Udgivet i Skriv en kommentar

Dobbelt skævert i egen juice

De gode folk i CEPOS skal roses for mange nødvendige indspark. Derfor er det dobbelt ærgerligt når man fremturer i fejltagelserne på to af de allervigtigste områder: Udenrigspolitik og CO2-afgifter.

Vi taler om EU – og gakkede afgifter i almindelighed. Som led i den almindelige Trump-bashing (der er mange gode grunde til at kritisere den kommende præsidents økonomiske politik) nævnes diverse told og afgifter der pålægges ved import fra tredjelande. Det nævnes korrekt at EU jo netop er karakteriseret ved at være en… told-union, rettet mod ‘de andre’ og at vi derfor også her fremstår dobbeltmoralske når vi kritiserer ‘vennerne’ på den anden side af atlanten. Men så nævnes Gud hjælpe mig udenrigspolitikken som et eksempel hvor europæerne kunne lære noget af de amerikanske staters fælles udenrigspolitik!! Den udenrigspolitik som de sidste årtier har ført til talløse ofre for talløse krige, ført uden mandat fra kongressen og som takket være den føderale alfonsbank har blæst statsgælden op på et afsindigt niveau. Til trods for at nærmest samtlige præsidenter i nyere tid under valgkampen har lovet mindre krig, har de, som typisk for politikere, ikke levet op til de gode løfter, men kun indfriet de værste. Lige gyldigt hvem de har stemt på derovre, har de fået John McCain (ht Tom Woods). Hvilken tragedie. Jeg er enig med vikaren fra helvede i, at vi skal lære af den amerikanske politik. Men den er et eksempel på, hvordan man ikke skal opføre sig.

Well, folks, sad to say they lied us into war. 

World War I, World War II, Korea, Vietnam, Iraq War I, Serbia, Afghanistan, Iraq War II, Libya, Syria, Yemen. All of them. 

https://scotthorton.org/interviews/5-30-24-daniel-davis-things-are-getting-worse-in-ukraine/

Lad mig (igen) foreslå at CEPOS søger information for eksempel via Douglas Macgregor, Jeffrey SachsJohn Mearsheimer eller bedre endnu Scott Horton (bestil bogen her: https://scotthorton.org/product/provoked/.

Hvad angår CO2-afgifter, så nævnes det en passant, som om det er et faktum på linie med at solen står op i øst, at en afgift på CO2 er noget ‘vi gerne vil have’ pga… eksternaliteter. Læs om Pigou-skat på CO2 her – hvorfor det er umoralsk at beskatte CO2. Det lader til at CEPOS-folkene har annammet antagelsen om, at CO2 er roden til klima-katastrofen (selvom, ret skal være ret, de anerkender at der rent faktisk ikke ER en klimakatastrofe). Det er der imidlertid ordentlige folk der, efter at have fordybet sig videnskaben – ikke i IPCC’s opsummering for ‘beslutningstagere’ (a.k.a. Politikerbyrden), lodret afviser.

Lad mig (igen) foreslå at CEPOS søger information for eksempel via Steve Koonin, Clintel.org, co2caolition.org, se dokumentaren climate the movie eller hos Alex Epstein (bestil bøgerne her: Fossil Future and The Moral Case for Fossil Fuels)

Begge alvorlige problemstillinger, konstante krige og konstant klimalarmisme, er karakteriseret ved, at det giver onde kræfter – regeringer – påskud for at holde befolkningerne i et, kærligt, naturligvis, kvælertag for at ‘håndtere’ kriserne. Håndtere betyder forlænge i det uendelige, netop fordi det retfærdiggør magtudøvelsen og plyndringen.

Jeg er sikker på at adskillige af CEPOS folkene er bekendt med Murray Rothbard. Man kan passende (gen)læse Statens Anatomi for en opfrisker med hensyn til denne institutions alvorlige begrænsninger.

Sidste uges dobbeltskævert går til panelet selv.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrig bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Ingen af dem!

Et morsomt tankeeksperiment kunne være, hvis man kunne stemme imod de opstillede mafiosi ved et præsidentvalg, bare for at tage et aktuelt eksempel. Nej, jeg ønsker ikke, at nogen af de opstillede skal disponere over midler de i øvrigt har stjålet fra mig. Hvis ingen kandidat kunne mønstre tilslutning fra, lad os bare sige 80% af de stemmeberettigede, ikke fra de der har stemt, så kan man ikke vælges.

Ville verden være et bedre sted uden den amerikanske føderale regering? Ja! Uden EU-parlamentet! Ja. Så det ville ikke medføre noget tab, af præsidentposten ikke kunne besættes for en kortere eller længere periode. Måske indså vi endog at vi er bedre stillet helt uden!

Forestillingen om, at alting ville kunne bringes til at fungere optimalt, hvis blot vi fik erstattet de nuværende korrupte, inkompetente personer, med de rigtige mennesker, er grundløs og Hans-Hermann Hoppe har pillet den fra hinanden, se for eksempel her Luk l*rtet! Nu!

Hver gang vi står med ritualet i hånden og skal ‘vælge’ nogen der på ingen måde kommer til at repræsentere os eller arbejde for os, men derimod med usvigelig sikkerhed vil fortsætte udplyndringen, måske endda mens de overbeviser sig om, at de svinger knytnæven for vores eget bedste, rammes man af en lille smule mismod.

Krig er det amerikanske regimes modus operandi. Krig bruges som påskud for overgreb på egen befolkning, med henvisning til at ‘vi’ må angribe regimer andre steder for at forhindre dem i at forgribe sig på deres eller nabolandes befolkninger. Ingen udgift er for stor når det er dette hellige mål der skal nås. Guderne skal vide at man kan forstå dem, der bare ikke kan udstå 4 år mere som handler om Trump. Alternativet er en fastelavnsfigur, som de mest krigsliderlige ‘republikanske’ politikere nu tilslutter sig, i overbevisning om at krigshandlingerne kan fortsætte.

“You got Donald Trump, who’s a caricature of his own self versus Kamala Harris, who is the emptiest suit anyone has ever seen. And the polls say that they’re neck and neck.”
From Part Of The Problem: Scott Horton, 5 Nov 2024

Skulle Trump få sig en periode mere, må det nok snarere tilskrives at mange ønsker at give en stor finger til det bestående regime, end Trumps politiske program. Begge kandidater er parate til at fortsætte den katastrofale kurs mht centralregeringens udgifter – tilsyneladende indtil korthuset braser sammen.

Vi kunne være ligeglade, hvis ikke de lokale krigsherrer, herunder Lille Napoleon og Mette, lagde sig i slipstrømmen og fortsætter en kurs der bringer os alle tættere på en civilisationsudslettende konflikt.

Den bitre lære af demokratiet som afgud er, at af to onder får vi som regel dem begge.

Med Trumps sejr tirsdag kan man, med en anelse skadefryd som man prøver at vriste sig fri af, glæde sig over den bastante afvisning af en katastrofal status quo og et dybt korrupt system. Inden glæden kammer over, kan man så nok se frem til, at alting forbliver stort set uændret med en enorm stat, hvis spenderen på ingen måde tøjles under Trump (eller Harris for den sags skyld). Og centralbankens centrale (no pun intended) rolle i elendighederne er knap nok berørt under kampagnerne…

Still, there is value in the American people again repudiating the political establishment by voting for a candidate they had clearly deemed unacceptable. If Trump can follow through on his promises to end the war in Ukraine, appoint a libertarian to his cabinet, and finally free Ross Ulbricht, and if he greenlights Elon Musk’s plan to start a government efficiency department with Ron Paul, then this election will prove to have been even more consequential.

With all that said, however, it’s important to keep perspective and not get too carried away by all the focus on this one victory. The unfortunate fact is that some of the most significant issues facing the American people were not featured at all in this election cycle.

The most frustrating example is all the damage caused by the Federal Reserve. As Ludwig von Mises, F.A. Hayek, Murray Rothbard, and countless other economists in the same tradition have explained, when supposedly independent central banks like the Fed print new money and transfer it to the big banks and other politically-connected groups, it transfers the public’s wealth to the political class through inflation and traps us in a never-ending cycle of recessions.

Further, the federal government’s use of money printing allows them to hide and delay the cost of government programs. All the worst things Washington is currently doing to us and to people abroad are only politically possible because of the Fed.

Mises.org

Lad os starte med at indse at staten ikke er os, vi er ikke staten, og dens lakajer vil os ikke det bedste. Med andre ord, Læs Rothbard

Statens Anatomi fås her i butikken

I øvrigt bør regeringen gå af!

Udgivet i Skriv en kommentar

Har vi brug for tilskud til CO2-produktion?

Det er efterhånden trættende at høre på, som en anden besværgelse, at man skal have dårlig samvittighed over ditten eller undlade at gøre datten med henvisning til CO2-regnskabet. Reelt er der ikke ret mange i vores del af verden der virkelig afstår fra noget de gerne vil, af frygt for at deres bidrag til CO2 udledning sætter kloden i brand. Det er rent ritual ligesom i dronningens nytårstale, når hun siger Gud bevare Danmark.

Dygtige, velansete (indtil de blev kættere) folk argumenterer for at vi dels ikke står over for nogen klimakrise i nogen som helst rimelig betydning af ordet ‘krise’.

Læs mere på clintel.org

Vender vi tilbage til CO2 – tidens allestedsnærværende skurk – ja, så er der tilsvarende ordentlige mennesker der peger på alle de gavnlige effekter denne gasart har for liv på jorden.

Se nærmere på striben af fakta som måske kan virke overraskende:

CO2coalition.org

Spørgsmålet om vi så skal til at subsidiere CO2 udledning presser sig på (og svaret er Nej!). Skal vi have en negativ CO2 afgift – staten, hin algode, alvidende institution – skal betale os for hvert kg CO2 vi udleder for at få vendt den skræmmende tendens?

Det største bidrag til den velgørende, plante-nærende CO2 kommer fra frigørelsen af den CO2 der er bundet i fossile energikilder. Det bedste staten kunne gøre var at undlade at skævvride energiproduktionen. Lad enhver metode til produktion af masser af stabil, vejr-uafhængig energi glimre ved sine egenskaber med hensyn til forbrug af ressourcer, forurening og evne til at levere varen på et marked uden politiske tommelfingre på vægten. Ulemperne, forureningen skal holdes op mod gevinsterne som er enorme i form af forbedret menneskelig trivsel, bedre beskyttelse af flere mod et fjendtligt klima i almindelighed og kommende pertubationer i særdeleshed. I nogle tilfælde vil afvejningen falde ud til fordel for eksempelvis solceller, i andre tilfælde vandkraft, atter andre vulkansk aktivitet (Island) mens atomkraft og fossil energi i atter andre tilfælde vil dominere. Vi har brug for omkostningseffektiv fossil energi mange år endnu mens vi udvikler bedre og billigere kilder. Chancerne for at helt nye metoder vinder frem bliver større, des mindre skævvridning staten påtvinger os.

For fossil energi er der afgjort ulemper forbundet med produktionen men listen over goder er enorm! Hvis altså målestokken er mere menneskelig trivsel. Det mistænker man desværre ofte ikke er tilfældet.

Og har du ikke set dokumentaren om klima’videnskaben’ endnu, så find dig 1 times tid i nærmeste fremtid!

Regeringen? Den bør gå af.