Udgivet i Skriv en kommentar

Dobbelt skævert i egen juice

De gode folk i CEPOS skal roses for mange nødvendige indspark. Derfor er det dobbelt ærgerligt når man fremturer i fejltagelserne på to af de allervigtigste områder: Udenrigspolitik og CO2-afgifter.

Vi taler om EU – og gakkede afgifter i almindelighed. Som led i den almindelige Trump-bashing (der er mange gode grunde til at kritisere den kommende præsidents økonomiske politik) nævnes diverse told og afgifter der pålægges ved import fra tredjelande. Det nævnes korrekt at EU jo netop er karakteriseret ved at være en… told-union, rettet mod ‘de andre’ og at vi derfor også her fremstår dobbeltmoralske når vi kritiserer ‘vennerne’ på den anden side af atlanten. Men så nævnes Gud hjælpe mig udenrigspolitikken som et eksempel hvor europæerne kunne lære noget af de amerikanske staters fælles udenrigspolitik!! Den udenrigspolitik som de sidste årtier har ført til talløse ofre for talløse krige, ført uden mandat fra kongressen og som takket være den føderale alfonsbank har blæst statsgælden op på et afsindigt niveau. Til trods for at nærmest samtlige præsidenter i nyere tid under valgkampen har lovet mindre krig, har de, som typisk for politikere, ikke levet op til de gode løfter, men kun indfriet de værste. Lige gyldigt hvem de har stemt på derovre, har de fået John McCain (ht Tom Woods). Hvilken tragedie. Jeg er enig med vikaren fra helvede i, at vi skal lære af den amerikanske politik. Men den er et eksempel på, hvordan man ikke skal opføre sig.

Well, folks, sad to say they lied us into war. 

World War I, World War II, Korea, Vietnam, Iraq War I, Serbia, Afghanistan, Iraq War II, Libya, Syria, Yemen. All of them. 

https://scotthorton.org/interviews/5-30-24-daniel-davis-things-are-getting-worse-in-ukraine/

Lad mig (igen) foreslå at CEPOS søger information for eksempel via Douglas Macgregor, Jeffrey SachsJohn Mearsheimer eller bedre endnu Scott Horton (bestil bogen her: https://scotthorton.org/product/provoked/.

Hvad angår CO2-afgifter, så nævnes det en passant, som om det er et faktum på linie med at solen står op i øst, at en afgift på CO2 er noget ‘vi gerne vil have’ pga… eksternaliteter. Læs om Pigou-skat på CO2 her – hvorfor det er umoralsk at beskatte CO2. Det lader til at CEPOS-folkene har annammet antagelsen om, at CO2 er roden til klima-katastrofen (selvom, ret skal være ret, de anerkender at der rent faktisk ikke ER en klimakatastrofe). Det er der imidlertid ordentlige folk der, efter at have fordybet sig videnskaben – ikke i IPCC’s opsummering for ‘beslutningstagere’ (a.k.a. Politikerbyrden), lodret afviser.

Lad mig (igen) foreslå at CEPOS søger information for eksempel via Steve Koonin, Clintel.org, co2caolition.org, se dokumentaren climate the movie eller hos Alex Epstein (bestil bøgerne her: Fossil Future and The Moral Case for Fossil Fuels)

Begge alvorlige problemstillinger, konstante krige og konstant klimalarmisme, er karakteriseret ved, at det giver onde kræfter – regeringer – påskud for at holde befolkningerne i et, kærligt, naturligvis, kvælertag for at ‘håndtere’ kriserne. Håndtere betyder forlænge i det uendelige, netop fordi det retfærdiggør magtudøvelsen og plyndringen.

Jeg er sikker på at adskillige af CEPOS folkene er bekendt med Murray Rothbard. Man kan passende (gen)læse Statens Anatomi for en opfrisker med hensyn til denne institutions alvorlige begrænsninger.

Sidste uges dobbeltskævert går til panelet selv.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrig bør regeringen gå af.

Skriv et svar