Negative menneskerettigheder udmærker sig netop ved at være universelle

Spørgsmålet om menneskerettigheder dukker, rimeligvis, jævnligt op, ofte foranlediget af angreb, overgreb eller andre fejlgreb, ofte i forbindelse med ytringsfrihed.

Tak til Martin Ågerup og CEPOS for at bringe emnet op igen, denne gang i et interview med Heini i Skorini. Lyt evt selv til podcasten her, de sidste tyve minutter kommer de lidt nærmere ind på begreberne negative og positive menneskerettigheder. Et af de angreb på ytringsfriheden der bringes på bane, er ‘beskyttelsen’ af nogle grupper mod at blive ‘krænket’ ( betydningen fornærmet) over andres udsagn. Et glimrende eksempel på galopperende inflation i rettigheder og mangel på evne til at skelne mellem universelle rettigheder, altså rettigheder der kan gælde for alle samtidig, og her udmærker de negative rettigheder sig, overfor de positive rettigheder hvor nogle tildeles noget som nogen andre så skal tilvejebringe. De negative rettigheder – frihed for overgreb og angreb (grimt sprog, uhøflige udsagn, dårlig kropslugt eller bizart udseende er eksempler på noget der IKKE er et angreb) kan alle nyde samtidigt – de er universelle – og kvalificerer derfor som egentlige menneskerettigheder, rettigheder der gælder for ALLE mennesker (også dem vi ikke bryder os særligt om). I modsætning hertil er adskillige ‘rettigheder’ på FNs liste, noget som netop ikke kan opfyldes for alle, fordi nogens positive ret til ‘uddannelse’ medfører at nogle skal pålægges at levere ydelsen ‘uddannelse’.

Rothbard (og andre) har beskrevet både menneskeret og ytringsfrihed som særtilfælde af det mest fundamentale begreb – ejendomsret. Alle menneskerettigheder er ‘i virkeligheden’ et spørgsmål om ejendomsret, også ytringsfriheden forstås bedst som ejendomsret.

Du ejer ikke dit rygte, eftersom det kun findes i hovedet på andre mennesker. Blasfemi og bagvaskelse som strafbare handlinger er et eksempel på misforstået ejendomsret. Det er umuligt at være sikker på at ingen kan ‘føle sig fornærmet’ (‘krænket’ på nysprog) – derfor må staten dekretere hvad vi må ytre os om (selv vejret er nu så kontroversielt at kun en snæver omtale er tilladt for at undgå klimafascisternes nedsmeltning).

Det duer selvfølgelig ikke i et frit samfund. Man kan kritisere grimt sprog og verbale udfald, men det bør ikke være strafbart. Heller ikke selvom eventuelle løgne fører til at kunder på uretfærdig vis forlader din butik. Du har nemlig ikke krav på dine kunders omsætning. Du kan forsøge dig med et erstatningskrav, men de færreste vil have råd til det også i det nuværende system. I det nuværende system bliver lovgivningen et middel for magthaverne til at undertrykke ytringer man ikke bryder sig om – gerne med henvisning til ‘sikkerheden’.

Vi har brug for fuld respekt for privat ejendomsret – herunder retten til at sige lige hvad der passer en, men denne retten til ytring er underordnet ejendomsretten – du kan ikke sige hvad som helst som gæst i en andens hus, uden risiko for at blive bedt om at forlade stedet. Retten til at ytre sig indebærer heller ikke en legal forpligtelse for andre til at høre efter. Man kan have en moralsk forpligtelse til at opføre sig pænt, venligt og imødekommende og elske sin næste, men kun overgreb/angreb på næstens ejendom, herunder hans person, skal udløse sanktion. Vi har brug for ytringsfrihed – respekt for ejendomsret – netop for at kunne tale om ubehageligt, nederdrægtigt magtmisbrug, ikke for at tale om vejret eller fodboldresultater.

Kig selv på FN-listen og bemærk den manglende konsistens for visse af ‘rettighederne’ (der netop IKKE kan være universelle). Her et eksempel:

Article 24

Everyone has the right to rest and leisure, including reasonable limitation of working hours and periodic holidays with pay.

…på vis regning?

Lyt evt også til Radio Rothbard om Trump (!) og bagvaskelse her.

Læs Bastiats klassiker om, hvad lov er for en størrelse (og hvad den ikke er) – køb loven her for 37,50 og vær bedre oplyst end dit folketingsmedlem.

I øvrigt bør regeringen gå af.