Beredvillig spenderen af andres blod og mønt

På punditokraterne lader det til at man i almindelighed har slugt historien om at Rusland som led i Putins planer om genrejsning af imperiet kastede sig over et sagesløst ukraine, som en første dominobrik. Westy nævner korrekt, det, også efter min mening uimodsigeligt forkastelige, i Putin-regimets overfald på naboen, men negligerer Zelensky-regimets handlinger de forgående år, ægget af Biden-Trump-Obama-Bush-Clinton-regimet og deres medløbere – hent Tom Woods ebog om dine fb-venner og Ukraine-krigen (koster din e-mail-adresse).

Putin-regimets reaktion kan ikke retfærdiggøres, men kan forstås hvis man forsøger at se sagen fra russernes side. Ligegyldigt hvad vi mener om det rimelige i det, gælder det, også for en falleret supermagt som Rusland, at de mener at have en indflydelsessfære ud over egne grænser hvor de håndhæver deres magt. Den sørgelige tingenes tilstand må man forholde sig til. At man undlader at nævne de mange overgreb på andre lande som Nato og usa har på (den manglende) samvittighed og næsten (kun næsten) giver indtryk at at grænsekonflikten imellem Rusland og ukraine startede i 2022 trækker ned.

Putin-regimets overgreb på et andet korrupt regime er et forkasteligt faktum. Men det følger ikke deraf at ‘vi’ står med en kamp for ‘demokratiet’ – som i øvrigt er stærkt, stærkt opreklameret som institution. Ukraine er ikke et mønster-‘demokrati’ som uforvarende er blevet overfaldet af en bølle, mens man passede sine egne sager.

Derfor følger det heller ikke at Frederiksen-regimet, eller andre regimer for den sags skyld, bør sende tvangsinddrevne midler til et dybt korrupt regime. Man kan sagtens mene at man vil forsvare den ene part mod en anden part, men så bør det ske med eget blod og egen mønt. (Der anmodes om frivillige bidrag på punditokraternes hjemmeside og det kan man ikke være imod, men man kan være uenig.)

Sammenligningen med situationen da Nationalsocialisterne (det er det forkortelsen ‘nazist’ står for) og anråbelsen af Befrielsen 5. maj grænser til det uvederhæftige. Soviet-regimet var mindst ligeså afskyeligt som national-socialist-regimet og har, sammen med andre kommunistiske ‘eksperimenter’, endnu værre folkedrab på (den manglende) samvittighed. Putin-regimet er fælt, men dén sammenligning er ude af proportioner.

En stats evne til at føre krig afhænger af hvor mange ressourcer den kan råde over. Putin-regimet lider af plan-økonomi og har ikke økonomiske muskler til at besætte hele Vesteuropa, selv hvis planen var at alle fra Atlanterhavet til Stillehavet og Nordpolen til Middelhavet skulle være russiske undersåtter. I øvrigt er der en påfaldende diskrepans imellem påstandene om russernes uduelighed og truslen mod omgivelserne – begge dele kan ikke være sandt.

Det er selvfølgeligt umuligt at læse andre folks tanker og motiver, og Westys vurdering kan være rigtig. Det forbliver dog en vurdering, og hvis man er uenig, og for eksempel ikke deler overbevisningen om, at Ukraine blot er den første dominobrik i Putins drømme om verdensherredømme; og hvis man mener at fortsætte med at kaste (andres!) blod og ressourcer ind i den kamp er moralsk forkasteligt og et tragisk spild af liv og destruktion af værdi, OG indebærer en risiko for eskalering fra Nato proxy-krig til rigtig verdenskrig – så bør man ikke kunne tvinges til at bidrage til elendigheden under dække af ‘demokrati’. Frederiksen-regimet må skaffe midler til at fremme kommende Nato-karrierer via frivillige bidrag. Og det gælder ikke kun katastrofer som krig, men også alle de andre overgreb der begås med henvisning til demokrati (vi har stemt om din ejendom – du tabte).

Der er alvorlige økonomiske interesser og tilskyndelser til at holde krigstrommerne i gang, og vi VED at statens lakajer lyver og ikke har ‘folkets’ interesse som deres højeste prioritet. Den viden kan vi takke en række ‘leaks’ for.

Staten – hverken din ‘egen’ eller naboens – er ikke din ven. Læs Rothbards dissektion af dens anatomi her.

I øvrigt bør regeringen gå af.