Man har indtryk af, at det må være den umiddelbare konsekvens hvis vi erstattede det offentlig sygdomsuvæsen med et, gys, privat. Skræmmeeksemplet er usa hvor vi jo ved at folk dør i gaderne pga manglende adgang til ydelser. Tak til Jonas Herby for at bringe en smule nuance ind i billedet, med understregning af at usa på ingen måde har et frit marked for sygdomsydelser. De har derimod et voldsomt dysfunktionelt system, båret af afkobling mellem leverandør og aftager med tilhørende perverse tilskyndelser. Dét system er fremdrevet af den føderale regerings forbud mod lønstigninger i efterkrigstiden. Det var derimod tilladt arbejdsgiveren at betale forsikring for medarbejderne og kimen til elendighederne var lagt. For en grundigere gennemgang se også The Primal Prescription (amazon.de) skrevet af Robert Murphy (økonom) og Doug McGuff (læge).
Tom Woods har også en gratis (koster din e-mail adresse) e-bog hvor transcript af udvalgte podcast relevante for emnet er samlet.
Lad os lige minde om, at sundhedsydelser ikke er en menneskeret(!). Det er en ydelse der kræver ressourcer, fysiske og mentale og nogen skal producere disse ydelser. Bliver dette til en ret, har vi konflikten mellem positive og negative rettigheder – nogens rettigheder trædes under fode hvis de tvinges til at yde eller betale for andres rettigheder.
Som med mange andre ting er efterspørgselen på sygdomsydelser uendelig – men ens produktive kapacitet og behovet for andre ting i tilværelsen lægger en begrænsning. Man må vælge, prioritere, handle økonomisk i erkendelse af dette vilkår. Når folk uden tvang tilvælger og fravælger på egne vegne og for egne ressourcer ved vi at de får det, der forekommer dem mest optimalt på det tidspunkt hvor valget træffes. Det kan være man fortryder, bliver klogere, skifter mening eller af anden grund finder ud af det man valgte var uhensigtmæssigt. Vi ved også at når bureaukraten træffer disse valg for andre, og ikke mindst for atter andres ressourcer, bliver udkommet anderledes. Har man frivilligt overladt beslutningerne til bureaukraten må man jo acceptere at hen træffer dårlige valg. Er man underlagt tvang er der tale om en moralsk forkastelig situation. Den bliver tilmed dyrere og dårligere end når markedet – frivillige udvekslinger – får lov at dominere.
Følgen af ‘gratis’ ydelser leveret af staten er kø og mangel. Det gælder brød (hvor man under planøkonomi står i kø for at få at få brød, ligger brødet og venter på kunder hos bageren når markedet får lov at virke) – og det gælder også alle andre ting. Følgen af at vi lever i en verden hvor ressourcer er knappe, er at vi ikke kan få alting vi gerne vil have. Den frie udveksling af varer og ydelser sikrer det mindst ringe udkomme, men det er en stråmand at påstå at fortalere for et radikalt frit marked hævder at det vil medføre en ophævelse af mangel, nød og elendighed. Vi vil blot have mindre mangel, nød og elendighed.
Nuanceringen af sygdomsuvæsenet i usa skal dog udvides lidt. Der eksisterer efterhånden rigtige markedsløsninger som er i stand til at levere ydelser langt billigere og bedre end den kuldsejlede forsikringsmodel. Læs Keith Smiths tale om den medicinske opstand her – Smith har i mange år drevet Surgery Center of Oklahoma. Talen blev holdt på Free Market Medical Associations årsmøde. Direct Primary Care er et andet område der fortjener omtale.
Danmark har verdens tungeste beskatning – ressourcer der beslaglægges og uddeles, muligvis i god mening, med et indbygget tab i bureaukratiet og værst: tab af det usete. Det vi kunne have have haft hvis ikke vore ressourcer var blevet beslaglagt. Læs første kapitel af Hazlitts Economics in One Lesson her på dansk. Hele værket kan læses på engelsk (se link i tidligere post).
Læs så Bastiats pamflet fra 1849 om hvordan loven degenerer og bliver til alles kamp om magtmidlerne, når lov bruges til andet end at beskytte privat ejendomsret. 37,50 her i butikken.
