Der er intet positivt at sige om danske politikeres brug af tvangsinddrevne ressourcer på krig i Afghanistan. Intet. Det er symptomatisk at når storebror antyder at man måske vil afslutte tåbelighederne (hold ikke vejret) så logrer den siddende minister med halen. Det moralske fyrtårn Jeppe Kofoed citeres for at ‘Vi begynder at indlede vores forberedelser’[til gradvis tilbagetrækning af soldater]. Om han er fejlciteret eller selv har konstrueret den sætning vil jeg ikke begynde at starte på indledningen til forberedende overvejelser om.
Forestillingen om at verden, eller mere specifikt Danmark, bliver et ‘mere sikkert’ sted takket være fremmed militær tilstedeværelse i fjern– eller Mellemøsten er uden grundlag. Demokrati (som i øvrigt er stærkt! overvurderet) kan ikke gennemføres via våbenmagt; når der erklæres krig mod ‘terror’, mod fattigdom, mod den onde virus, mod global afkøling, opvarmning eller bare klimaændring, så kan man forvente at nogen har en, ofte pekuniær, interesse i, at al opmærksomheden rettes mod denne ene ting, der skal frygtes på bekostning af alt andet. Således retfærdiggøres indskrænkning af frihed, overgreb og magtmisbrug.
Statens sundhed er i den grad krig. Læs om statens anatomi hos Murray Rothbard – 37,50 kr her i butikken
[…] gå tilbage til opdelingen af verden efter 1. Verdenskrig, men kan blot nævne Jugoslavien, Irak, Afghanistan, Libyen, Syrien, Yemen hvor ‘Nato’ blander sig i andre landes anliggender – for ikke at […]
[…] at bruge flere ressourcer på at udvikle denne kapacitet, end det der p.t. bliver (mis)brugt på deltagelse i internationale […]