Udgivet i Skriv en kommentar

1 milliard til venstre, en helgardering til højre – Løkke i langsigtet karriereplanlægning?

Har ‘vores’ udenrigsminister lagt billet ind på job ved Imperiet? Måske er det Fog der er forbilledet når der smedes rænker med det ‘militær-industrielle kompleks’. Milliarderne af tvangsinddrevne midler ruller og der skal nok være karrierespring tilknyttet for dem der fikser det. Hvad enten det er isenkram til myrderierne eller isenkram til at fastholde store dele af verdens befolkning i energi-fattigdom, så er bundlinien stigende omkostninger herhjemme, flere døde og fattige i andre dele af verden og nogle få, der hytter deres eget udkomme.

Vi nævnte fornylig protektionismens fadæser (medmindre man ønsker at fremme særinteresser – så virker det) og i den såkaldt grønne industri, er der forståeligt begejstring over gaven fra vennerne.

Med i pakken med gode venner følger, naturligvis, en vis diskretion, og det er måske grund til at vi intet! hører om resultaterne af undersøgelserne i forbindelse med angrebet på kritisk infrastuktur i Østersøen. (Tillid og transparens har trange kår.)

Jobansøgere til stillinger i Imperiet mindes om at ikke alle kan være Vader.

Desværre er verden ikke befolket af engle og i særdeleshed er de mennesker der søger til tops i i politik ikke dydsmønstre. Netop derfor skal deres indflydelse begrænses maksimalt, i stedet for som nu, at lade dem råde over næsten halvdelen af BNP (teaser: faldet i 2022 er ikke pga skattelettelser).

CEPOS

Som Rothbard skriver, vi er ikke staten og staten er ikke os – Læs om hvad staten faktisk er og ikke er i Statens Anatomi – fås i butikken for 37,50 og i øvrigt bør regeringen gå af.

Glædelig jul!

Skriv et svar