Kategori: Filosofi

Robert Nozick, 1974 – stadig aktuel, ikke mindst nu hvor vore herskere er trådt sammen til et nyt folketingsår.

Fra Anarchy, State, and Utopia

“Betragt udviklingen i nedenstående scenarier og forestil dig, at de handler om dig:

1. En slave er fuldstændig underlagt en brutal herres nykker. Han bliver ofte mishandlet på det groveste, kaldet på om natten osv.
2. Herren er mildere og slår kun slaven for erklærede overtrædelser af reglerne (f.eks. for ikke at opfylde de stipulerede kvoter). Han giver slaven en smule fri af og til.
3. Herren har en gruppe slaver, og han beslutter velvilligt hvordan tingene skal fordeles blandt dem, og tager deres behov og flid i betragtning…
4. Herren lader slaverne arbejde fire dage for dem selv, og forlanger kun at de arbejder for ham tre dage om ugen. Resten af tiden er deres egen.
5. Herren lader slaverne arbejde hvor de vil og kræver kun at de overlader tre syvendedele af hvad de tjener til ham. Han forbeholder sig også retten til at kalde dem på arbejde på sin plantage, hvis en nødssituation opstår der. Endvidere forbeholder han sig retten til at øge eller sænke den andel af deres indtjening de skal overlade til ham. Han forbeholder sig retten til at forbyde slaverne at foretage sig noget farligt, der kunne bringe hans indtjening i fare, såsom bjergbestigning eller rygning.
6. Herren tillader alle sine 10.000 slaver, undtagen dig, at stemme, og fælles beslutninger træffes af dem alle. Der er frie diskussioner blandt dem, og de har magt til at afgøre hvordan den andel af deres (og dine) ressourcer, de beslutter sig for at tage, skal anvendes og hvilke aktiviteter de kan forbyde dig at udføre.
7. Selvom du stadig ikke har ret til at stemme, må du gerne (og har fået ret til at) deltage i diskussionen med de 10.000 andre slaver, og forsøge at overbevise dem om forskellige tiltag og om at behandle dig og dem selv, på bestemte måder. Derefter stemmer de så om, hvilke tiltag blandt mange der skal gennemføres.
8. I anerkendelse af dine nyttige bidrag til diskussionerne, tillader de 10.000 dig at stemme, i tilfælde af stemmelighed blandt dem selv, på følgende måde: Når diskussionerne om et emne er afsluttet, skriver du din stemme på et stykke papir og de andre stemmer. Hvis der er stemmelighed, f.eks 5.000 mod 5.000, kigger de på din stemme og tæller den med. Dette er endnu aldrig indtruffet; de har aldrig været nødt til at tælle din stemme med. (En enkelt herre kunne også lade en slave bestemme over sig selv på ethvert område, som herren selv var ligegyldig overfor.)
9. De tæller din stemme med fra starten. Hvis der er stemmelighed, bliver din stemme udslagsgivende, ellers gør den ingen forskel på valgresultatet.

Spørgsmålet er dette: Hvornår i overgangen fra 1-9 ophører dette med at blive en slaves historie?

Hør Tom Woods fortælle historien her (3 minutter)