Guvernøren i Virginia var tidligere i år på banen med et ret aggressivt forslag vedrørende legalisering af ‘sene’ aborter. Sene som ikke bare i tredie trimester, men som i efter fødselen! At det ikke har fået større mediedækning er helt ubegribeligt. Hans pinlige udklædninger 3-4 årtier tilbage i tiden kan føre til krav om hans afgang, men drab på spædbørn er bare another day at the office. Den er helt gal med kulturen derovre.
https://www.americanthinker.com/articles/2019/02/virginia_governor_northams_samba.html
‘Sjovt’ som debatten om dette evne blusser op og deler vandene. Det vanskelige spørgsmål er hvornår et potentielt menneske har rettigheder der bør beskyttes. Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig at man kunne ‘abortere’ efter fødslen, men man bliver stadig overrasket. I den modsatte ende af en (potentiel) graviditet er det efter min mening oplagt at en kvinde (eller en mand) kan vælge at forhindre et æg i at blive befrugtet (barriere model). Kvinden kan også vælge at forhindre implantation i livmoderen af det befrugtede æg (hormonpåvirkning). Det er mindre oplagt når det drejer sig om at ‘fjerne’ et foster i senere udviklingsstadier. Har 4 celler nogen rettigheder? Nah. Ikke rigtig. 8? Heller ikke. Men når der kan detekteres hjerteslag eller hjerneaktivitet? Så nærmer vi os…
Hvis du i et beruset øjeblik inviterer en anden person op i dit privatfly (en situation der ofte forekommer; ) og derefter, i luften, finder ud af at den person egentlig er ganske træls og i hvert fald forstyrrende, og du ikke rigtig gider vedkommende, så har du ikke ret til at stritte vedkommende ud af døren eller undlade at fodre ham/hende. Du hænger på den indtil flyet er landet og vedkommende kan gå fra borde og blive overladt til sine egne ressourcer. En tilsvarende ret burde man nok tilskrive et foster.
Hvad så med de ulykkelige situationer hvor en graviditet er en følge af voldtægt? Umiddelbart burde det være muligt at monitorere tilstanden/forhindre implantation og/eller provokere abort inden for meget kort tid efter graviditet er påvist. Det forekommer ikke rimeligt at man 3 måneder senere finder ud af at en uønsket graviditet var en konsekvens af voldtægt. Klart at der kan være særlige, groteske tilfælde, hvor undtagelser må overvejes.
Synspunkterne ‘alt (menneske)liv er helligt’ og ‘enhver kvinde har ret til at gøre en ende på et andet liv der vokser i hende’ kan vanskeligt forliges. Derfor forekommer et dekret, som i USA, der skal omfatte over 300 millioner mennesker, som en rigtig skidt løsning. Det bør overlades til et mere lokalt niveau og folk skal have mulighed for at dele sig i overensstemmelse med deres synspunkter på dette følsomme område og bo blandt ligesindede.
Læs også punditokraternes blog forleden og en tidligere post her om afstemningen i Irland sidste år.
Jeg tvivler dog på at særligt mange går ind for den ekstreme lovgivning som guvernøren i Virginia – eller i staten New York – eller Vermont!
Spørgsmålet om hvem der skal tage sig af uønskede børn (frivilligt) og foranstaltninger der skal forhindre at den situation opstår så hyppigt gemmer vi til en anden gang…