There are no solutions, only trade-offs
Thomas Sowell
Med andre ord, vi lever i en verden der ikke er perfekt, befolket af mennesker – ikke engle.
Christian Bjørnskov hører ikke til de naive; han påpeger utrætteligt de umoralske beslutninger politikere træffer og gør opmærksom på, at udkommet oftest er i modstrid med de påståede hensigter. Derfor kan det undre lidt, at han beskriver et ‘paradoks’, med hensyn til at ‘…langt de fleste ‘miljøkæmpere’ bekæmper moderne økonomisk udvikling og borgernes økonomiske frihed.’
Præmissen her er, at samme miljøforkæmpere faktisk kæmper for miljøet – en præmis der næppe er sand, for de samme forkæmpere er modstandere af tiltag, der kunne mindske miljøpåvirkningen, som for eksempel atomkraft eller afbrænding af gas som alternativ til kul. Bjørnskov viser, hvilket stemmer overens med sund fornuft, at jo rigere folk er, desto mere kerer de sig om deres omgivelser, og søger at begrænse forurening. Lægger man dertil respekt for, og håndhævelse af, privat ejendomsret (nødvendige forudsætninger for fremskridt og velstand) – du kan ikke svine på anden mands ejendom, uden at han kan komme efter dig økonomisk – kan den påviste association ikke undre, se figuren nedenfor. Se også Rothbard om forurening i et frit samfund – og også her en lidt kortere fremstilling af regeringers manglende evne til at begrænse forurening.
Miljøforkæmperen må have et andet formål – og dette handler nok mere om kontrol og fejlopfattelsen af jorden som et skrøbeligt system, der skal beskyttes mod menneskelig aktivitet, fremfor en ramme om livet, med talløse trusler, farer og forhindringer i hvilken mennesket, i sin hitte-på-somhed, forsøger at vriste en tålelig, ja endda behagelig, tilværelse ud af ‘naturen’. Den tålelige eller behagelige tilværelse kræver store mængder billig, pålidelig energi over en lang tidshorisont – det er netop det modsatte der desværre propaganderes for – ESG, Exceptionally Stupid Governance eller Energy Security Gone.
Denne kontrast – menneskelig trivsel overfor en forestilling om kloden som et skrøbeligt system, der skal beskyttes mod mennesket – ser ud til at være drivkraften bag megen klimatosseri.
Ganske få profiterer voldsomt på denne fejltagelse på bekostning af mange andre og uden at de tiltag klimatosserne anbefaler og gennemtrumfer, har nogen som helst effekt på klima eller miljø. Enorme ressourcer er spildt de sidste mange år, på støtte til vejrafhængige, upålidelige energikilder. Ressourcer der kunne have været brugt bedre til at løse andre af de talløse problemer mennesker står overfor.
Eksempler på vildledende diskussion i forbindelse med fossil energi:
Tilbage til Bjørnskov, der rimeligvis begræder det enøjede fokus på CO2 og andre ‘drivhusgasser’ samt de politiske ‘redskaber’ (tvang) til – forgæves – at forsøge at begrænse udledningerne – på bekostning af andre, langt alvorligere problemer. CO2 ER et misforstået ‘problem’.
De blå cirkler er ‘demokratier’ og de røde ‘autokratier’ – se nærmere forklaring på linket under figuren.
