Udgivet i 1 kommentar

Send Mette til fronten

… og hun kan tage Liz med.

Jeg er bange for at Frederiksen-regimet har støtter i resten af det såkaldte folketing til at eskalere Natos krig mod Rusland via Ukraine; propagandaen har gjort indtryk! Det skal stå dem frit for, at rejse østpå og gå i skyttegravene, medbringende alt det isenkram de kan bære, anskaffet med frivilligt donerede midler. Det kan imidlertid ikke være acceptabelt at bruge endnu flere milliarder på at slå flere ukrainske (og russiske) mennesker ihjel, når disse milliarder er tvangsinddrevet og burde forblive i skatteofrenes lommer. Det er ok at tro, Putin vågnede en dag og besluttede, at i dag invaderer vi Donbas- så er der nemlig plads til oplysning, til at blive klogere: Konflikten startede ikke med Ruslands overfald i ‘22, heller ikke med annekteringen af Krim i 2014.

Natos systematiske afsøgning af, hvor langt man kan presse sig ind på Rusland og føre krig, før det russiske regime føler at de er nødt til at reagere med et større angreb uden for den nuværende krigszone, er komplet uansvarligt. Om Frederiksen og co. blot er på jobsøgning, vitterligt tror at russerne kommer (næppe), finder vi nok ikke ud af. Hvilket af to korrupte regimer der regerer i Donbas er ikke et sikkerhedspolitisk problem Danmark, eller Nato skal løse. Det har ingen betydning for vores tilværelse. ‘Vores’ regimers rolle i udviklingen og reaktion på konflikten medfører en langt større risiko for vores liv og velfærd. Det russiske regime derimod, dels takket være to verdenskrige på russisk/sovjetisk jord, opfatter Natos uafvendelige udvidelse som en eksistentiel trussel; derfor kan de ikke ‘besejres’ – ligegyldigt hvor meget Frederiksen gungrer. Vi har alt at tabe ved at fremture med eskalering.

Vi kan ikke længere påberåbe os uvidenhed. Gode mennesker har dokumenteret den tilsyneladende uafvendelige progression mod højere og højere risiko og alarm. Og der er forslag til deeskalering.

Dukkeførerne i USA er ved at lægge gift ud for den nyvalgte præsident, minerer udenrigspolitikken for at sikre at konflikten fortsætter til gavn for deres klienter, eller af ideologiske årsager – kun usa, den exceptionelle nation, har ret og pligt til at dominere alle klodens nationer, for deres indbyggeres egen skyld naturligvis. Har de hånden oppe i Frederiksen, eller har hun slugt fortællingen råt?

Glenn Greenwald, en rigtig journalist, hos Tucker Carlson:

“And they’re [den gruppe der fører ‘Bidens’ politik] going to spend as much of their time subverting him [Trump] and sabotaging him in advance even though he just won the election by a pretty solid margin. And there are some things that will be reversible, but if you escalate the war in Ukraine and Trump now is coming into a war that the Russians perceive accurately to be not just a proxy war with the West behind Ukraine, but where NATO is actually bombing Russia, it becomes infinitely more difficult to keep under control and to resolve.

The problem is that the risks of this are so great that it actually sickens me more than almost anything I’ve ever seen. Me too. That they’re willing to do this on the way out, to just prevent this war from ending and trifling with the risk of a nuclear exchange.”

From The Tucker Carlson Show: Glenn Greenwald: Dangerous New Escalation in Russia, & Our Blackmailed Politicians, 20 Nov 2024

Scott Hortons bog Provoked er nu udkommet – få den på Amazon. En minutiøs gennemgang af historien om en krig som det russisk regime har forsøgt at undgå i årevis. Forhåbentlig lykkes det at undgå en 3. verdenskrig – amerikanerne har ikke prøvet at lægge territorium til den slags. Russerne har, og det er sørgeligt at erkende at vores tilværelse afhænger af, hvor længe kølige hoveder kan bevare indflydelsen i Moskva.

Scott Hortons interviewes her om bogen, så man kan få en forsmag.

Amazon.de

Burde være obligatorisk læsning i udenrigsnævnet – ligesom Rothbards Statens Anatomi, Bastiats Loven og Hoppes Democracy The God that Failed hører til på samtlige borgeres og folketingsmedlemmers pensum.

Send Mette til fronten – for egne midler!

I øvrigt bør regeringen gå af.

1 tanke om “Send Mette til fronten

  1. […] indser deres fejltagelser, stopper eskaleringen og går af. Vi nævnte det i sidste uge (Send Mette til fronten) og andre har også tyet til dette […]

Skriv et svar