Skødehunden

Der er en påfaldende mangel på kant i den såkaldt frie presses ‘kontrol’ af magten – også herhjemme. Der er så godt som ingen spørgsmål til resultatet af ‘undersøgelserne’ i forbindelse med Mettes mink, terroristangreb på kritisk infrastruktur (Nordstream 2) og vi kan heller ikke forvente spørgsmål til EU-beslutningen om at smide 50 villyarder på gløderne ovre østpå. Vesten er lidt mere skizofren når det kommer til krig i Mellemøsten – man er ikke begejstret for den israelske stats groteske myrderier i overreaktionen på hamas myrderier 7. oktober. Men vi skal være med på at bombe houthierne, når de sympati-angriber trafik til og fra Israel. Og under alle omstændigheder er det Irans skyld så de skal også bombes til demokrati. Argumentet med at Iran har forsynet nogen med våben, der har brugt disse våben til angreb på amerikanske styrker, der – ulovligt – befinder sig i området er interessant.

Det afslører hykleriet, for nedskydningen af et russisk fly med ukrainske krigsfanger, blev (måske?) udført med amerikanske våben. Var det ikke for hykleriet, må det betyde at USA, ligesom Iran, nu er ‘lovligt mål’ for gengældelse.

Krig er en god forretning for nogle få, og den gruppe der måske har størst nytte af konstant krig er staten og dens repræsentanter, der kan bilde folk ind, at staten er det eneste værn mod andre staters overgreb. Og så naturligvis våbenindustrien – der kan gribe chancen, eller skabe den, eller vedligeholde konflikten så nye opfindelser kan afprøves.

EN del har den opfattelse af ‘vi‘ (det vil som regel sige nogle andre end dem selv) skal deltage i krige for at ‘forsvare demokratiet’. Selvom man var af den opfattelse at 1) demokrati overhovedet er værd at forsvare og 2) at man rent faktisk forsvarer det ved at deltage i andre landes korrupte regimers grænse-skærmydsler, så følger det ikke at man har mandat til at tvinge landsmænd til at betale for denne præference. Vil du deltage i krigshandlingerne, så gør det for egne midler og med eget kød og blod. Krigsliderligheden ville formentlige aftage noget, hvis dette var reglen.

Retorikken omkring både det russiske regimes overfald på det ukrainske regime, og det israelske regimes overreaktion på hamaske terroristers overfald på israelere bærer præg af, at man ikke stiller spørgsmålet Hvorfor? – men lader som om historien begyndte på dagen for det seneste overfald. Denne tilgang sikrer at man begår den samme fejl igen og igen – og det er muligvis meningen med galskaben.

Mere her om kleptokratiets kandestøberi. Krig er statens sundhed og Rothbard forklarer sagens rette sammenhæng her.

Køb Statens Anatomi for blot 37,50 inflationsramte kroner.

I øvrigt bør regeringe gå af.