Måske lykkes det en dag at få konverteret de gode folk i CEPOS til anarkisme. Bjørnskov tager i hvert fald igen et fornuftig skridt i den rigtige retning (den væk fra statstilbedelse) når han påpeger at vigtige opgaver, så som uddannelse, forsvar, håndhævelse af private kontrakter og andre vigtige ting, tidligere har været organiseret privat, men efterhånden er blevet udsat for en fjendtlig overtagelse af staten. I modsætning til manges forventning (efter årtier i institutioner drevet og domineret af staten) om at den slags positive eksternaliteter kun kan tilskrives staten, minder Bjørnskov om de faktiske forhold.
Her er det på sin plads at gøre opmærksom på, at staten ødelægger alt den lægger sin hånd på. Sande gratis goder findes faktisk, men i den private sfære – se mere i Guido Hülsmanns værk der tager emnet under grundig behandling.
Når ‘evidensen’ peger på at ældre stater også har de ‘bedste ‘institutioner presser spørgsmålet om hønen og ægget sig på. Er langlivede statskonstruktioner baseret på statslig intervention eller på frivillige handlinger – i sidste tilfælde bliver den akkumulerede rigdom ‘overtaget’ af staten, for vores alle sammens bedste, naturligvis.
Når man tager i betragtning hvad der sker, igen og igen, når politikere foretager indgreb – og det gør de altid for at tilgodese en vælgergruppe på bekostning af en anden – nemlig at indgrebet fører til uforudsete og/eller utilsigtede afledte effekter, der så må give påskud for atter andre indgreb, så er det svært at opretholde forestillingen om at dette blot skyldes uvidenhed. Mønsteret bliver tydligere og tydeligere og blev beskrevet udførligt af Mises i Bureaucracy fra 1944.
Vejen til socialisme er brolagt med indgreb begået i (tilsyneladende) god mening, der er ingen middelvej.
Mange kan enes om at staten har vokset sig for stor; at den måske skulle begrænses til at beskytte privat ejendom og håndhæve kontrakter. Hvis vi kunne bevæge os et syvmile-skridt eller to i den retning, ville det også komme de mindst rige blandt os til gode. Et rigere samfund er renere og der er mindre anledning til konflikter end i et fattigere. Samarbejde mellem mennesker der slet ikke kender hinanden har ført til enorme forbedringer af levestandarden – læs gerne med dine børn eller børnebørn hvordan i Den Mirakuløse Blyant:
Dernæst kan vi tage fat på at få udsat konfliktløsning og håndhævelse af loven for konkurrence og reduceret mængden af lovskrald. Sæt i værk!