Mettes milliarder til myrderier

Triste begivenheder med menneskers tendens til at reagere med umenneskelig overgreb på andre, i fortvivlet reaktion på overgreb begået af atter andre mennesker, illustrerer den hybris politikerbyrden oppebærer, når den mener sig i stand til at gribe ind, her og der og alle vegne. Som regel under påskud af at ville gøre noget godt eller forhindre noget ondt. Når udfaldet igen og igen snarere er det modsatte, må man begynde at overveje om de erklærede mål, faktisk er de reelle mål eller om mere gustne overlæg ligger bag. Perlerækken af militære indgreb begået af Nato-mafiaen er lang og dyster, dyngerne af lig tårnhøje. Barnelig. Hvem husker ikke Madeleine Albright-interviewet om, at de mange hundrede tusinde døde irakere var ‘det værd’ – eller Hitlery Clintons kaglen om ‘ vi kom, vi så, han døde’. Groteske uproportionale overgreb og angreb i Afghanistan som reaktion på et forkasteligt (men forståeligt – og det betyder ikke retfærdiggørelse!) angreb på civile 11. september 2001 i New York som Fjogh Rasmussen opportunt benyttede til fremme af egen karriere, ved at få dansk militær involveret.

Vi kan i flæng nævne Jugoslavien, Irak, Afghanistan, Libyen, Syrien, Yemen hvor ‘Nato’ blander sig i andre landes anliggender – for ikke at nævne indblanding i Ukraine(!) hvor den ene semi-demokratisk valgte diktator blev kuppet med installation af en anden i 2014. Iran, Cuba er nogle af de ældre eventyr, men sjovt nok hører vi ikke meget til Aserbajdsjan og Armenien…

Konflikten ved det, der for tiden er grænsen mellem Rusland og Ukraine, går snart ind i sit 3. år, blandt andet takket være Mettes regering, der kaster 61 milliarder tvangsinddrevne kroner ned i et bundløst, korrupt hul, og konsekvensen er flere døde ukrainere og russere, men hey, det er dét værd! For hvem, om man må spørge? Tjah, først og fremmest for dem der bliver betalt for at fylde de tomme våbenlagre, og for dem der får lejlighed til at svælge lidt i magtens rus. De fleste andre bliver fattigere (eller dør!) som følge af krig! En krig som ikke vedrører ‘os’, og som ikke startede i begyndelsen af 2022.

PÅ samme måde startede ‘krigen’ mellem de indsatte i Gaza og den israelske stat ikke i oktober 2023. Hvis der er interesse for en lille historielektion, så gå f.eks til Richard Eberlings tekst her – fra 2021, men lige relevant i dag.

Scott Horton taler her med Ryan Dawson i et længere interview:

Skatteborgerne, kanonføden og ofrene har ikke nogen interesse i aggressive krigshandlinger.

Læs om hvad staten er og ikke er i Rothbards Statens Anatomi – køb den på dansk her for 37,50!