Krig

Scott Horton om historien bag Rusland-Ukraine krigen.
Se talen på video – eller læs den her, på antiwar.com
Nedenfor et uddrag – det tager lidt tid at læse, men det er vel fair nok, eftersom historien ikke startede den 24. februar.

Endnu engang – man kan sagtens fordømme Putins militære overfald, men det er dovenskab at påstå at det er et udtryk for vanvid, eller ambition om verdensdominans.

Just last month, at the end of February 2022, an American researcher found in the British National Archives a formerly secret document, minutes of a meeting with the political directors of the foreign ministries of America, the UK, France and Germany, on March 6, 1991, in which German representative Jürgen Chrobog, says, “We made it clear in the two-plus-four negotiations that we would not expand NATO beyond the Elbe. We can therefore not offer NATO membership to Poland and the others.” As reported by the German paper Der Spiegel, U.S. Representative Raymond Seitz said: “We have made it clear to the Soviet Union — in two-plus-four talks and elsewhere — that we will not take advantage of the withdrawal of Soviet troops from Eastern Europe.”

Et af de mest påfaldende træk ved situationen er den ekstremt koordinerede og voldsomme reaktion – ikke mindst sammenlignet med reaktionen på de talrige overgreb begået andre steder, af andre aktører. Real-politik betyder at den der har magt, kan – og oftest rent faktisk ikke holder sig tilbage med hensyn til at – udøve tvang når en svagere part ikke gør, som den stærkere part vil. Den stærke har oftest ikke fantasi til at forestille sig, at situationen kan ændre sig, og at den svagere part på et tidspunkt ikke længere vil underkaste sig. Når den svagere part har våben til egenhændigt at lægge det meste af kloden øde, skylder man resten af menneskeheden at forsøge at forstå, hvordan den svagere part ser sin situation. Det vil øge sandsynligheden for et mindre katastrofalt resultat – selvom det ikke vil føre til fryd og gammen. Jeg tvivler på at den ‘totale økonomiske krigsførsel’ fra vestlige regeringer vil føre til hurtigere afslutning på konflikten og færre dødsfald. En konflikt der desværre kunne have været undgået – hvis man havde ønsket det.

Den dimension mangler i den hjemlige (mangel på) debat.

Til gengæld er der nu pludselig vilje til at bruge flere milliarder på ‘forsvaret’. SPørgsmålet er om ‘danske værdier’ skal ‘forsvares’ i Afghanistan, Iraq, Jugoslavien, eller man skal opbygge en anderledes defensiv ekspertise. ‘Vi’ skal ikke deltage i forsøg på at tvangsindføre dæmonkrati i andre lande – det må de selv rode med. Vi kan kunne foregå med et godt eksempel. Jeg nærer ingen illusion om at et statsoverhoved der er skolet i Sovietunionen har nogen som helst varme følelser for individets negative rettigheder – ligesom de fleste andre statsoverhoveder verden over. Godt at Mette ikke råder over de samme ressourcer som Vlad! En enkelt undtagelse der bekræfter reglen er Hans-Adam.

I stedet for at straffe 140 millioner russere for overgreb begået af Putin, 35 millioner canadiere for InJustin Trudeaus megalomane overgreb på egen civilbefolkning, eller 25 millioner nordkoreanere for Kims rædselsregime (fortsæt selv listen…), så lad dem selv løse det. Men lad os udvikle defensive færdigheder der kan ramme beslutningstagerne i organisationer der overfalder os, fremfor de stakler der bliver kommanderet afsted som kanonføde. Om det skal være snigmord, droneangreb eller hvad ved jeg må vise sig. At bruge penge på F-35 forekommer mig en dårlig ide, fremfor at etablere sofistikeret overvågning af grænser, troppebevægelser, og andre begivenheder der kunne indikere truende agression. De pågældende krigsførende beslutningstagere skal have egen krop på spil. Skin in the game!

Neutralitet betyder de-eskalering, mindre risiko for at konflikter breder sig og bliver altomfavnende. (Nej, Hitler vågnede ikke op en dag, og tænkte det er en god dag at overfalde mine naboer. Det var resultatet af tidligere historiske begivenheder. Se Ralph Raico)

Her er lidt flere links til at forstå at Vlad næppe er ‘vanvittig’ – det er lidt skuffende at høre folkene på Cepos følge det ‘narrativ’ – de har ellers gjort sig pænt bemærket ved kritisk forholden sig til de seneste to års corona-historie. Læs mere her:

https://original.antiwar.com/david_stockman/2022/03/02/the-eazy-peazy-ukrainian-alternative-partition

https://original.antiwar.com/david_stockman/2022/02/27/the-land-where-history-died/

https://original.antiwar.com/cook/2022/03/02/russia-ukraine-war-a-different-invasion-the-wests-same-madman-script

https://www.lewrockwell.com/2022/03/vasko-kohlmayer/madman-putin-the-globalists-misinformation-play/

https://mises.org/wire/gazing-fog-war-surrounding-ukraine

www.lewrockwell.com/2022/03/no_author/the-us-and-nato-have-never-been-sanctioned-for-starting-wars-why/

https://www.lewrockwell.com/2022/02/lew-rockwell/keep-us-out-of-war/

Og et partsindlæg fra Vlad:
https://www.lewrockwell.com/2022/03/no_author/vladimir-putin-empire-of-lies-speech-full-february-24-2022/

Krig er altid en dårlig løsning – som regel er det de forkerte mennesker der kommer galt afsted. Forebyggelse af krig, samhandel, respekt for at andre har absurde ideer med hensyn til hvordan de vil leve deres liv, dem om det sålænge de ikke vil tvinge deres ideer ned i halsen på en selv. Boycut og sanktioner rammer som regel også de forkerte mennesker, fremfor dem man (hævder man) vil straffe. Måske er tanken om en bevæbnet befolkning fremfor et stående militær ikke så tåbelig – kombineret med udvikling af metoder til at ramme individer fremfor kanonføde som et forsvar mod overgreb en bedre brug af ressourcer. Det kan være vi ønsker at bruge flere ressourcer på at udvikle denne kapacitet, end det der p.t. bliver (mis)brugt på deltagelse i internationale eventyr.

Vi afslutter med et uddrag fra Rothbards Statens Anatomi, kapitlet om hvordan Staten forholder sig til andre Stater, og overgangen fra begrænset krigsførsel til total krigsførsel – hvilket ikke kan ses som et fremskridt! Køb Statens Anatomi her i butikken – 37,50.

Den næsten fuldstændige adskillelse mellem private civile og Statens krigsførelse i det 18. århundredes Europa understreges af Nef:

Selv postudbringning blev ikke begrænset særligt længe i krigstid. Breve cirkulerede uden censur, med en frihed der vækker til forbløffelse hos en person fra det 20. århundrede. …Indbyggere fra to krigsførende nationer talte når de mødtes, og når de ikke kunne mødes udvekslede de breve, ikke som fjender, men som venner. Den moderne opfattelse eksisterede knapt…at indbyggere i et ‘fjendeland’, skulle være ansvarlige for deres herskeres krigeriske handlinger. Ej heller havde de krigsførende herskere nogen særlig interesse i at stoppe kommunikation med fjendens indbyggere. Den tidligere inkvisitoriske praksis med udspionering i forbindelse med dyrkelse af religion og tro, var ved at forsvinde, og ingen tilsvarende inkvisition i forbindelse med politisk eller økonomisk kommunikation blev overvejet. Pas blev oprindeligt indført for at sikre sikker passage i krigstid. I det meste af det 18. århundrede faldt det ikke europæerne ind at opgive deres rejser i et andet land, selvom deres eget land førte krig imod det.

Og eftersom handel i stigende grad blev anerkendt som fordelagtig for begge parter, blev det 18. århundredes krigsførelse modsvaret af en betydelig grad af “handel med fjenden”.

Vi behøver ikke her uddybe omfanget af Statens brud på civiliseret krigsførelse i dette århundrede. I den moderne æra, hvor total krig kombineret med teknologi der muliggør total destruktion, forekommer selve ideen om en krig begrænset til Statens apparati [slæng af lejesvende og bureaukrater, red.] som sær og mere anakronistisk end den originale amerikanske forfatning.