af andre når det gennemføres med politiske midler.
Man kan erhverve sig ejendomsretten til en knap ressource enten ved at være den første der finder eller opdager den, eller via kontrakt, dvs får den fra en anden person der retmæssigt ejer den, som gave eller som modydelse. EJendomsretten ‘udløber’ ikke. Den cykel du fik stjålet er stadig din, selvom den der nu kører på den i god tro har købt den af tyvens hæler. Hvis du kan vise det er din stjålne cykel må ham der uretmæssigt kører på den aflevere.
Et patent, derimod, udløber og har intet med ejendomsret at gøre. Det er blot et monopol hvis indehaver (mis)bruger statens voldsmonopol til at forhindre andre i at bruge deres egen ejendom som de finder bedst. Traditionelt var patentet en gave fra monarken til yndlingene, en tilladelse til at plyndre via pirateri. Siden udviklede det sig til en gave man kan få mod at afsløre detaljer om ens opfindelse. En gave der består i, at statens lakajer forfølger konkurrenter hvis de bruger egne ressourcer på at fremstille noget man har patent på – selvom de måske selv har fået ideen.
I den ellers ofte udmærkede Cepos-podcast, samfundstanker, luftede deltagerne for nylig en almindelig misforståelse. Nemlig den at et patent beskytter ejendomsretten. Det modsatte er imidlertid tilfældet, patenter er et overgreb på ejendomsretten der udnytter statens magtmonopol til at forhindre folk i, at bruge deres egne ressourcer som de vil. (Anledningen var den med at ophæve patentet for coronavirus vaccine patenter – med det ofte brugte, men ikke valide argument (se Boldrine and Levine, Against Intellectual Monopoly Ch. 9), at hvis man fjerner patentet vil det reducere udviklingen af nye vacciner/lægemidler.)
Vi har tidligere været inde på ophavsret, herunder misforståelsen om at patenter fremmer innovation, og Stephan Kinsella, en patentadvokat, der udover sin afsky for patenter også er en af de skarpeste tænkere inden for voluntarisme. Se denne korte video (25 min) og bliv gjort opmærksom på forhold du måske vil opfatte som selvindlysende når først logikken bag er blevet åbenbaret. Ikke desto mindre er der mange der drager fejlslutninger på feltet, fejlslutninger der nemmere opstår når ma ikke holder sig for øje hvad formålet med lov egentlig er – læs om dét med dine børn i Tuttle tvillingerne og loven.
Skal staten blande sig i folks beslutninger vedrørende formering? Nej, og den skal heller ikke finansiere folks køb af fertilitetsydelser. Den skal blande sig uden om – men det gør den ikke. Desværre. Hvor længe æg eller sædceller kan eller skal gemmes må afgøres af folk selv, for deres egne penge, hvad enten det er opsparing eller forsikring der er modellen. Det er også! noget som (burde) falde(r) uden for politikeres ansvarsområde. På karakteristisk vis går det pludselig for stærkt, fordi det ‘haster’ med at få gennemført lovgivning og uhensigtsmæssigheder opstår…der giver anledning til at ‘vi må se på det igen’…nye indgreb…
Eksperter på det ene eller det andet felt skal være så hjertelig velkomne til at producere råd, vejledning og viden – og sælge det til dem der er interesserede – og det er formentlig mange, hvis rådene er gode. Men køberne skal betale med deres egne midler – og ikke med tvangsinddrevne skatter.
At medlemmer af etisk komite mener at pøbelen ikke er i stand til at tage stilling til komplicerede spørgsmål med henvisning til at vi er ‘vant til at der sættes grænser for os i det her samfund’ er problematisk. Endnu et lod i vægtskålen til fordel for adskillelse af skole og stat. Der er meget der skal aflæres med hensyn til at forstå at staten ikke bør, ikke vil og ikke kan løse alle vores problemer for os. Det begynder tidligt og som modgift kan du her i butikken købe 2 bøger der giver anledning til at tale med mindre børn om vigtige emner. Nemlig hvad lov egentlig er for noget og hvordan mennesker kan arbejde sammen uden overhovedet at kende hinanden.
Grådighed er et usympatisk karaktertræk som desværre også er meget menneskeligt. I det små og i det store. Hykleriet i det store driver dog ned ad væggene når en politiker beskylder banker for grådighed. På bedste Orwell’sk maner er det blevet til grådighed når man vil beholde ens egen ejendom og gavmildhed når man tager andres og bruger den til at købe stemmer for. Staten har knytnæven der er velegnet til trusler og tvang – med de midler den truer sig til skaber den afhængighed og fremmer hjælpeløshed og belønner vennerne.
Politikere er indbegrebet af grådighed i deres konstante begær efter andres ejendom. De presser citronen og river derefter skallen. Lad os slå fast igen og igen: Der er intet godgørende eller gavmildt over at tage noget fra én for at give til en anden – heller ikke når nogen er i nød. Det er og bliver blot plyndring. Korruptionen kryber ind overalt når politikere blander sig. Ingen (få…) kan sige sig fri. Når vi tilbydes ‘gratis’ det ene eller det andet, eller statsgaranteret indkomst takket være særlige privilegier, så er vi tilbøjelige til at tage imod. Nogle gange under dække af, at så får man dog en lille andel af den tvangsinddrevne skat tilbage…
En dygtig politiker lover til højre og venstre og finder altid på noget man kan gøre for at tækkes et vælgersegment – med ressourcer der er hentet hos andre. Når ministeren harcelerer over bankernes mere eller mindre ublu jagt på kundernes penge glemmer han at politikerbyrden er en af årsagerne til at bankerne ‘må’ til at tage sig betalt også for indlån. At bankerne er villige medsammensvorne er en anden historie.
Selvfølgelig skal man betale for de ydelser banken leverer – adgang til ens penge når som helst og hvor som helst, uden at slæbe på kontanter, risikodækning for netsvindel, formidling af lån med meget mere. Der er ingen anden til at betale end kunden. Men afskaffelsen af renter på konti hvor man afstår fra at benytte pengene i en aftalt periode af kortere eller længere varighed og ‘negative’ renter er en konsekvens af politikeres manipulation.
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
