Hvem

Hejsa

Mit navn er Thomas Jon Jensen – dette site eksisterer fordi jeg synes der mangler noget.

Det noget der mangler, er anledninger til at tale – med børn og med voksne – om vigtige ting i tilværelsen.

De ting jeg især tænker på her er de fundamentale rettigheder til liv, frihed og ejendom.

Det er såkaldt negative rettigheder; dvs vi har retten til ikke at blive truet eller få frataget livet, friheden eller vores ejendele.

Det er rettigheder som alle mennesker  har og som ikke, hvis de respekteres, kommer i konflikt med andres menneskers rettigheder. På den måde kan de anses for universelle – de gælder alle mennesker og  er internt konsistente – der er ingen logiske kortslutninger.

Positive rettigheder derimod, risikerer nemt at komme i karambolage med andres rettigheder. Hvis du har ‘ret’ til alle de æbler du kan spise, men ikke selv har nogen æbler – så er der nogle andre der skal tvinges til at levere æbler til dig. Det vil ikke være foreneligt med deres negative rettigheder.

 

Diskussionen af den slags vigtige emner foregår alt for sjældent i skolen og i hjemmene.

Serien om Tuttle Tvillingerne er forfattet af Connor Boyack og er et forsøg på at bringe disse diskussioner ind i skoler og familier. Bøgerne er baseret på klassiske værker som desværre alt for sjældent indgår i pensum.

Foreløbig er den første bog er oversat til dansk og kan købes her i butikken – du kan også finde hele serien på engelsk, og i tilgift få sprogtræning til dine børn:)

 

Du kan læse mere om serien på den amerikanske hjemmeside hvor bøgerne også kan købes.