Men hvor kommer energien fra, den som har gjort planeten til et langt bedre sted for flere mennesker end nogensinde før (hvis man ellers bryder sig om dét)?
Der er imidlertid stadig ganske mange mennesker der ikke har adgang til billig energi, og som næppe lader sig nøje med en solcelle til at oplade mobiltelefonen. De har brug for stabil, pålidelig, adgang til billig energi og masser af den. Det vil de få fra den billigst mulige, pålidelige energikilde. Kul, olie og gas. Atomkraft er det eneste mulige alternativ – men de kommende år er der brug for mere fossil energi. Hvis målet er menneskelig trivsel.
Vi andre har brug for stabil, pålidelig og billig energi for at kunne opretholde vores levestandard og være rige nok til at have tid til at spekulere over hvordan vi bedre kan beskytte vores omgivelser – for eksempel ved at producere energi på den mest effektive måde, så land og vandarealer kan friholdes til andre aktiviteter. Både rekreative og produktive aktiviter, samt andre dyrearter levnes mere plads ved brug af atomkraft fremfor vind eller sol.
Mener man at ethvert menneskeligt indgreb i klodens status quo (som ikke er en stationær tilstand) er en blasfemisk vederstyggelighed er situationen naturligvis en anden. Det synspunkt bør man så stå ved og gå forrest med reduktion, voldsom reduktion, af egen materiel levestandard. Men som regel er det, der forlanges at andres levestandard sænkes – eller forbliver elendig.
Californien er nu leverandør af CO2 til atmosfæren, på trods af de meget store skovområder i staten.
Måske ikke den bedste måde at løse CO2 manglen i atmosfæren på, eftersom nytten af afbrændingen er begrænset. For koncentration- og temperaturændringer i et geologisk perspektiv – se mere her.
Religion kan være en støtte og en hjælp, et moralsk holdepunkt i tilværelsen for mange mennesker. Det er næppe tilfældigt at normer som ikke at slå andre mennesker ihjel, bestjæle dem eller lyve overfor dem går igen. For nogle religioner gælder buddene for alle, mens andre ikke er så strikse hvis blot det går ud over de ‘andre’. Mange overgreb er også gennem tiden begået med henvisning til den rigtige eller forkerte religion.
De for tiden fremherskende og særdeles menneskefjendske religioner er tilbedelsen af Staten og Klimatismen. Det er især de kedelige træk som dogmatisme, fjendskab overfor vantro og en – religiøs – tro på at man har ret. Så meget ret, at brug af vold og trusler om vold overfor mennesker der ikke deler religionen retfærdiggøres.
Når de to religioner så kombineres og Statens voldsmonopol spændes for klimatismen er der lagt i kakkelovnen (no pun intended) til overgreb. Ingen burde være i tvivl om at klimaet ændrer sig, har gjort det i milliarder af år og vil fortsætte med at gøre det indtil jordens undergang. Spørgsmålet er hvad ‘vi’ kan – og skal – gøre ved det. Som for at fremhæve den religiøse analogi benævnes fn’s 6. klimarapport flere steder som ‘klima-bibelen’ – med andre ord her er dogmer der ikke kan stilles spørgsmål ved og det gør ikke noget at indholdet af sammendraget intet har at gøre med de faktiske forhold. Frafaldne og uenige forfølges og ties ihjel.
Mennesker påvirker omgivelserne for at bedre deres levestandard. En helt nødvendig forudsætning for at opnå og fastholde den levestandard vi har i vores del af verdenen, er adgang til rigelige mængder af energi. Masser af energi. Masser af pålidelig energi. Adskillige milliarder mennesker overlever i dyb energifattigdom, og for at forbedre deres vilkår er enorme mængder af energi nødvendig. Billig og fremfor alt pålidelig energi. Pålidelig i betydningen tilgængelig hele tiden 24/7/365.
Der er nogle der mener at mennesket blot er en skamplet på moder jord, som er uperfekt indtil mennesket er væk (eller i hvert fald antallet voldsomt reduceret). Sjovt nok tilbyder de ikke selv at gå forrest. Hvis man har den anti-humane indstilling er det måske nemmere at forstå hadet, for hadefuldt forekommer det, til enhver menneskelig påvirkning af omgivelserne. Det handler så ikke om at forbedre verden for mennesker, men om at begrænse menneskelig aktivitet. Intet acceptabelt niveau for forurening eller ændring i omgivelserne findes og løsninger på energihungrende aktiviteter, som atomkraft, afvises, til trods for at dette med eksisterende teknologi er eneste realistiske alternativ til afbrænding af kulbrinte. Sol og vind er upålidelige energikilder, der har sin berettigelse i visse specielle situationer, men er helt utilstrækkelige til at understøtte et højt udviklet civiliseret samfund som meget få af os reelt ønsker at give afkald på. Tværtimod – når andelen af energiforsyningen fra upålidelige kilder stiger, takket være tvangsoverførsler (subsidier), bliver omkostningerne højere på de billigere, pålidelige kilder og der fjernes ressourcer der kunne bruges til at finde på nye og bedre løsninger.
Når mennesker bliver rige nok til at bekymre sig om andet end simpel overlevelse så kommer rene, pæne, mangfoldige omgivelser for en selv og efterfølgende generationer til at fylde meget mere.
De fattigste iblandt os kommer til at være afhængige af kulbrinte i mange år endnu og har naturligvis ingen intentioner om at lade sig spise af med inferiør energiproduktion – det overlever de ikke. Heldigvis tyder data ikke på at det vil medføre uhåndterbare problemer for os alle sammen. Men vi får brug for masser af billig, pålidelig energi til beskytte os selv og vores omgivelser mod de forandringer kloden undergår med eller uden menneskelig aktivitet.
Selvoptagede, eftertænksomme, naive, kortsigtede, ussel musiksmag og værre tøjsmag, overmodige og dumdristige er adjektiver der alle dage har været brugt om ungdommen. (Undtagen selvfølgelig en selv.) Det sidste års tid kan man tilføje skræmte, frygtsomme, autoritetstro, ukritiske og parate til at acceptere uhyrlige indgreb i deres personlige frihed fra inkompetente og magtgrådige politikere og embedsmænd af alle køn. Det er nu ikke kun ungdommen der lod den misere udspille sig. En grov generalisering naturligvis – og som Tom Lehrer sagde, jeg hader folk der ikke elsker deres medmennesker.
Men hvor kommer håbet så fra? I Schweiz har der igen været en folkeafstemning, og selvom stemmeri i almindelighed er stærkt overvurderet, så giver det alligevel anledning til et lille håb. Det man stemte om, var nemlig en lov der under betegnelsen klima-beskyttelse havde tre komponenter der hver for sig var til afstemning. CO2 begrænsning (skat), pesticider (forbud) og drikkevand (kun subsidier(!) landbrug der ikke bruger pesticid). Alle tre dele blev afvist, noget mere snævert end andet, men blandt aldersgruppen 18-34 var der 60-70% nej-stemmer. En gryende erkendelse af at de færreste er parat til at ofre levestandard på klima-alarmismens alter er måske på vej.
Et andet spørgsmål er så om CO2-bekymringen er stærkt overdrevet – og de temperaturændringer der er observeret i højere grad skyldes andre mekanismer. Det betyder at en hel klima-lobby-industris levebrød kan udfordres og det går ikke stille af. Lyt til Martin Ågerups interview med Henrik Svensmark her og glem ikke at politikere står i kø for at svinge den nye kølle der hedder nedlukning, hvad enten påskuddet er delta-, epsilonvarianter eller ‘klima’.
Energi er grundlaget for den fantastiske levestandard vi har i vores del af verdenen – ønsket om rene, pæne, ikke-sundhedsskadelige omgivelser bliver stærkere og stærkere desto rigere man er. Derfor kan det ikke undre at andre steder i verdenen er fokus i højere grad på andre aspekter af tilværelsen og derfor giver det absolut ingen mening at bruge enorme ressourcer på ineffektive energikilder hvis det erklærede formål – at mindske påvirkningen fra CO2 står til troende. Men ofte handler det mere om at signalere dydighed (hej North Face). Når vi lægger ekstra skat på energi betyder det at alt andet bliver dyrere og vi bliver dermed ringere stillet og dårligere i stand til at bruge ressourcer på at finde bedre måder at forbedre tilværelsen på – herunder begrænse uønsket påvirkning af omgivelserne fra den aktivitet der fører til menneskelig trivsel.
Mennesker lever og overlever ved at ændre omgivelserne i et omfang intet andet levende vi kender til, formår. Hvis menneskers trivsel anses for et mål og et gode, kan man ikke undlade at acceptere ændringer i omgivelserne – vi bygger huse, byer, kloakering, varme- og kulderegulerende systemer og meget mere for at beskytte os mod et barskt miljø. Altsammen aktivitet der er afhængig af energi – jo mere des bedre. Heldigvis er klimarelaterede dødsfald faldet markant de sidste hundrede år, takket være energi, primært fra fossile brændstoffer. De der anser mennesker for en parasit på jorden der er ‘bedst’ hvis den er fri for enhver ændring der skyldes mennesker er nogle vi andre bør holde godt øje med og beskytte os imod.
Det ophøjede organ, som kun har neutral folkeoplysning for øje og som ved at politisk bias er noget andre lider af, bruger ordet ‘mod’ om regeringens indsats for den onde virus. For at føje spot til skade anråber organet om mere af samme mod af hensyn til klimaet! (Ifølge overskriften.)
I disse dage hvor kulden og blæsten (forudsigeligt) har haft godt fat turde det være åbenlyst at ‘vi’ har brug for pålidelig energi – og masser af den. Ikke bare til produktionsvirksomhed, opvarmning af bygninger hvor folk skal arbejde – når ikke de har stuearrest – men til at holde os i live. Naturen er et fjendtligt miljø og medmindre man holder sig til et smalt bælte på kloden kræver det opfindsomhed, arbejde og masser af energi at have en tålelig tilværelse. For ikke at tale om en behagelig tilværelse eller ligefrem en luksuriøs.
Hvis vi ønsker at folk kan bruge tid på at læse, skrive, optræde for og med hinanden, og meget mere der går under betegnelsen kultur og civilisation, så skal de bruge mindre tid og kræfter på at beskytte sig mod elementerne, få tøj på kroppen og mad på bordet og – allervigtigst – have en rimelig formodning om at deres ejendom forbliver deres ejendom indtil de frivilligt giver afkald på noget af den for at opnå noget fra nogle andre.
En af de vigtigste forudsætninger for denne tilværelse er energi – masser af den, så billigt som muligt og især pålidelig energi. Fossilt brændsel og atomkraft opfylder dette. Jo billigere energien er, desto flere ressourcer kan vi bruge på andre ting, herunder sørge for at miljøet omkring os er så behageligt og frit for forurening som muligt.
Upålidelige energikilder som sol og vind kan anvendes når pålidelighed er mindre vigtig og man accepterer det enorme pladsforbrug, for ikke at tale om problemer med forurening ved fremstilling og bortskaffelse af udtjent udstyr. Og hvis man ikke har bedre ting at bruge ressourcerne på – for man er stadig nødt til at have et system der kan levere masser af pålidelig energi, døgnet rundt, året rundt. Også til transport – både af de fødevarer og andre varer du vælger imellem i forretningerne, og til privat persontransport. Hvis vi alle skal have en elbil skal der ske noget andet end politikeres indgriben i markedets allokering af ressourcer. Alene Tesla – hvis deres mål om 20 millioner biler om året skal nås – skal bruge 165% af verdens årlige lithium produktion. Næppe sandsynligt at det sker.
Ser man menneskeheden som en vederstyggelighed på en klode der helst skulle være uberørt af menneskehånd så er klimaalarmister og tilbedere af staten som en religion det rette selskab. En anden og mere human tilgang er at vi er en del af naturen, og udmærker os ved at vi er i stand til at skabe ressourcer, ikke bare forbruge dem. Hvilket stigningen i antallet af mennesker der har en langt bedre tilværelse end den fattigdom på subsistensniveau langt de fleste af vore forfædre levede under, bærer vidnesbyrd om.
For et mere nuanceret syn på brugen af fossilt brændsel se denne video med Alex Epstein.
For FAQs om CO2 – se denne liste hos co2coalition.org
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
