Udgivet i 3 kommentarer

‘Klimakrise’ – kritisabel katastrofisme

Jens Olaf Pepke Pedersen har et læseværdigt indlæg på kontrast:

Medieskabt klimakrise
Ordet ”klimakrise” kommer ikke fra videnskaben, for det optræder kun en enkelt gang i den seneste og næsten 4.000 sider lange rapport fra FN’s Klimapanel fra august sidste år. Og ordet bliver kun brugt i forbindelse med en gennemgang af mediernes omtale af klimaændringer, hvor klimapanelet konstaterer, at ”nogle medier” ikke længere bruger neutrale termer som ”klimaændringer” eller ”global opvarmning”, men i stedet benytter udtryk som ”klimakrise” og ”klimanødsituation”. Panelet konstaterer derfor lidt tørt, at de ”specifikke karakteristika ved mediedækningen spiller en stor rolle for klimaforståelsen og -opfattelsen, herunder hvordan IPCC-vurderinger modtages af offentligheden”.

Det havde faktisk været mere korrekt, hvis klimapanelet havde skrevet, at mediedækningen spiller en stor rolle for klimamisforståelsen, for ”klimakrisen” er medieskabt og ikke menneskeskabt.

To menneskefjendske religioner er på spil og gør livet surt og frygtsommeligt. Der er andre ting vi hellere burde få ‘vores’ unge (såvel som de midaldrende og resten…) til at bekymre sig om. Som for eksempel forstå at rigdom og velstand ikke opstår som lommeuld og blot skal fordeles ‘retfærdigt’, men derimod skabes og vedligeholdes. Fjerner man eller forringer vilkårene for at dette sker, tærer vi på den rigdom der tidligere er skabt og står en dag fattigere og med dårligere muligheder for at gøre en positiv forskel for os selv og vore medmennesker. Når staten beslaglægger en enorm andel af samfundets ressourcer betyder det at vi går glip af alt det, vi kunne have skabt i stedet og som ikke ser dagens lys – vi må nøjes med det puhlitikerne har fantasi til at subsidiere. Med tilhørende tab til bureaukrati.

Henry Hazlitt beskrev i Economics in One Lesson hvordan den korrekte måde at anskue et økonomisk problem tager både det sete og det usete i betragtning, og følger konsekvenserne over længere tid for alle grupper. Læs de to første kapitler her på dansk – og der findes nu også en dansk oversættelse fra Paludan. Den engelske tekst kan findes her. Forlægget for lektionen er Bastiats kapitel om det knuste vindue i Det man ser og det man ikke ser (på fransk). Samme Bastiat som beskrev konsekvensen når loven perverteres og misbruges til at skaffe sig kontrol over andres ressourcer i stedet for at beskytte dem. Find Loven her i butikken for 37,50!

3 tanker om “‘Klimakrise’ – kritisabel katastrofisme

  1. […] fra Tu Ne Cede Malis gjorde mig opmærksom på Jens Olaf Pepke Pedersens indlæg på […]

  2. […] er klimarealisterne et eksempel til efterfølgelse. Konference i folketinget her, ny bog her, Jens Olav Plepke her, Svensmark […]

  3. […] er den rigtige krise – i modsætning til ændringer i klimaet. Ordet krise har mistet sin betydning i […]

Skriv et svar