Kategori: migration

Serien om migration – Hans-Hermann Hoppe argumenterer for privatisering (også) af migration. Udelukkelse af tilflyttere – inviteret af ejeren – fra privat ejendom eller tvungen adgang til privat ejendom for tilflyttere er ikke forenelig med frihed og privat ejendomsret. I en situation hvor en (illegitim) statsmagt tvangsomfordeler folks ressourcer, herunder til tilflyttere, giver ‘Åbne Grænser’ anledning til yderligere konflikter og fortsættelse, ja, intensivering, af tvangsomfordeling.  Du kan invitere hvem som helst i hele verdenen hjem til dig selv, men du kan ikke forlange at dine naboer skal betale for opholdet.

Frivilligt samliv og adskillelse, inklusive langs politiske, religiøse, racemæssige, sproglige, kulturelle eller andre skel og karakteristika er forudsætningen for fredelig sameksistens. Ikke nødvendigvis på samme territorium, men med accept af at andres præferencer kan deviere – ganske meget – fra egne, og det er i orden sålænge de ikke påtvinger andre deres præferencer. Det er fraværet af tvang eller trusler om tvang, der fjerner behovet for at tilrage sig magten for enten at beskytte sig mod andre eller vende den mod andre.

Har man ikke tidligere stiftet bekendtskab med Hoppe, er det på høje tid at indhente det forsømte! Her er et udvalg af bøger.

I serien om migration står Walter Block for den ‘mest’ Åbne Grænser-tilgang.

Hans argumenter omfatter blandt andet at fra et libertariansk synspunkt bør mennesker, ligesom varer og ydelser, frit kunne bevæge sig og krydse grænser uhindret. Der er i princippet ikke forskel på om en person flytter sig inden for et lands (‘arbitrære’) grænser og mellem lande. Tillader man det første bør man også tillade det sidste – i et frit samfund. Statens kontrol (i USA f.x af enorme landarealer) af ‘offentlige’ bygninger og anden infrastruktur anser han for illegitim og sammenlignelig med jomfrueligt land, der kan tages i besiddelse og bruges af enhver, herunder tilvandrede der måske er mindre tilbøjelige til at bøje nakken for den eksisterende statsmagt.

Læs mere her.

I serien om migration er vi nået til Murray Rothbard, en af de allerstørste libertarianske tænkere. Han skrev relativt lidt direkte om migration og hans tilgang udviklede sig fra at se fænomenet hovedsagligt fra en økonomisk synsvinkel med ‘åbne grænser’, til efterhånden at lægge mere vægt på, at jordejere eksklusivt har retten til at bestemme hvem der skal opholde sig på deres ejendom. Han anså konsistent privat ejendomsret som den bedste, omend ikke perfekte, måde at angribe dette vanskelige spørgsmål.

Det er iøvrigt et almengyldigt forbehold: Frie markeder og absolut respekt for privat ejendomsret får ikke alle konflikter til at forsvinde og paradis til at opstå, men det forbliver den bedste, i betydningen mest retfærdige måde at indrette sig på. Hvis altså man mener at alle individer har krav på samme rettigheder og at der ikke findes hverken andenrangsborgere der er mindre værd, eller førsteklasses væsener der, hævet over pøbelen og loven, kan dirigere rundt med resten af samfundet og dets ressourcer.

https://mises.org/library/immigration-roundtable-murray-rothbard

Mises.org har en serie om migration fra en østrigsk og libertariansk vinkel, og lægger ud med Mises selv.

Redaktørens caveat illustrerer nogle af de udfordringer der er i den ofte betændte debat.

• Ingen sandt libertarianske løsninger er mulige sålænge regeringer ‘ejer’, dvs kontrollerer store offentlige omåder, såsom kystlinier, havne, hovedfærdselsårer, lufthavne, veje, militæranlæg og andre offentlige rum.
• Derfor handler debatten hovedsagligt om hvad regeringen skal gøre ved immigration under de givne omstændigheder.
• Der findes ingen nemme løsninger på, hvordan myndighederne skal kontrollere områder i det offentlige rum. Sand økonomisk kalkyle er ikke mulig når staten kontrollerer ressourcerne og ikke-økonomiske overvejelser er håbløst subjektive.
• ‘Velfærd’, i form af forskellige skatteyderfinansierede varer og ydelser, gør situationen mere kompliceret.
• Demokratiske afstemninger, kombineret med politikere domineret af kortsyn, gør situationen mere kompliceret

Mises beskrev migration fra et økonomisk, men også fra et kulturelt synspunkt. Den økonomiske produktivitet lider under restriktionen af migration. Nogle grupper i samfundet kan have interesse i at holde konkurrence fra tilrejsende ude, men det sker på bekostning af både de tilrejsende og de øvrige indbyggere, når sidstnævnte kommer til at betale højere priser end nødvendigt. Men andre faktorer end de ‘rent’ økonomiske gør sig også gældende. Under indtryk af ’20’ernes forfølgelser af f.eks tyske minoriteter i Czekoslovakiet, Italien, og Polen, var Mises opmærksom på de overgreb statsmagten, i hænderne på en majoritet, kunne begå mod minoriteter. Minoriteter som principielt har ret til at frigøre sig fra et land, danne deres egen nation og selv bestemme deres skæbne. Muligheden for at danne mindre, uafhængige politiske enheder – decentralisering af magt – kombineret med respekt for individet og privat ejendomsret, så Mises som et imperativ for en fredelig løsning på ‘migrationsproblemet’.