Tranedansen om benene i internationale bureaukratier kører fortsat. Har Mette ambition om mere end ‘bare’ lille Danmark inden hun skal dø (for dø skal hun) og er Løkke tilfreds med et lokalt comeback? Strategiske karriereovervejelser er måske baggrunden for det fuldstændige fravær af oplysninger om udfaldet af de undersøgelser, der er foretaget (eller ikke) vedrørende sprængningen af gasrør, der har forsynet Vesteuropa med stabil, billig gas fra Rusland.
Den såkaldte presse glimrer også ved sin nølen, omend et forsigtigt pip dukker op, her og der.
https://borsen.dk/nyheder/udland/nye-anklager-ukraine-spraengte-nord-stream?
Slyngler fra et område der for tiden benævnes Ukraine er for tiden ikke med i den mafia, der går under betegnelsen ‘NATO’. Disse førstnævnte slyngler er nu ved at blive syndebukke for angrebet på infrastruktur der har forsynet Vesteuropa med billig gas. Ukraine er ikke med i NATO, så teknisk set, har et ikke NATO-land angrebet et NATO-land, hvis dén røverhistorie står til troende. Et mere troværdigt alternativ er, at et NATO-land har angrebet infrastruktur i et andet NATO-land. Jeg hælder mest til den sidste forklaring – men begge historier antyder at NATO ikke er en organisation, der fremmer fred og fordragelighed. Måske er verden bedst tjent med, at den organisation nedlægges, og ressourcerne frigøres til andre, mere agtværdige formål.
NATO-landene bør ikke fortsætte med at levere våben og ammunition til et land, som mistænkes for at have angrebet infrastrukturen i donorlandene. Er USA og Norge misdæderne bør resten af Nato-landene øjeblikkeligt afbryde ‘samarbejdet’ – hvis formål ser ud til at være at facilitere myrderierne i forbindelse med to korrupte regimers grænsestridigheder og at opretholde pengestrømme til leverandører af militært isenkram, snarere end at forbygge angreb på ‘alliancen’s medlemmer.
Under alle omstændigheder bør resultaterne af den danske regerings undersøgelse forelægges befolkningen, så vi kan bevare et skin af, at regeringen arbejder for folket, og ikke omvendt. Demokrati, du ved…