Måned: maj 2019

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Spædbarnemord? Eller ‘bare’ ‘sen’ abort…

Guvernøren i Virginia var tidligere i år på banen med et ret aggressivt forslag vedrørende legalisering af ‘sene’ aborter. Sene som ikke bare i tredie trimester, men som i efter fødselen! At det ikke har fået større mediedækning er helt ubegribeligt. Hans pinlige udklædninger 3-4 årtier tilbage i tiden kan føre til krav om hans afgang, men drab på spædbørn er bare another day at the office. Den er helt gal med kulturen derovre.

https://www.louderwithcrowder.com/pure-evil-virginia-governor-endorses-infanticide-straight-up-murder/

https://www.americanthinker.com/articles/2019/02/virginia_governor_northams_samba.html

‘Sjovt’ som debatten om dette evne blusser op og deler vandene. Det vanskelige spørgsmål er hvornår et potentielt menneske har rettigheder der bør beskyttes. Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig at man kunne ‘abortere’ efter fødslen, men man bliver stadig overrasket. I den modsatte ende af en (potentiel) graviditet er det efter min mening oplagt at en kvinde (eller en mand) kan vælge at forhindre et æg i at blive befrugtet (barriere model). Kvinden kan også vælge at forhindre implantation i livmoderen af det befrugtede æg (hormonpåvirkning). Det er mindre oplagt når det drejer sig om at ‘fjerne’ et foster i senere udviklingsstadier. Har 4 celler nogen rettigheder? Nah. Ikke rigtig. 8? Heller ikke. Men når der kan detekteres hjerteslag eller hjerneaktivitet? Så nærmer vi os…

Hvis du i et beruset øjeblik inviterer en anden person op i dit privatfly (en situation der ofte forekommer; ) og derefter, i luften, finder ud af at den person egentlig er ganske træls og i hvert fald forstyrrende, og du ikke rigtig gider vedkommende, så har du ikke ret til at stritte vedkommende ud af døren eller undlade at fodre ham/hende. Du hænger på den indtil flyet er landet og vedkommende kan gå fra borde og blive overladt til sine egne ressourcer. En tilsvarende ret burde man nok tilskrive et foster.

Hvad så med de ulykkelige situationer hvor en graviditet er en følge af voldtægt? Umiddelbart burde det være muligt at monitorere tilstanden/forhindre implantation og/eller provokere abort inden for meget kort tid efter graviditet er påvist. Det forekommer ikke rimeligt at man 3 måneder senere finder ud af at en uønsket graviditet var en konsekvens af voldtægt. Klart at der kan være særlige, groteske tilfælde, hvor undtagelser må overvejes.

Synspunkterne ‘alt (menneske)liv er helligt’ og ‘enhver kvinde har ret til at gøre en ende på et andet liv der vokser i hende’ kan vanskeligt forliges. Derfor forekommer et dekret, som i USA, der skal omfatte over 300 millioner mennesker, som en rigtig skidt løsning. Det bør overlades til et mere lokalt niveau og folk skal have mulighed for at dele sig i overensstemmelse med deres synspunkter på dette følsomme område og bo blandt ligesindede.

Læs også punditokraternes blog forleden og en tidligere post her om afstemningen i Irland sidste år.

Jeg tvivler dog på at særligt mange går ind for den ekstreme lovgivning som guvernøren i Virginia – eller i staten New York – eller Vermont!

Spørgsmålet om hvem der skal tage sig af uønskede børn (frivilligt) og foranstaltninger der skal forhindre at den situation opstår så hyppigt gemmer vi til en anden gang…

Udgivet i af — 1 kommentar

Moralsk opførsel – valg

Tom Woods episode 1399 handler om en ny bog (af Dan Moller) der lyder til at komme godt fra start. Den åbner med et eksempel som illustrerer det umoralske i at kræve – under trusler om vold og tvang – at andre folk afgiver ressourcer til hvad der nu måtte være dagens nødlidende. Bemærk at dette ikke er et argument mod at hjælpe folk i nød – kun at dette nødvendigvis må foregå uden trusler for at være en god gerning. Det er nævnt før her på stedet.

Fra indledningen af bogen (oversat fra Tom Woods episode 1399):

Forestil dig at indkalde til borgermøde på rådhuset og give følgende tale. Mine kære medborgere, jeg ved de fleste af os ikke kender hinanden, men jeg er fornylig blevet ramt af uheld,, ganske uforskyldt. Jeg har næsten ingen opsparing og heller ikke venner eller familie der kan hjælpe. Som I ved har jeg tidligere, som privat borger, bedt om hjælp i form af velgørenhed, men desværre har dette ikke været tilstrækkeligt. Derfor står jeg nu her og fastholder at I, ja, du Emma og du John, retfærdigvis skylder mig hjælp; det er en grov overtrædelse hvis I ikke arbejder flere timer, om nødvendigt tager kortere ferier, bor i mindre huse og sender jeres børn i dårligere skoler for at hjælpe mig. Undlader I at gøre det, er det intet mindre end en uretfærdighed, på samme måde som hvis I undlod at betale jeres gæld. Det, at kalde denne uretfærdighed for dens rette navn, betyder at I ikke bare skal opfylde jeres forpligtelse og arbejde på mine vegne, men også hjælpe mig med at tvinge andre til at gøre det samme. Det er ligegyldigt hvis disse andre siger til jer, at de selv skal bruge deres penge, eller at de finder andre mere værdigt trængende eller blot er hårdhjertede og ligeglade. Hvis du bekymrer dig om retfærdighed er du nødt til at hjælpe mig med at tvinge disse andre til at bidrage til mig, hvad enten de vil det eller ej, eftersom man skylder mig det, i lyset af det uheld der har ramt mig.

En gruppe som trænger til en lektion i hvad der er moralsk forsvarligt at tvinge andre til, er medlemmerne af den bande der forsøger at bilde os ind at vi selv er med til at vælge hvordan vores tvangsinddrevne midler bliver fordelt (med dertil hørende betydelige svind). Har du her op til ‘valget’ en yndlingspolitiker kan du sende vedkommende en påmindelse: Operation OMF – Oplysning til Medlemmerne af Folketinget har forsynet hver af de folke’valgte’ med et eksemplar af Bastiats Loven – på dansk, såvel som i børnebogsformat som oplæg til samtale med børn om dette vigtige spørgsmål.

Udgivet i af — 3 kommentarer

Folkets stemme

…findes ganske enkelt ikke. Det der derimod findes er en mangfoldighed af forskellige interesser og ønsker samt ligeså mange forskellige sæt af omstændigheder, der bringes i anvendelse i håbet om at realisere ønskerne for hvert enkelt individ. For at komplicere sagen yderligere skifter individets interesser over tid og det er meningsløst at operere med een Folkets Stemme eller een fælles interesse. Det kan være politisk opportunt at forsøge at oppiske en stemning hvor man kan få folk til at samles om et fælles mål, en fælles fjende, der -midlertidigt- kan undertrykke alle andre mål. Klimaændringer, Svensken, overbefolkning, underbefolkning, meteorstorm, finanskrise, racisme eller hvad der nu er det seneste skud på katastrofestammen. Problemet er selvfølgelig at det bliver sværere og sværere at opretholde katastrofestemningen og den dermed forbundne (indbildte) ret til at undertrykke individets rettigheder for kollektivets.

I forbitrelsen over det danske folketings rutinemæssige overgreb på en befolkning der, med overlæg, er fastholdt i uvidenhed skal vi imidlertid ikke glemme at harcelere over at vi også forventes at deltage i et cirkus med udnævnelse af bandemedlemmer til en europæisk overnational institution, det såkaldte EU-parlament. På linie med de mere lokale bandemedlemmer er der her tale om en gruppe af personer, der mener sig berettiget til at dirigere rundt med endnu flere mennesker og oven i købet tage sig betalt af de selv samme mennesker som de dirigerer rundt med. En ‘normal’ landevejsrøver prøver ikke at bilde sine ofre ind, at de er bedst tjent med at overlade en del af deres ejendom til røveren – år efter år. Læs om den europæiske centralbanks systematiske arbejde for misallokering af ressourcer her.

Demokratiets snedigste bedrag er få folk til at tro at det er det mindst ringe system. Det er det ikke – hvis man kan stemme om andre folks ejendom bliver demokratiet til en kamp om magten til at netop at tvinge andre til underkaste sig vinderens vilje. Læs om hvordan i Bastiats Loven – får her for 37,50. Læs også Rothbard dissektion af Statens Anatomi inden du overvejer om du skal stemme – fås også her for 37,50.

Hvis du mener at dine (eller andres) børn bør få lejlighed til at tale med om den slags vigtige ting, kan jeg anbefale serien om Tuttle Tvillingerne. Bind 1 (baseret på Bastiats Loven) og bind 2 (baseret på Leonard Reads I, Pencil) om miraklet der følger af frivillige transaktioner) fås på dansk her i butikken.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Kursen er sat…

En Rasmus Paludan udstiller på provokatorisk vis hykleriet i meget af debatten om indvandring. Det er et fuldstændig legitimt synspunkt at man ønsker at begrænse adgangen til tvangsoverførsler. Nogle vil mene at tvangsoverførsler af ressourcer er principielt forkert😍, andre at tvangsoverførsler til bestemte mennesker er i orden og atter andre at tvangsoverførsler til stort set hvem som helst er helt på sin plads (hvis altså de pågældende kan bestemme hvem der er ‘de rigtige’ overførselsmodtagere). Har nogen ret til andres ejendom…?

M Krasnik på weekendavisen beskylder Paludan for at være nazist – og har stort set dermed diskvalificeret sig selv. Nazist (national socialist) er nærmest blevet synonymt med ‘en vi ikke kan li’. Spørgsmålet om hvordan demokratiet beskytter sig mod anti-demokratiske kræfter er ikke nyt. Krasnik lader til at tro at demokratiet er et mål i sig selv – det er det imidlertid ikke – for demokratiet har en tendens til at degenerere til almindeligt flertalsdiktatur og bliver nemt til en kamp om at erobre lovgivningsmagten for at tilgodese egne interesser på bekostning af andre. Bastiat beskrev det i Loven i 1849 – køb den her i butikken til 37,50!!

Lars K Andersens beskrivelse af ‘fænomenet’ Paludan har jeg mere fidus til. Se hans korte video her.

Læs mere om migration set gennem en libertariansk linse her.