Russeren kommer (ikke)

Et tilbagevendende tema i propagandaen for at fortsætte myrderier og korruption i det der for tiden er Ukraine, er temaet om, at hvis ‘vi’ ikke stopper Putin nu, så er det kun et spørgsmål om tid, før han kaster sig over resten af Europa – hele vejen til Portugal.

Der er en række gode grunde til at afvise den tolkning. Ted Snider og Nicolai N. Petro beskriver dem her.

Der argumenteres for, at historien om Putins våde drømme om genopstandelsen af et russisk imperium, er netop drømme, men ikke i Putins hovede. Det er blot endnu engang propaganda der skal få den Nato-landenes befolkninger til at underkaste sig økonomiske byrder, til glæde for ganske få, der beriger sig på ukrainske dødsofre. Putin har ikke ‘brug’ for mere territorium – hvordan skulle han kunne undertvinge ca 500 millioner vrangvillige europæere, der i øvrigt er i fuld gang med selv at afvikle deres samfund, grebet som deres ‘ledere’ er, af en religiøs vrangforestilling om klimaet i krise?

De absurde beløb der bruges på at få slået endnu flere ukrainere ihjel, er utilstrækkelige til ‘vinde’ krigen, men kan kun gøre situationen endnu værre. Kaster Nato-regimerne soldater i felten, bekræfter de Putin i hans historie om, at de søger Ruslands destruktion – og han vil stå endnu stærkere politisk i Rusland og blandt ikke-Nato-regimer.

Mearsheimer citeres her

• Kap de sikkerhedspolitiske bånd til Ukraine
• Læg pres på Ukraines regime mhp øjeblikkelig at indlede forhandlinger så tabet af territorium kan begrænses til det, det er tabt nu

Fortsat eskalering af krigen er (næsten) ikke i nogen interesse, især ikke Ukraines. De, og vi, kan kun tabe – endnu mere…

Vi mangler stemmer der konsistent afviser statssponsorater til mord, i stedet for at deltage i krig for demokrati.

Lad os ikke forveksle staten med folket – det er en banal, men almindelig fejltagelse. Staten er ikke os – som Rothbard indleder sin anatomilektion. Få den her – 37,50 kr.

I øvrigt bør regeringen gå af.