Med henvisning til den ene, den anden, den tredie eller den n’te katastrofe ønsker politikerbyrden at belemre resten af samfundet, i den bedste hensigt naturligvis. Den ene krise afløser den anden, og ekstraordinære beføjelser må gives til myndighederne for at afværge den aktuelle krise. At krisen oftest er udløst af tidligere myndighedsovergreb, og at de ‘nødvendige’ tiltag på ingen måde afhjælper krisen forbigås i larmende tavshed.
Snakken om ‘nødret’ for at tilgodese visse industrier (her havvind) uden nogen som helst effekt på det, der blev brugt som påskud, klimaet, er et skoleeksempel på elendigheden.
Den afskyvækkende politisering af stort og småt fører til mere og mere myndighedskontrol og mindre selvbestemmelse – og ikke mindst fjerner den ansvaret for egen velfærd og tilskyndelsen til at hjælpe andre.
En overbevisende gennemgang af denne tingenes tilstand kan findes her, hvor professor Mark Pennington beskriver moderne politikeres missionspolitik – tak til Christian Bjørnskov for at gøre opmærksom på den!
Den seneste elendighed fra Mellemøsten, som burde være et blomstrende rigt område, er et andet eksempel på nogle personers forkastelige, fordømte, men ikke uforståelige overgreb på andre, i desperation over atter andres urimeligheder og med henvisning til ‘nød’. Og rouletten drejer.
Vil du have et kort indblik i Israel/Hamas affæren så lyt med her, hvor Scott Horton gæster Tom Woods.
Du kan også kigge med på årets møde i Property and Freedom Society og se Alessandro Fusillos indlæg om undtagelsestilstand som statens redskab for kontinuerlige overgreb. Et andet af indlæggene er Hans Hermann Hoppes bud på, hvordan man forholder sig til en anden elendighed mellem to andre korrupte bander – Rusland-Nato (via Ukraine) – også anbefalelsesværdig! Historien starter ikke med at Putin vågner en dag og tænker, det er en god dag at overfalde nabobanden. Eller Hamas der tænker nu er det tid til at myrde en flok mennesker der bor på den anden side af fængselsmuren.
Endelig, som påmindelse om, statens inderste (u)væsen, gå til butikken her og køb Rothbards Statens Anatomi.
[…] Historien starter ikke og stopper ikke på en bestemt dato – for en nøjere gennemgang af den tragiske konflikt mellem staten Israel og andre grupperinger kan Scott Horton-interview her anbefales – og Sheldon Richman’s Coming to Palestine (her på Amazon.de). Der opstår hele tiden, sjovt nok, en krise som kræver særlige beføjelser til regeringen med henvisning til nødret. […]
[…] Tag endnu et kig på Hoppes tale om grænseuoverensstemmelsen mellem to bander her: https://tunecedemalis.dk/noedret-carte-blanche-til-overgreb/ […]