I serien om migration er vi nået til Murray Rothbard, en af de allerstørste libertarianske tænkere. Han skrev relativt lidt direkte om migration og hans tilgang udviklede sig fra at se fænomenet hovedsagligt fra en økonomisk synsvinkel med ‘åbne grænser’, til efterhånden at lægge mere vægt på, at jordejere eksklusivt har retten til at bestemme hvem der skal opholde sig på deres ejendom. Han anså konsistent privat ejendomsret som den bedste, omend ikke perfekte, måde at angribe dette vanskelige spørgsmål.
Det er iøvrigt et almengyldigt forbehold: Frie markeder og absolut respekt for privat ejendomsret får ikke alle konflikter til at forsvinde og paradis til at opstå, men det forbliver den bedste, i betydningen mest retfærdige måde at indrette sig på. Hvis altså man mener at alle individer har krav på samme rettigheder og at der ikke findes hverken andenrangsborgere der er mindre værd, eller førsteklasses væsener der, hævet over pøbelen og loven, kan dirigere rundt med resten af samfundet og dets ressourcer.
https://mises.org/library/immigration-roundtable-murray-rothbard