Læs hele artiklen her (på engelsk) om klimatologen Judith Curry.
Efterhånden som det enøjede fokus på kuldioxid bliver afsløret som hysteriske forsøg på kontrol over andre mennesker risikerer vi at reelle problemer negligeres. Vi (menneskeheden) står bedre rustet til at imødegå de ændringer der ganske sikkert kommer i vores fysiske omgivelser, hvis vores produktion ikke spildes på totalt ineffektive tiltag.
Fra artiklen:
Klimatologi er blevet til et politisk parti med totalitære tendenser….Hvis du ikke støtter FNs konsensus om menneskabt global opvarming, hvis du udtrykker den mindste skepsis så udråbes du som klima-benægter, en en Donald Trump-lakaj, en halv-fascist som bør udelukkes fra det videnskabelige miljø. For tiden accepterer mainstream klimatologien kun data som som understøtter hypotesen om menneskeskabt opvarming. De som vover at interessere sig for andre mulige årsager til ændringer i klimaet, så som ændret solaktivitet eller udsving i jordens bane, er ildeset for at sige det mildt. Det er værd at bemærke at alarmisternes retorik har skiftet karakter fra global opvarming til klimaforandringer’, som kan betyde hvad som helst. Dette skift startede tilbage i 1992 da FN udvidede sit katalog over miljøbekymringer til at omfatte enhver potential ændring af naturen som følge af menneskelig aktivitet…
Hvad kunne mon få videnskabsfolk til at forråde selve essensen af deres kald? Svaret er, medgiver Curry, ‘politik, penge og berømmelse.’ Videnskabsfolk er mennesker med menneskelige motiver; nu om dage, går offentlige midler, videnskabelige priser og karrierespring til de miljømæssigt korrekte personer. Curry forklarer at blandt klimatologer er det ikke comme il faut at være begejstret for kapitalisme eller industriudvikling; man bør foretrække globalisme med en ‘verdensregering’ frem for nationalstater. Tænk anderledes og du vil blive udstødt. Klimatologi bliver mere og mere dubiøs i takt med at det bliver politik fremfor videnskab.
Man kan atter konstatere at politk, forstået som mellemmenneskelig aktivitet i en ramme domineret af magt (vold eller trusler om vold) er både uhensigtsmæssig og oven i købet umoralsk. Modsætningen er frivillige interaktioner som er karakteriseret af at de deltagende parter alle føler sig bedre stillet som følge af interaktionen.
Læs Bastiat’s Loven om hvornår magtudøvelse er berettiget.
Tidligere:
Klima og Patrick Moore
Klimakværk