Er Vlad en mester i n-dimensional skak, der de seneste årtier har ført villige ofre bag lyset og bragt Europa i en situation der minder om kollektivt selvmord? John Harpole er på besøg i The Power Hungry Podcast og argumenterer for noget i den retning. Døm selv – lyt her.
Om det er Vlads ‘fortjeneste’ eller tåbeligheden blandt politikerbyrden der ved egen kraft har gjort livet vanskeligt for egne borgere bliver nok svært at afklare. En ting er sikkert: Hvis man tror at politikere i almindelighed har folkets velfærd på sinde, så tager man grueligt fejl.
Mange års misallokering af ressourcer med hensyn til udvikling af pålidelig energi, i rigelige mængder, viser sig nu at være kritisk. Det har tildels været skjult af billig gas takket være fracking i USA og gas fra Rusland. Men jo større en andel sol, vind og andre upålidelige energikilder har, desto værre er det for stabiliteten af elektricitetsnetværket. Back-up når sol og vind ikke kan levere på uforudsigelig vis skal fortsat være stand by, og transportkapaciteten på netværket står slet ikke mål med de våde, ‘grønne’ drømme om en Tesla i hver garage (undtagen for fattigrøvene der må nøjes med at gå, tage en ikke-elektrisk cykel, eller stuve sig sammen i ‘offentlig’ transport, når de har udgangstilladelse. Tror du, du får lov selv at bestemme hvad temperaturen skal være i dit hjem?
Se Babylon Beech Boys parodi her 😀
Vi har at gøre med et klassisk eksempel på dårlig økonomisk tænkning – fokus på de umiddelbare, og kun de umiddelbare, effekter for en gruppe, ikke for alle, ganske som Bastiat beskrev i lignelsen om det knuste vindue. Den rigtige økonom ser på effekterne over tid, for alle grupper.
Den energi vi mangler nu kommer til at føre til mangel på fødevarer (og alt muligt andet) de næste år, og det kommer til at gå værst ud over de fattigste i verden. Selv hvis politikerbyrden kollektivt skulle komme til fornuft i morgen og fjerne begrænsningerne i udvinding af energi – alle former for energi, vil de næste år blive trange. Vi, verden, har brug for masser af billig, pålidelig energi for at undgå umiddelbart katastrofale konsekvenser, hungersnød, voldelig konflikt, krig sågar, for at sikre flest muligt en tålelig tilværelse der kan forbedres. Energi er den ressource der gør os i stand til at overleve, til at leve og til at nyde tilværelsen på trods af de strabadser et naturligt, strabadserende miljø byder os.
Løsningen på tårnhøje energipriser (og dermed prisen på alt andet) er ikke at herskerne uddeler flere almisser til pøbelen (almisser som er hentet i samme pøbels lommer) – men at der bliver kradset mindre ind i statskassen og at politikerne – og ‘folket’ – indser at de, politikerne, gør mindre skade jo mindre de gør i det hele taget. Statens lakajer skal have begrænset deres adgang til andres folks penge.
