…eller noget helt tredie? (Løkke og Mette er der ingen substantiel forskel på.) Ifølge EB vil ‘vi’ ikke have nogen af dem – måske vil ‘vi’ helst være fri for herskere?
Nu hvor hvor den danske befolkning snart skal udføre et tilbagevendende ritual, der går ud på at vi lader som om vi vælger hvem der skal repræsentere os i den nærmeste fremtid, så er det interessant at vende blikket mod Liechtenstein. Hvornår har Liechtenstein sidst deltaget i i NATO-operationer eller på anden vis været til fysisk fare for individer i andre jurisdiktioner? Kunne man forestille sig, at en model der ser ud til fungere nogenlunde for en befolkning på ca. 38.000 indbyggere (parlament på 25 personer), kunne have noget af interesse for et land som Danmark med ca 150 gange flere indbyggere?
Hvis vi skulle have forholdsmæssigt lige så mange parlamentarikere så skulle vi have ca 150*25=3.750 folketingsmedlemmer. Det tror jeg de fleste vil betakke sig. De 179 vi har nu gør rigelig skade. Find dit yndlingsfolketingsmedlem her og spørg til hvordan det går med læseriet.
Et interessant træk ved Liechtenstein er at fyrsten har vetoret i forhold til folkeafstemninger, medmindre afstemningen handler om 1) mistillid til fyrsten (der skal så udpeges en anden af fyrstefamilien) eller 2) afskaffelse af monarkiet. Endvidere er der en udtalt autonomi således at de 11 regioner i princippet har ret til at forlade fyrstedømmet. Hver region har en størrelse på ca 400-6.000 indbyggere.
Artiklen her nævner en passant at fyrstens formue udgør ca $3.5 millarder (eller ca 22 milliarder DDK). Det svarer til hvad Danmark bruger – om året – på forsvaret (25 mia DKK i 2017, iflg Danmarks Statistik). Det fremgår ikke hvordan denne formue er akkumuleret gennem tiden. Fyrstehuset afholder udgifterne til driften af monarkiet af husets egne midler. I 2009 var udgifterne til det danske kongehus på 342 millioner DKK
Et statsoverhoved der anser staten for en serviceorganisation i ordets ægte betydning – altså at den reelt konkurrerer med andre leverandører af services og ikke blot er et monopol som man enten kan underkaste sig eller også må man emigrere – må anses for et fremskridt i menneskehedens historie.
Det ser ikke ud til at de politikere vi herhjemme får lov at ‘vælge’ imellem, anser sig selv for serviceleverandører.
[…] Der er ikke rigtig nogen af vores herskere der har tilkendegivet hvorvidt de har lært, eller blot læst, noget af den grund(ud)dannelse de blev forsynet med tilbage i september 2018. Så nu prøver jeg i stedet at lave et opslag på hver enkelt politikers fb-side som en venlig påmindelse. Du kan også minde din yndlingspolitiker om betydningen af overvejelser om, hvad de overhovedet skal blande sig i – ikke mindst nu hvor valget truer. […]
[…] Valget er ikke mellem kapitalisme og socialisme, men mellem kapitalisme og det kaos socialismen indebærer. Socialisme er gift – cyankalium – for samfundet, ikke en løsning. […]
[…] Ryan McMaken har en læseværdig artikel på mises.org. Den beskriver vanskelighederne med demokrati når antallet territoriet og antallet af mennesker i et ‘land’ vokser sig stort. Med udgangspunkt i det amerikanske eksperiment hvor et antal stater indgår i en føderation, kan diskussionen om hvordan kejseren på toppen af den føderale kransekage vælges ‘mest’ demokratisk. Direkte valg blandt alle indbyggere/undersåtter eller direkte valg blandt et antal personer valgt i hvert enkelt stat i føderationen? Han argumenterer for at der i så stort et land vil være grupper af mennesker med vidt forskellige værdier, interesser og ønsker om hvordan tilværelsen skal indrettes og en naturlig følge af dette, er at begrænse en central magts indflydelse over resten af området. En oplagt konsekvens heraf er retten til uafhængighed og en opdeling i mindre autonome enheder. Vanskelighederne for Storbritanien i forbindelse med eksekveringen af Brexit er et interessant fænomen i sig selv Schweiz fremhæves som et land der med en vis succes har fastholdt sammenhængskraften, måske som følge af den begrænsede magt placeret hos centralregeringen i forhold til de enkelte kantoner. Læs også her om demokratiet i Lichtenstein – Hans Adam er et bedre alternativ end både Løkke og Mette! […]
[…] – eller er vi mere ude efter en ordning hvor statens rolle er underordnet? Se f.eks til Hans-Adam som et (rigtigt) alternativ til Løkke eller […]
[…] forbindelsen mellem køber og sælger af den service der går under betegnelsen uddannelse. Hverken Mette eller Lars er i stand til at afgøre hvad andre skal lære – og heller ikke dette er en opgave for […]
[…] om hvornår noget delegeres til andre og hvornår nogle andre hersker over én. Vi foretrækker (nok flest) ikke at have herskere, men vi kan stadig kun uddelegere retten til noget vi selv har har ret til. […]
[…] for nogle år siden på analogi – beskrevet her af Gary Galles, der kaster lys over hvilken service borgerne ønsker regeringen skal yde […]
[…] egne. Men mennesker er ikke engle – og den magt politikere overgives tiltrækker nogle af de værste eksemplarer af menneskeheden. Ligegyldigt hvad eller hvem de stemmer på derovre, får de mere af […]
[…] ok at aflive et andet menneske er komplicerede spørgsmål. Statsministeren, hvad enten hen hedder Mette eller Løkke, har ikke det endelige svar på nogle af de spørgsmål og er ikke den der skal afgøre hvad der […]
[…] skal vi til det igen – høre og se på repræsentanter, ikke for folket, men for politikerbyrden, der er parate til at spendere en masse af andre folks ressourcer. Mette har med vanlig kådhed […]