Vi er en time inde i denne samtale om hvem der bestemmer i et demokrati (på regelstaten) før der bliver gået lidt til stålet. Hvis formålet med den første time har været at afsløre den konforme tankegang på statskundskab lykkedes det flot. Jeg havde nok svært ved at holde koncentrationen, men jeg tror ikke det blev nævnt under den næsten vulgære demokrati-anprisning, HVAD er det der kan stemmes om i et retfærdigt samfund. Naboens ejendom? Din ejendom?
Demokrati i betydningen flertallet bestemmer og en forventning, om at man ikke hører til flertallet hver gang, skulle føre til en tilskyndelse til ikke at tryne mindretallet. Men flertalsafgørelser er noget skidt for det betyder som regel at mindretallet netop må indordne sig. Alternativet er, naturligvis, transaktioner uden tvang. Også kaldet markedsbaserede løsninger. På den måde bliver det muligt ikke bare at sørge for flertallets interesser, men faktisk også for utallige mindretal, der alle ønsker noget andet end det flertallet lige føler for. Retfærdigvis skal det nævnes at Herby faktisk kipper en gang med dét flag!
Så løsningen på det demokratiske dilemma er, ligesom med krig, ikke at deltage. Magtmonopolet skal ikke sørge for omfordeling, rundbarbering, socialhjælp, uddannelse eller noget andet vigtigt. Forsøger man at begrænse magtmonopolets indflydelse til, for eksempel, kun at være beskyttelse af privat ejendomsret og håndhævelse af kontrakter, ender det med at brede sig ud over alt andet. Staten begynder at blande sig i stort og småt, som vi har set i tiltagende grad.
Bevares, det ville være et gigantisk fremskridt hvis vi blot kunne rulle staten tilbage til natvægterniveau. Når folk er blevet afprogrammerede vil de måske indse at også konfliktløsning kan foregå (bedst) på markedsvilkår, hvor de dygtigste mæglere har en interesse i upartisk løsning af konflikter. Selvfølgelig vil der være elementer som handler i ond tro, ganske som i dag, og dem må man beskytte sig imod ved for eksempel at købe en service hos en leverandør man kan udskifte når varen ikke leveres ( i modsætning til nu).
Hans-Hermann Hoppe er netop blevet 75 – og er en af verdens fremmeste demokratikritikere. Har du ikke læst Democracy – The God that Failed endnu er det på høje tid. Du kan også hente et festskrift i samme anledning her på adressen.
Måske kan ‘demokrati’ forsvares, hvis det faktisk kan levere varen med hensyn til at forhindre magtskiftet i at degenerere til vold. Krig er enormt omkostningsfuldt og går i moderne tid mest ud over dem der er dårligst stillede, mens nogle få beriger sig.
Så nej, det er ikke en ‘demokratisk’ beslutning ‘vi’ har truffet mht til at staten skal vokse sig stor som en fenris-ulv og markedsbaserede løsninger henvist til skammekrogen, og dermed alle de goder der følger med frivillige transaktioner.
Pensum på statskundskab burde omfatte et dissektionskursus som det Rothbard byder på, i Statens Anatomi.
Bliv bedre klædt på end din lokale statskundskabsperson – få den her i butikken til 37,50!
