Gode og dårlige mennesker

…findes bestemt. De fleste har gode, mindre gode og dårlige sider – i en samlet pakke. Ganske få er rene som engle uden lyder. Derfor er det ikke godt at overlade magt til en eller få personer – magt i betydningen mandat til at udøve direkte eller indirekte tvang overfor andre. Politikere er ikke gjort af et andet stof end andre mennesker – selvom de synes at tro det. Så når ‘vi’ med henvisning til ‘nødret’ giver særlige beføjelser til en gruppe mennesker der har søgt hen hvor de kan lade deres tendens til dirigere rundt med andre få afløb, kan det ikke undre at disse beføjelser misbruges.

Christian Bjørnskov skriver på punditokraterne hvordan dette mønster afslører sig igen og igen. Konklusionen lyder:

…vores studier indebærer en alvorlig advarsel, som alle borgere burde tage alvorligt: Selv regeringer i etablerede demokratier vil typisk misbruge enhver nødretstilstand hvis den overhovedet har mulighed for det. Politikere gør ikke det rigtige når det virkeligt brænder på, men misbruger som oftest situationen til at stille deres egen tørst efter magt.

Det gør ikke sagen bedre at nogle – sikkert adskillige – blandt politikerbyrden har de bedste intentioner. Den værste tyran er den der vil dig det godt og bruger knytnæven til at ‘overbevise’ dig om hvad du skal gøre for dit eget bedste. Magt korrumperer og mennesket er korrumperbart. Ulovligheder bliver ikke lovlige blot fordi delinkventen indtager en bestemt stilling.

Det er afgørende vigtigt at stå fast og sige nej! Der er heldigvis eksempler til efterfølgelse.

Når presset for at lade sig vaccinere mod en ikke-eksistentiel ‘trussel’ intensiveres og private firmaer rekrutteres til at lægge yderligere pres på ‘afvigerne’ har vi at gøre med en højst uhellig alliance mellem stat og privat (når du hører frasen public-private partnership så hold på dine værdier og løb – men ikke til Australien!).

I øvrigt bør regeringen gå af.