Med risiko for oxymoroni er ugens emne frivillig socialisme. I et frit kapitalistisk samfund står det folk frit for at organisere sig som de har lyst – herunder at indgå i fællesskaber hvor der er begrænset privat ejendomsret. Et eksempel der ofte fremhæves som en succes er de israelske kibbutzer. Ca 7% af den jødiske befolkning valgte denne måde at leve på – men de modtog subsidier fra Staten… Lyt til econtalk om kibbutzim (eller læs transkriptet). Som mange andre af Ross Roberts’ samtaler er det bestemt værd at lytte til.
Kapitalismen, derimod, er præget af samarbejde som foregår frivilligt. På denne måde, via specialisering og arbejdsdeling hæves levestandarden for flest muligt, og den høje produktivitet muliggør efterspørgsel på kulturelle ydelser og andet som først kommer til når en række materielle behov er forsørget. Forsøg på at ‘styre økonomien‘ er dømt til at fejle – og Hayek har beskrevet hvorfor. Mises indså at socialisme ikke kan fungere som økonomisk system, netop fordi der er tale om én vilje – Staten – der dominerer alt og derfor forhindrer prissystemet i at øve sin virkning og dermed også enhver økonomisk kalkule.
Læs Bob Murphys artikel om distinktionen mellem the calculation problem og the knowledge problem.
Hent og studér (et af) Mises’ mesterværk(er) Human Action. (Kap. XXVI handler om kalkylens umulighed under socialisme;)
[…] fallit som model for samfundsorganisation. (Det betyder ikke at, i et frit samfund, folk der frivilligt ønsker at indgå i og underkaste sig socialisme ikke kan gøre […]