Flere og flere er opmærksomme på de voldsomme og formentlig utilsigtede konsekvenser af myndighedernes overgreb på befolkningerne med henvisning til sikkerhed og sundhed.
I forrige uge nævnte vi det åbne brev fra Belgien (se Øl, chokolade og mafiaborg) og i denne uge kommer så Barrington deklarationen som kan læses her på dansk . Den er forfattet af nogle særdeles velansete fagfolk, som næppe kan formodes at være drevet af et ønske om politisering. Netop politisering, ikke mindst i USA, dominerer medietapetet der forekommer helt afkoblet fra realiteternes verden.
På Alert and Oriented skriver Michel Accad om deklarationen og priser forfatternes vilje til at påtale de omfattende negative konsekvenser af at fokusere på elimineringen af een bestemt ‘trussel’ mod menneskeheden på bekostning af alle de øvrige. Han påpeger også en række problemer med deklarationen som er værd at tænke over
- Flokimmunitet – er ikke noget der kan bestemmes objektivt (og det er iøvrigt ikke sikkert at den opnås). En ‘stabil’ infektionsrate på et ‘passende’ niveau – vi har næppe samme opfattelse af, hvad der passende. Det er derfor risikabelt at sætte flokimmunitet som et mål og give myndighederne frit slag mht til at afgøre hvornår flokimmunitet er indtrådt og hvilke tiltag der er nødvendige at påtvinge befolkningen.
- Selektiv nedlukning – beskyt de mest sårbare. F.eks ved at ‘kræve’ at sundhedspersonale og plejepersonale skal være immune. Skal de som ikke har antistoffer (og vi ser bort fra testusikkerhed…) eller ikke vil vaccineres så fyres? Sårbare skal beskyttes i hjemmet og have varer leveret – skal de ‘beskyttes’ med tvang hvis de insisterer på at handle selv?
- Sundhed er ikke et offentligt gode – et individ kan være mere eller mindre sundt, men et kollektiv har ikke sundhed. Enhver politik der tilsigter at beskytte visse grupper, vil altid ske på bekostning af andre individer
Afvejningen af hvilke individer der skal beskyttes på bekostning af andre er ikke en opgave der kan overlades til staten – heller ikke i pandemitider – læs mere om det også på alert and oriented, her.
Punditokraterne har også glimret ved opmærksomhed på denne problemstilling og anbefales.
[…] ene af forfatterne til Barrington deklarationen har beskrevet situationen som den værste ‘public health […]
[…] der i overbevisning om egen ufejlbarlighed fremturer med personangreb overfor folk der bringer rimelig kritik frem. Tjære og fjer er ikke nok. Forfølgelsen af folk der er uenige er helt utilstedelig og bør […]
[…] var en af hovedkræfterne bag Barrington deklarationen der anbefalede fokuseret beskyttelse af de mest udsatte og frarådede de ødelæggende generelle […]