Tænk engang hvor meget energi der skal produceres for at opretholde en civiliseret, behagelig tilværelse. Produceres i betydningen være tilgængelig 24/7/365 i form af varme, vand i haner (både koldt og varmt) lys, strøm i kontakter, køleskabe, ovne, butikker med fødevarer, tøj, sko, vaskemaskiner, batteridrevne cykler, benzin/diesel, brændstof til flyveture, kuvøser og talløse andre fornødenheder der gør livet mere sikkert, tåleligt, behageligt, underholdende og frigør tid til andre aktiviteter.
Danskeren bruger ca. 32.000 kWh pr næse pr år; 8 gange så meget som afrikaneren, 1/3 af nordmandens forbrug…
Hvad enten vi vil det eller ej, så er der en frygtelig masse mennesker der vil have brug for at øge deres energiforbrug dramatisk, hvis de vil forbedre tilværelsen. Vi taler ikke her om en solcelle der kan oplade 1 mobiltelefon, men masser af energi. Energi, som skal komme et sted fra.
Hvor kommer den fra nu?
Vi har brug for enorme mængder af stabil energi, så billigt som muligt, så verdens dårligst stillede kan nærme sig os. Ikke omvendt! Et system der bliver mere og mere ustabilt på grund af stigende andel af vejrafhængige energikilder fører ikke til mere velstand. Når vi byder prisen op på materialer til at understøtte den ‘grønne’ nedsmeltning bliver det endnu sværere for de fattigste – til gengæld bliver vi ringere stillet her. Det er det modsatte af en win-win situation.
I denne situation har vi så et folketing der glimrer ved den ene skævert efter den anden – også inden for energi-politik.