…eller 6 vigtige pointer fra Mises (Se Jonathan Newman her).
- Kapitalisme: en velvalgt term der beskriver hvorfra de enorme forbedringer i levestandard stammer, nemlig opbygning af kapitalapparat; en konsekvens af at folk ikke forbruger alt hvad de producerer, men investerer en andel i produktionsapparat, i kapital.
- Socialisme: Mises ser nærmere på socialisme. Økonomisk frihed er grundlaget for al anden frihed. Når en regering bemægtiger sig hele industrier, for eksempel presse, bestemmer den hvad der udgives og hvad ikke – dermed er pressefrihed en saga blot. Mises anerkender at der ikke findes perfekt frihed i metafysisk forstand. Vi er indbyrdes afhængige og det gælder også for store virksomheder og de iværksættere der leder dem. Den sande ‘chef’ i en fri markedsøkonomi er forbrugeren.
Socialisten bryder sig ikke om forbrugersuverænitet fordi dette indebærer fejltagelser. Fejltagelser, som en paternalistisk statsmagt kan undgå, fordi den ved bedre end andre hvad der er godt for dem. Læg dertil at økonomisk planlægning forhindres når privat ejendomsret til produktionsmidler forbydes og prisfunktionen sættes ud af spil. Fattigdom og kaos er resultatet. - Interventionisme: Regeringen griber ind for at tvinge virksomhedsejere til at drive forretning på en måde de ikke ville have gjort, hvis de blot ‘adlød’ forbrugeren. Således repræsenterer al indgriben en begrænsning af forbrugerens selvbestemmelse.
Indgreb forstået som kompromis hvor er i virkeligheden blot vejen til fortabelse: socialisme. - Inflation: Der er ingen hemmelig løsning på statens problemer med finansiering. Hvis man fattes penge må man tvangsinddrive dem ved skatter, ved at låne dem eller, i tiltagende grad, nu hvor skattecitronen er presset og skallen revet, ved at ‘skabe’ flere penge (begå falskmønteri).
- Udenlandsk investering: Fremmed kapital bidrager til øget produktivitet til fordel for både investor og borgere i det land hvor investeringen foretages. Krige, især verdenskrige, protektionisme, og beskatning ødelægger denne gensidigt fordelagtige proces. Når et land pålægger told og afgifter, eller beslaglægger kapital der tilhører udenlandske investorer, forhindres eller forsinkes opbygningen af kapital til skade for investorer og indbyggere i landet.
- Politik og ideer: Klassisk liberale ideer bidrog til opbygning af begrebet om økonomisk frihed og begrænsning af statsmagten – og en eksplosion i økonomisk vækst fulgte derpå. Siden fik diverse særinteresser fodfæste og under denne indflydelse blev politikeres trang til indgriben mere og mere dominerende. Dette i en grad der førte til verdenskrige og totalitære regimer, selv i lande med tidligere ‘sund’ historie. Væksten i statens udgifter gjorde fristelsen til at bedrive falskmønteri for stor. Mises pegede på Romerrigets fald som et analogt eksempel: årsagerne var interventionisme og inflation.