Måned: januar 2019

Udgivet i af — 5 kommentarer

Har jeg ret til (en andel af) din ejendom?

…andelen kan variere i intervallet større end 0 til og med 100%.

Svaret er selvfølgelig Nej!
Jeg har intet krav på en andel af din retmæssige ejendom – heller ikke selvom du åbenlyst er en klovn med den og ikke bruger den fornuftigt. Heller ikke selvom jeg ville kunne bruge den til din fordel (medmindre du frivilligt(!) overlader den til mig med det formål). Heller ikke selvom jeg ville bruge den på gode formål som ville komme andre mennesker til gavn.

Ingen andre har ret til nogen andel af din ejendom!

Jo mere magt en bande har desto mere vil folk og fæ forsøge at bringe sig i en position hvor denne magt bruges til fremme egne formål eller lægge hindringer i vejen for konkurrenters mål. Løsningen er ikke at give mere og mere magt til banden, hæve den op på en piedestal og give den et nyt navn ‘Regeringen’ Man kan stadig ikke tage andres ejendom under dække at regeringen er os allesammen. Det er den ikke, og den kan ikke have rettigheder som vi ikke har som enkeltpersoner. Læs om hvad Staten er for en bande her.

FEE har en udmærket artikel om negative rettigheder (frihed for overgreb; kan være universelle=gælde for alle mennesker) versus positive rettigheder (når nogle har pligt til at levere noget til andre og om fornødent kan tvinges eller trues til at producere eller aflevere). Når nogen taler for at ‘vi’ har ret til gratis adgang til f.eks uddannelse så indebærer det for det første at vi lader som om uddannelse ikke skal produceres men bare opstår – ellers kunne det ikke være gratis. For det andet, i erkendelse af at det rent faktisk ikke er gratis, indebærer det at nogen skal tvinges til at levere eller betale for uddannelse til andre.

Når politikerbyrden efterhånden får blandet sig i stort og småt medfører det en politisering og en polarisering som igen fører til mere fjendskab imellem mennesker. Alle kæmper om at bruge statens magtapparat til at allokere ressourcer til netop ens egen gruppe eller interesser. Udover at være moralsk forkasteligt skaber det ufred og alternativomkostninger.

Det er heller ikke noget nyt fænomen – Bastiat beskrev det præcist i pamfletten Loven i 1849. Køb den her.

Find din yndlingshadeobjekt her og spørg om de, nu hvor det er valgår, har fået læst op på Loven – Oplysning til Medlemmerne af Folketinget.

Udgivet i af — 16 kommentarer

Ondskab, uvidenhed eller begge dele…

Når der i det store udland henvises til Danmark som ‘socialistisk’ er bandelederen ikke sen til at benægte det. Formelt tillades privat ejendomsret til produktionsmidlerne, men man kan sagtens diskutere om det med rimelighed kan kaldes privateje når beskatningen er så tung. Ser man på listen over hvad kommunister ønsker at implementere og hvor meget af det, der faktisk er tilstanden i dagens Danmark, er der grund til at råbe vagt i gevær.
Fenris-ulven er løs;)

Kig nedenfor på listen fra kapitel 2 i det kommunistiske manifest (jeg linker ikke til den slags, men det er ikke svært at finde).
Voldsparatheden, manglen på respekt for andre individer og deres ejendomsret er i sig selv frastødende elementer; når dertil lægges den materielle (og åndelige) armod der følger af denne menneskefjendske ideologi kan man undre sig over at indoktrineringen i skolesystemet kan blive ved med at producere proselytter. Læs indlægget om Den Anti-kapitalistiske mentalitet her.

Fra det kommunistiske manifest, kapitel 2:
1. Ekspropriation af grundejendommen og anvendelse af jordrenten til statens udgifter.
2. Skat efter stærkt stigende skala.
3. Afskaffelse af arveretten.
4. Konfiskering af al ejendom, der tilhører emigranter og oprørere.
5. Centralisering af kreditten i statens hænder ved hjælp af en nationalbank med statskapital og absolut monopol.
6. Centralisering af transportvæsenet i statens hænder.
7. Forøgelse af nationalfabrikkerne og produktionsmidlerne, opdyrkning og forbedring af jord efter en samlet plan.
8. Lige arbejdstvang for alle, oprettelse af industrielle armeer, særlig indenfor landbruget.
9. Forening af landbrug og industri, gradvis ophævelse af modsætningen mellem land og by tilstræbes.
10. Offentlig og gratis opdragelse af alle børn. Afskaffelse af børns arbejde i fabrikker i den nuværende form. Forbindelse af opdragelsen med den materielle produktion o.s.v.

Betragt i modsætning hertil den ufattelige rigdom der følger af mestendels frivillig udveksling af varer og ydelser, som har tilladt langt flere mennesker end nogen sinde før i historien at hæve deres levestandard over et eksistensminimum. Det medfører igen at ‘almindelige’ folk har overskud til at efterspørge ‘ikke-materielle’ goder, såsom litteratur, musik, mavedans og alle de talrige andre fænomener, herunder mere fritid, bedre uddannelse til deres børn, renere og pænere omgivelser og meget mere vi kan se omkring os. Alt dette sætter vi over styr hvis vi lader kollektivisterne fortsætte med at råde og plyndre. Find din egen kollektivist her og spørg om hen har læst Loven.

Bastiat beskrev for snart 200 år siden nødvendigheden af at forstå konsekvenserne af lovgivning der rækker udover beskyttelse af individets ejendomsret.

Rothbard har i nyere tid dissekeret hvad staten har udviklet sig til, når man ikke holder sig inden for de grænser Bastiat beskrev.

Begge bøger fås her i butikken på dansk. Lad ikke uvidenhed være grunden til forfaldet.

Udgivet i af — 10 kommentarer

Løkke, Mette eller Hans-Adam…

…eller noget helt tredie? (Løkke og Mette er der ingen substantiel forskel på.) Ifølge EB vil ‘vi’ ikke have nogen af dem – måske vil ‘vi’ helst være fri for herskere?

Nu hvor hvor den danske befolkning snart skal udføre et tilbagevendende ritual, der går ud på at vi lader som om vi vælger hvem der skal repræsentere os i den nærmeste fremtid, så er det interessant at vende blikket mod Liechtenstein. Hvornår har Liechtenstein sidst deltaget i i NATO-operationer eller på anden vis været til fysisk fare for individer i andre jurisdiktioner? Kunne man forestille sig, at en model der ser ud til fungere nogenlunde for en befolkning på ca. 38.000 indbyggere (parlament på 25 personer), kunne have noget af interesse for et land som Danmark med ca 150 gange flere indbyggere?
Hvis vi skulle have forholdsmæssigt lige så mange parlamentarikere så skulle vi have ca 150*25=3.750 folketingsmedlemmer. Det tror jeg de fleste vil betakke sig. De 179 vi har nu gør rigelig skade. Find dit yndlingsfolketingsmedlem her og spørg til hvordan det går med læseriet.

Et interessant træk ved Liechtenstein er at fyrsten har vetoret i forhold til folkeafstemninger, medmindre afstemningen handler om 1) mistillid til fyrsten (der skal så udpeges en anden af fyrstefamilien) eller 2) afskaffelse af monarkiet. Endvidere er der en udtalt autonomi således at de 11 regioner i princippet har ret til at forlade fyrstedømmet. Hver region har en størrelse på ca 400-6.000 indbyggere.

Artiklen her nævner en passant at fyrstens formue udgør ca $3.5 millarder (eller ca 22 milliarder DDK). Det svarer til hvad Danmark bruger – om året – på forsvaret (25 mia DKK i 2017, iflg Danmarks Statistik). Det fremgår ikke hvordan denne formue er akkumuleret gennem tiden. Fyrstehuset afholder udgifterne til driften af monarkiet af husets egne midler. I 2009 var udgifterne til det danske kongehus på 342 millioner DKK

Et statsoverhoved der anser staten for en serviceorganisation i ordets ægte betydning – altså at den reelt konkurrerer med andre leverandører af services og ikke blot er et monopol som man enten kan underkaste sig eller også må man emigrere – må anses for et fremskridt i menneskehedens historie.

Det ser ikke ud til at de politikere vi herhjemme får lov at ‘vælge’ imellem, anser sig selv for serviceleverandører.


https://dilbert.com