Der er ikke ofte anledning til at mene noget positivt om (d)en tidligere amerikansk(e) præsident og såmænd sjældent grund til at rose en siddende. Af en eller anden grund (demokrati) har de mest forfærdelige personer tendens til at finde vej til de mest magtfulde embeder. Ikke desto mindre udmærkede Trump sig ved at udstille hykleriet bandt eliten og dens had til pøbelen og for nylig holdt han hovedet koldt (!) da han blev spurgt om, hvem han heppede på i krigen mellem Nato og Rusland. David Stockman skriver om det på antiwar.com – her er en lille forsmag:
…the insufferable Jake Tapper and others on the CNN panel returned time and again to Trump’s unwillingness to say that he wanted Zelensky to win.
We are rarely proud of the Donald and never sympathetic to the misguided bombast which continuously emits from his immensely overactive vocal glands. But last night we were proud because, holy moly, the Ukraine disaster is not an outdoor sporting event!
No one with any integrity should whoop it up for the pretentious tittle piss-ant who is destroying his countrymen and country, even as he lines his own pockets and those of his cronies with lucre from Washington’s Sunday afternoon warriors.
…
So Trump’s CNN Townhall insistence that the US objective should be “peace” in Ukraine – not a Zelensky “win” or a proxy war degradation of Russian forces or regime change in Moscow – is more than compelling. That’s especially because the region’s history makes a framework for peace readily possible – even if might take slightly more than the 24 hours the Donald allotted himself to accomplish the task.
At bottom, the route to peace is through”partition” of what had never been an independent nation before the Soviet Socialist Republic of Ukraine’s 70 year reign of oppression. In fact, as reprised below, today’s Ukrainian state had never existed until it was brought to life at the end of the aforementioned gun barrels leveled on the peoples of the region by Lenin, Stalin and Khrushchev.
Konteksten her er, at de hårdt prøvede amerikanere snart skal vælge en ny præsident når valgperioden for det hylster, der nu officielt beklæder posten, udløber. Robert F. Kennedy Jr. har bekendtgjort sit kandidatur for demokraterne og han er ikke velset blandt den krigsliderlige elite. Som de fleste tidligere vindere af præsidentvalg i usa lover han at stoppe militarismen og krigsførelsen – de færreste holder ved efter de er blevet valgt, men er RFK Jr. undtagelsen? Det frygter man måske – ‘man’ er den lille gruppe der drager fordel af krigen der aldrig stopper.
For at justere forventningerne til demokratiets velsignelser bør Hoppes Democracy – The God that Failed nærlæses. Du kan også lytte til Jeff Deist og Jayant Bhandari samtale om værket her.
Du kan også lytte til Tom Woods og Scott Horton tale om Ukraine-Rusland her.
Herhjemme, mens vi venter på om Mette (skrubber af og) laver en Fogh, kan du læse Rothbards Statens Anatomi på dansk og finde ud hvad staten er for en størrelse.